Grønne formål øger opbakningen til flyafgifter
Et nyt studie fra CBS viser, at det er lettere at få opbakning til flyafgifter, når pengene går til grønne initiativer. De, der flyver mest, er samtidig blandt de mest skeptiske over for højere afgifter
Mange danskere gør sig i øjeblikket klar til at tage på efterårsferie. Københavns Lufthavn forventer omkring 1,1 millioner passagerer i forbindelse med ferien.
På flyrejser fra Danmark er der siden januar 2025 blevet opkrævet en passagerafgift. Pengene er med til at finansiere både grønnere luftfart og en højere ældrecheck.
Netop brugen af pengene har betydning for, om folk bakker op om at beskatte flyrejser. I et nyt dansk forsøg fik en flyafgift større opbakning, når indtægterne var afsat til grønne initiativer, end når de gik i den almindelige statskasse.
“Hvis målet er størst mulig opbakning til afgiften, tyder vores resultater på, at en tydeligere forbindelse mellem pengene og grønne investeringer vil hjælpe mere end at fremhæve bidraget til velfærd generelt,” siger Alice Pizzo, adjunkt på CBS.
Hun har gennemført studiet sammen med Kristian Roed Nielsen og Kristian Steensen Nielsen fra CBS. Det er offentliggjort i tidsskriftet Energy Research & Social Science.
Brugen af pengene gjorde en forskel
Deltagerne i forsøget valgte gentagne gange mellem to forslag til en flyafgift. De vurderede også, hvor meget de støttede hvert forslag. Forskerne ændrede på beløbet, brugen af pengene og på, om personer med mange flyrejser skulle betale et ekstra gebyr.
At afsætte pengene til grønne initiativer var et af de greb, der tydeligst påvirkede valget. Deltagerne foretrak oftere de grønne forslag, også når forskerne tog højde for afgiftens størrelse og et ekstra gebyr til hyppige flyrejsende.
Når pengene var øremærket til grønne initiativer, var oddsene for at vælge et afgiftsforslag cirka 50 procent højere, end når pengene gik i den almindelige statskasse.
Når pengene i stedet var afsat til velfærd, kunne forskerne ikke påvise en sikker stigning i opbakningen sammenlignet med at lade pengene gå i den almindelige statskasse.
Det fortæller dog ikke, hvad deltagerne mener om at bruge flyafgiften på ældrechecken, understreger Alice Pizzo. I forsøget blev velfærd beskrevet som en bred kategori. Ældrechecken indgik ikke, og studiet kan derfor heller ikke vise, om opbakningen ville stige, hvis den del af finansieringen blev fjernet.
Resultaterne giver viden om, hvad der kan gøre en flyafgift mere acceptabel, men de er ikke en evaluering af den danske ordning. Aftalen lægger op til, at politikerne kan tage afgiftens størrelse op til vurdering i 2027.
“Der er et politisk dilemma her. Nogle af de mennesker, hvis adfærd afgifterne skal ændre, kan også være blandt deres stærkeste modstandere” Alice Pizzo
Adjunkt på CBS
Hyppige flyrejsende er mest skeptiske
Jo oftere deltagerne fløj, desto mindre støttede de beskatning af flyrejser. De var især skeptiske over for højere afgifter og et ekstra gebyr til dem, der flyver meget. Deltagere med høj indkomst var også mindre positive over for forslag med højere afgifter.
“Der er et politisk dilemma her. Nogle af de mennesker, hvis adfærd afgifterne skal ændre, kan også være blandt deres stærkeste modstandere,” siger Alice Pizzo.
Hun peger på egeninteresse som en mulig forklaring. Hvis man ofte flyver på ferie eller besøger familie og venner med fly, kan en højere afgift betyde større udgifter eller færre rejser.
“Det passer med en forklaring om egeninteresse. Men vores studie viser sammenhængen, ikke hvorfor folk reagerer, som de gør,” siger Alice Pizzo.
Forskerne undersøgte også, om resultatet skyldtes en lille gruppe med usædvanligt mange flyrejser. De fjernede de fem procent af deltagerne, der fløj mest, fra analysen. Sammenhængen mellem mange flyrejser og lav opbakning var næsten uændret.
Information ændrede valget af afgift
Forskerne afprøvede også, om mere viden om flyrejsens klimapåvirkning kunne gøre en forskel. Halvdelen af deltagerne blev vist en grafik om flyrejsernes klimaaftryk sammenlignet med andre aktiviteter. Grafikken viste desuden, at en lille gruppe rejsende står for en stor del af udledningerne.
Her fandt forskerne ingen stigning i den generelle opbakning til flyafgifter eller i accepten af højere afgifter. Til gengæld valgte deltagerne, der havde set grafikken, oftere et forslag, hvor hyppige flyrejsende betalte mere end de øvrige deltagere.
“Informationen fik ikke folk til at ønske mere beskatning af flyrejser generelt. I stedet ser den ud til at have ændret deres syn på, hvordan en retfærdig flyafgift ser ud, og hvem der bør bære en større del af byrden,” siger Alice Pizzo.
Man kan altså godt være skeptisk over for en flyafgift og samtidig mene, at dem, der flyver ofte, bør betale mere, hvis afgiften skal indføres.