Automatisering og borgerrettigheder: Hvordan digitaliseres skatteområdet bedst?
Vi skal tilpasse systemer til lovgivningen, hvor andre siger, at vi skal tilpasse lovgivningen til systemerne. Lovgivningen er et folketingsanliggende, og så længe, det er systemerne, der tilpasses lovgivningen, så må vi stille de krav, der skal til, for at skattekontrollen bliver både retssikkerhedsmæssigt betryggende, korrekt og effektiv.
Digitalisering kan optimere ressourcerne. Det åbner for en anden form for interaktion mellem borger og myndighed, og borgerne kan hurtigere få for eksempel deres skatteopgørelse. Men der er en risiko for, at det bliver "one size fits all". Bl.a. derfor er det væsentligt at drøfte betydningen af digitalisering.
Det gjorde konferencen TaxTalk 2023, hvor en række kompetente oplægsholdere hver stillede skarpt på centrale temaer i afvejningen af automatisering og borgerrettigheder. For får borgerne den retssikkerhed, de har krav på? Og er det egentlig computeren, der skal tilpasses lovgivningen eller omvendt?
Senior tax manager Martin Nors Hansen fra rådgivningsfirmaet Revitax, der også er fagkoordinator ved Master i Skat, deltog i konferencen og giver dig her 3 pointer fra dagen.
1. Hvor går grænsen?
TaxTalk skitserer et dilemma mellem automatisering og retssikkerhed og spørger: Hvor går grænsen? Jeg vil sige, at det er væsentligt, at digitaliseringen gennemføres på en måde og med en hastighed, så skatteborgernes rettigheder overholdes. Og så borgerne stadigvæk har mulighed for at følge med i og også kan besvare henvendelser fra forvaltningen. Kort sagt, at digitaliseringen hjælper til med, at alle betaler den skat de retligt og korrekt skal – hverken mere eller mindre - og ikke befordrer en vej væk derfra. Digitaliseringen skal til enhver tid hjælpe, ikke modarbejde, det rigtige resultat.
Skatteborgerne er et vidt begreb, som dækker alt lige fra almindelige lønmodtagere, små erhvervsdrivende til store internationale koncerner. Årsopgørelsen er derfor en svær opgave, for den skal tale til alle grupper med tilstrækkelig og korrekt vejledning og sikre, at skatteforvaltningen får de oplysninger, forvaltningen skal bruge. Og lovjunglen bliver ikke mindre. Derfor kan der opstå to modpoler med hensynet til enkelhed, hurtighed og ressourcebesparelser - og på den anden side hensynet til vejledning, individuel behandling og korrekthed i forhold til borgere, hvis situationer og behov er meget forskellige.
2. Det kan gå godt eller galt
Lige nu sætter man turbo på digitaliseringen. Ejendomsvurderingerne står for døren efter en lang, tung og svær fødsel, og vi står et sted, hvor det enten kan gå godt eller galt. Og hvad bliver så afgørende for, om det ender på den ene eller anden måde? Det er et meget komplekst spørgsmål, som er svært at svare enkelt på. Men til syvende og sidst handler det om, om man evner at balancere digital formåen og hensynet til, at forvaltningen får de nødvendige oplysninger over for hensynet til borgernes retssikkerhed og individuelle situation.
Nogle taler om, at vi skal tilpasse systemer til lovgivningen, hvor andre siger, at vi skal tilpasse lovgivningen til systemerne. Lovgivningen er et folketingsanliggende, og så længe, det er systemerne, der tilpasses lovgivningen, så må vi stille de retssikkerhedsmæssige krav, der skal til, for at skattekontrollen bliver både korrekt og effektiv.
Vi risikerer – som det efterhånden bredt er påpeget - med ejendomsvurderingerne at sætte et skib i søen, som ikke er sødygtigt.
Et andet problematisk eksempel - som Folketingets ombudsmand kom ind på til TaxTalk – hvor forvaltningsloven tilsidesættes, er, at it-systemerne i visse tilfælde ikke er sat op til, at man som rådgiver kan kommunikere på vegne af en borger eller en virksomhed. Virksomheder har en udvidet indberetningspligt, og ofte har de behov for at anvende en rådgiver til som repræsentant at forestå en given indberetning. Et eksempel er indberetning af en transaktion med udlandet omfattet af DAC-6-reglerne. Systemet er ikke sat op til indberetning foretaget af en repræsentant – medmindre man retligt set også er mellemmand, hvad man ofte ikke er.
3. Ville man acceptere det samme på et sygehus?
Ejendomsvurderingerne er gode til at illustrere dilemmaet ved digitaliseringen: Hvis ingen menneskehænder gør noget, så ser det lige nu ud til, at der vil opstå fejl. Og det er op til borgerne selv at opdage og korrigere fejl. Man kan spørge: Er det i overensstemmelse med GDPR? Og ville vi i øvrigt acceptere det samme, hvis der var tale om en operation på et sygehus?
I et overordnet skattemæssigt perspektiv er det lige galt, om en borger betaler for lidt eller for meget i skat. Det handler om, at der skal ske en korrekt beskatning. Digitaliseringen er kommet for at blive, og alle delområder inden for skat vil formentlig blive inddraget som potentielle digitaliseringsområder. Derfor er det også væsentligt at spørge: Er det udelukkende positivt, at Danmark er et digitaliseringsmæssigt fyrtårn? Det er det vel først og fremmest, hvis fyrtårnet blinker korrekt, og når det skal. Det er tankevækkende, at der i et europæisk perspektiv er så store forskelle på digitalisering, når vi ellers tilstræber at ligne hinanden. Er vi i Danmark for ukritiske? Og er de andre lande, der er mindre digitale, blot tilbagestående? Eller er de måske også mere eftertænksomme?
Det her er et emne, der kan få maskinstormerne frem. På Master i Skat er hovedsigtet at dyrke korrektheden i skatteansættelsen, og vi underviser i at anvende lovgrundlaget og de fortolkningsmetoder, der til enhver tid er korrekte. Jeg mener, at vi skal anvende de redskaber, som findes - herunder de digitale - men det er ikke det samme som, at man ikke skal være sikker på flyets bæredygtighed, inden det går i luften.
