Fire nye be­vil­lin­ger: Kan god smag give magt?

Foretrækker eliten i Danmark Prada, Puccini og prosecco? Og hvis vi opdeler eliten i for eksempel en kulturel og økonomisk elite, har de to grupper så samme smag? Og hvordan flugter denne smag med resten af befolkningen?

Lektor Christoph Ellersgaard fra CBS har modtaget 3.400.000 kroner til at undersøge elitens kulturelle smag, og hvad den betyder for sociale forskelle i dagens Danmark.

”Det er vigtigt at forstå, om eliten bruger kulturel smag til at retfærdiggøre sin status, indflydelse og magt. Og hvis det finder sted, er det også vigtigt at finde ud af, hvordan det foregår. Vi ved allerede, at smag både skaber forskelle og sammenhold i den brede befolkning, men vi ved ikke, om den skaber forskelle eller sammenhold mellem eliten og befolkning. Og vi ved heller ikke, hvilke dynamikker smag skaber internt i eliten", siger Christoph Ellersgaard.

Mads Meier Jæger, professor i sociologi på Københavns Universitet og Ea Hoppe Blaabæk, lektor i sociologi på Aarhus Universitet, bliver tætte samarbejdspartnere i projektet.

Kan virksomheder vælge sig til mindre told?

Når en vare importeres, skal den placeres i en bestemt kategori. Kategorien kan være afgørende for, hvor meget virksomheden skal betale i told, og hvilke regler varen skal leve op til. Men hvad sker der, hvis den samme vare kan placeres i flere forskellige kategorier?

Det åbner mulighed for, at virksomheder strategisk kan vælge en klassifikation, der giver lavere told eller færre krav. Og det kan både koste staten indtægter, skabe skæv konkurrence og gøre handelspolitikken mindre effektiv.

Netop det problem skal et hold forskere fra CBS, ledet af professor Ari Kokko undersøge. Han har modtaget godt 3,2 millioner kroner til "(Re-)Classification in International Trade".

Forskerne skal kortlægge omfanget af omklassificering og undersøge, hvilke strategier virksomheder bruger, og hvad konsekvenserne er for samfundsøkonomien. Den viden kan blandt andet hjælpe toldmyndigheder og politikere med at indrette regler, der er vanskeligere at navigere strategisk udenom.

Hvornår får penge os til at hjælpe mere – eller mindre?

Det virker oplagt at belønne en ekstra indsats med penge. Men når formålet med indsatsen er at hjælpe andre, viser forskning, at betaling kan øge indsatsen, mindske den eller slet ikke ændre den. Det skaber et dilemma for NGO'er, virksomheder, platforme og offentlige tjenester, når de vil motivere folk til at hjælpe.

Med godt 2,8 millioner kroner til CBS vil professor Lars Bo Jeppesen og hans kolleger undersøge, hvornår betaling styrker eller svækker indsatsen i opgaver, hvis formål er at hjælpe andre. Hypotesen er, at effekten afhænger af, hvor meget folk oplever, at indsatsen gavner andre.

Virker en opgave kun lidt gavnlig for andre, kan en beskeden betaling få den til at ligne et dårligt betalt job og mindske indsatsen. Virker den meget gavnlig, kan penge gå hånd i hånd med hjælpsomheden og øge indsatsen, fordi betalingen opleves som støtte frem for som løn. Ved akut nød kan betaling virke upassende.

Teorien testes med i alt 1.000 deltagere i et laboratorieeksperiment. Resultaterne skal belyse, hvornår penge fremmer indsatsen for at gavne andre – og hvornår de giver bagslag.

Professor skal løse statistisk udfordring 

Hvordan måler man noget, der aldrig nåede at ske? Det har professor Ralf Wilke fra CBS modtaget knap 3.600.000 kroner til at finde en løsning på. 

Hvis forskere for eksempel vil undersøge, hvor lang tid der går, før en arbejdsløs finder et job, opstår der et problem, hvis personen forinden forlader arbejdsmarkedet. Herefter kan forskerne ikke vide, hvornår personen ellers ville have fundet et job.  

Problemet bliver særligt vanskeligt, fordi det ikke nødvendigvis er tilfældigt, hvilke oplysninger forskerne mangler. De personer, der forlader arbejdsmarkedet, kan for eksempel adskille sig fra dem, der fortsætter med at søge job. Det kan give et misvisende billede af årsag og virkning. 

Projektet skal derfor gøre det muligt mere pålideligt at undersøge, hvilke faktorer der får bestemte begivenheder til at indtræffe før eller senere. Metoderne vil blandt andet kunne anvendes af forskere inden for samfundsvidenskab, biostatistik og ingeniørvidenskab.