Årets un­der­vi­ser på CBS: ”God un­der­vis­ning hand­ler om at ska­be rum til de svæ­re dis­kus­sio­ner”

Forestil dig følgende dilemma:

En kvinde ansat i en stor virksomhed bliver udsat for seksuel chikane af en af cheferne. Nu står hun over for et svært valg: Skal hun tage imod en stor sum penge for at tie stille – penge der, som en person med få økonomiske midler, kunne forandre hendes og hendes børns liv markant? Eller skal hun stå frem offentligt og måske forhindre, at andre oplever det samme?

Sådan kan en undervisningstime hos Poornima Luthra begynde.

”Det er en kort case, men den sætter virkelig gang i alt muligt,” forklarer hun.
“Etiske spørgsmål, magt, kultur, køn, økonomi, risiko – der er ingen nemme løsninger. Men det er netop pointen. Jeg vil have de studerende til at forstå, at menneskelig adfærd i organisationer sjældent er entydigt.”

Poornima Luthra underviser på CBS, hvor hun blandt andet arbejder med organisationsadfærd, HR, diversitet og inklusion og ynder at præsentere komplekse dilemmaer for sine studerende.

Og netop hendes evne til at kombinere dilemmabaseret læring, følsomme emner og faglig dybde har netop gjort hende til årets underviser på CBS – en pris, der blev overrakt ved CBS’ nytårskur den 15. januar.

Fra middelmådige evalueringer til topscorer

I indstillingen til prisen fremhæves det, at Poornima Luthra flere gange har overtaget kurser med lave evalueringer og formået at løfte dem til topniveau.

Spørger man hende selv, skyldes succeserne ikke, at hun gør fagene lettere, men at hun gør dem mere relevante.

”Jeg spørger altid mig selv: Hvad er det vigtigste, de studerende skal lære, ikke bare for at ruste dem til en kommende eksamen, men for at ruste den verden, de skal ud i? Hvis de kan se relevansen, investerer de også deres energi,” forklarer hun.

Et eksempel er hendes undervisning i Labour Market Theory and Analysis, et fag hun selv beskriver som ”ret tørt”.

For at få stoffet til at hænge fast arbejder hun bevidst med flere læringsformer:

”Jeg tænker hele tiden over, hvordan jeg får indholdet til at sætte sig. Derfor bruger jeg både visuelle og kropslige læringsmetoder, ikke nødvendigvis i hver time, men over nogle uger. Det kan være alt fra gruppediskussioner til korte caseøvelser. Når de møder stoffet på flere måder, engagerer de sig helt anderledes.”

Og særligt når teorien kobles på virkelige dilemmaer og gæstetalere, som Poornima Luthra ofte inviterer ind i timerne, oplever hun tydelig forskel:

”Så begynder det at give mening for dem. De kan mærke, at det ikke bare er teori, men viden, de får brug for som medarbejdere og ledere.”

Studerende skal forlade CBS med mere end teori

Ifølge Poornima Luthra er hele idéen om undervisning under forandring.

”Vi underviser ikke længere i en verden, hvor viden er knap. Studerende kan få al teori fra AI. Så hvorfor møder de studerende op på CBS?,” spørger hun og har selv et bud på svaret: 

”Vores rolle er at skabe forbindelsen mellem teori og praksis, den del af læringen, som kun kan ske gennem dialog, perspektiver og erfaring. Det er den værdi, vi skal stå på.”

”Vi sender ikke bare kandidater ud. Vi sender mennesker ud, som kan tænke kritisk, handle etisk og navigere i kompleksitet. Det er den største forskel, et universitet kan gøre.”

Der skal være plads til uenighed

Når Poornima Luthra underviser i inklusion, bias, ledelse og HR, befinder hun sig ofte midt i et landskab fyldt med stærke holdninger. Men netop dér mener hun, at den vigtigste læring opstår.
”På en business school møder vi mange studerende, der er vant til binære svar: rigtigt eller forkert. Men sådan fungerer mennesker ikke. Jeg lægger stor vægt på at skabe et klassemiljø, hvor de tør være uenige – og hvor de forstår, hvorfor de er uenige.”

Det kræver tydelige rammer fra første dag.
”Jeg er meget klar: Vi skal have robuste diskussioner. Jeg inviterer dem til at udfordre hinanden, udfordre teorierne og udfordre mig – så længe det sker på en respektfuld måde.”

Samtidig arbejder hun aktivt med at vise sin egen åbenhed.
”Når en studerende udfordrer min tilgang, går jeg nysgerrigt ind i det. Jeg spørger: ’Hvor kommer din erfaring fra? Hvilke data støtter dit syn?’ Når jeg viser åbenhed og reel interesse, gør de studerende det samme. De ser, at man ikke mister autoritet af at lytte.”

Det er i de øjeblikke, hun mærker, at noget rykker sig hos de studerende.
”Når de går ud af lokalet og tænker videre – og vender tilbage ugen efter og fortæller, at de har set verden lidt anderledes siden sidst – så ved jeg, at undervisningen virker,” siger hun.