Afvist?

Nyheder

CBS har også i år flere ansøgere end pladser på vores kandidatuddannelser, og derfor er mange ansøgere desværre blevet afvist. Hvis du er afvist, kan du her læse om, hvad du kan gøre nu.

 
07/06/2019

Billede af mennesker omkring Kilen
Foto: Bjarke MacCarthy

CBS har som tidligere år mange flere ansøgere, end vi har studiepladser. Derfor har vi desværre været nødt til at afvise mange ansøgere. 

Hvis du er blevet afvist, skyldes det sandsynligvis, at: 

  • der har været flere kvalificerede ansøgere, end der er pladser
  • du ikke opfylder de specifikke adgangskrav til uddannelsen
  • du ikke har sendt tilstrækkelig dokumentation i tide

Du kan læse mere om årsager til afvisning, og hvad du kan gøre på cbs.dk under Kandidat > Optagelse > Når du har søgt

INGEN LEDIGE PLADSER

Du kan desværre ikke søge optagelse på ledige pladser, da CBS ingen ledige pladser har i år. Der er derfor ikke en sen ansøgningsrunde i august. Det er heller ikke muligt at bytte din plads til en anden uddannelse.
 

SPØRGSMÅL TIL SVAR PÅ DIN ANSØGNING?

Hvis du har spørgsmål til svaret på din ansøgning, kan du sende en mail til CBS Admissions på graduateadmission@cbs.dk

I emnefeltet skal du skrive: ”My Application” + dit application ID. 

Vi svarer så hurtigt, vi kan, men vi modtager mange spørgsmål inden for en meget kort periode, så hav en smule tålmodighed.

Du er også velkommen til at ringe til os på:

  • Telefon 3815 2764 
  • Tirsdag 11. juni og onsdag 12. juni kl. 9.30-15.30  

Bemærk dog, at vi kun kan kommentere på din specifikke ansøgning eller træffe beslutninger, hvis du skriver en mail til CBS Admission på graduateadmission@cbs.dk

MØD CBS ADMISSIONS 13. JUNI

Du kan møde en sagsbehandler fra CBS Admissions, som kan svare dig på, hvorfor netop du er blevet afvist:

Torsdag 13. juni kl. 9.30-11.30 og 13-15.00 i Student Hub på Solbjerg Plads

Bemærk dog, at vi ikke kan lave en genbehandling af din sag på stedet.

HVAD SÅ NU?

Det er ærgerligt at blive afvist, og derved ikke i denne omgang komme ind på dit drømmestudie. Har du en plan B, kan det hjælpe dig til at se hvilke muligheder, du har nu.

Du kan overveje, om du vil:

  • søge ind på et andet universitet i år: tjek om andre universiteter har en sen ansøgningsrunde på deres respektive hjemmesider og søg ind på mulige uddannelser
  • søge ind på CBS igen til næste år: se nøje på, hvorfor du ikke kom ind og vurder dine chancer for at blive optaget næste år. Du må gerne skrive os en mail og spørge, hvorfor du ikke kom ind, men det kan være svært at give et præcist svar. Det skyldes, at du bliver vurderet i forhold til de øvrige ansøgere, og det er umuligt at sige, hvordan feltet ser ud til næste år.
Sidst opdateret: Student Affairs // 07/06/2019