Gå til hovedindhold

To pro­jekt­stil­lin­ger i CBS Gre­en Of­fi­ce

Enhed
Green Office
Ansøgningsfrist

Om stillingerne
Vi søger erfarne medarbejder til to tidsbegrænsede stillinger på 2 år i Green Office på Copenhagen Business School. Den ene rolle ansættes på seniorniveau.

Som del af projektets sekretariat er du med til at udvikle og drifte et initiativ for økonomi indenfor planetære grænser i tæt samarbejde med styregruppen i projektet og ledelsen af Green Office. Initiativet har til formål at understøtte kapacitetsopbygning indenfor forskning og uddannelse om økonomi inden for de planetære grænser. Du kommer til at arbejde på tværs af danske universiteter og i tæt samarbejde med forskere, studerende, fonde og andre civilsamfundsaktører, som udgør initiativets økosystem.

I stillingen får du rollen som brobygger mellem forskning, studerende og samfund og bidrager til at viderebygge et nationalt fællesskab, skabe nye samarbejder på tværs af økosystemer samt gøre eksisterende forskning for feltet synlig.

Dine primære opgaver

  • Agere som brobygger mellem forskere, studerende, industri, NGO’er og beslutningstagere
  • Koordinere initiativets aktiviteter på tværs af projektets forskellige spor og samarbejdspartnere
  • Planlægge og facilitere events herunder en studenterledet konference, workshops og møder med relevante aktører
  • Understøtte, koordinere og deltage i møder med projekts styregruppe
  • Drive fællesskabsopbyggende initiativer på tværs af forskere, studerende og øvrige aktører i økosystemet
  • Erfaring med projekt økonomi
  • Udvikle initiativets kommunikationsplatform med fokus på videndeling og synlighed om forskning og uddannelse om økonomi inden for de planetære grænser
  • Understøtte udviklingen af fælles/nye projekter indenfor initiativet
  • Formidle indsigter fra forskningen indenfor feltet 

For stillingen på seniorniveau gælder desuden:

  • Tage et selvstændigt ansvar for initiativets strategiske udvikling og omsætte overordnede ambitioner til konkrete indsatser og prioriteringer.
  • Rådgive og understøtte styregruppen i strategiske beslutninger samt sikre fremdrift og sammenhæng på tværs af initiativets aktiviteter.
  • Identificere og udvikle nye strategiske samarbejder og finansieringsmuligheder med universiteter, fonde og øvrige aktører i økosystemet.
  • Indsigter i og erfaringer med forskningsarbejde inden for området er en fordel, men ikke et krav.

Om dig

  • Det er et krav, at du har en uddannelse på minimum kandidatniveau.
  • Du har flere års erfaring med at arbejde med et lignende projekt
  • Erfaringer med at skabe tillid og gode relationer på tværs af fagområder indenfor initiativet
  • Kendskab til forskningsmiljøer og grønne studenterorganisationer som arbejder med økonomi og planetære grænser
  • Du har erfaring med at arbejde på tværs af forskere, studerende, industri, NGO’er og beslutningstagere
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret med høj faglighed
  • Du har stærke samarbejdsevner og trives i et miljø med mange interessenter
  • Erfaring med at drive og koordinere samarbejde og kommunikation på tværs af økosystemet indenfor økonomi indenfor de planetære grænser
  • Du kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt

Om arbejdspladsen
Du bliver en del af Green Office på CBS’ campus og refererer til lederen af det Green Office. Green Office består aktuelt af syv medarbejdere, og arbejdsmiljøet er præget af tillid, tværgående samarbejde og en høj grad af selvstændighed.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og tidsbegrænset til 2 år. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Arbejdsstedet er Kilevej 14A, 2000 Frederiksberg.

Ansættelsen er tidsbegrænset for perioden fra 1. november 2026 til 31. oktober 2028.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Green Office, Jens Riemer, jr.go@cbs.dk.

Ansøgningsfrist og ansættelsesproces
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med CV og evt. eksamenspapirer. I ansøgningen skal det tydeligt fremgå, hvilken rolle du søger. Vi indkalder løbende til samtaler.

Tiltrædelse ønskes senest 1. november 2026.

CBS har en strategisk målsætning om at fremme diversiteten i vores organisation. Derfor har vi bestræbt os på at tilrettelægge en ansættelsesproces, der bl.a. skal medvirke til at mindske potentielle bias i rekrutteringen. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller flere oplysninger om personlige forhold end strengt nødvendigt i ansøgningen.

Ansøg nu

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS 

CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+-status, kulturel baggrund m.m. at søge.
Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.