Gå til hovedindhold

Cen­ter for Cor­pora­te Gover­nan­ce sø­ger en AC-fuld­mæg­tig i en tids­be­græn­set stil­ling.

Enhed
Center for Corporate Governance
Ansøgningsfrist

Center for Corporate Governance er et forskningscenter på Institut for Regnskab på Copenhagen Business School. Centrets ambition er at producere forskning på højt internationalt niveau med relevans for det danske samfund.

Vi søger en AC-fuldmægtig, der kan varetage den administrative projektledelse for nogle af centerets forskningsprojekter, være med til at organisere seminarer samt lettere HR-arbejde. Stillingen indebærer også en mindre opgavevaretagelse af kommunikationen i et forskningsprojekt på Center for Ejerledede Virksomheder. Du skal trives med at være tovholder, og indforstået med at være dén der tager sig af (og løser) daglige problematikker.

Arbejdsopgaver i stillingen 

Nogle af de opgaver, som vores ny kollega skal tage sig af, er:

  • Projektadministration, koordination og budgetopfølgning
  • Kommunikation, hjemmesider, sociale medier
  • HR (opslag, ansættelser, kontrakter, onboarding)
  • Indkøb samt håndtering af projekternes økonomi
  • Arrangere seminarer mv.

Din reference er centrets leder, Jette P. Jørgensen.

Vi forventer, at du har en relevant kandidatgrad, og at du har erfaring med kommunikation og administration i et forskningsmiljø. Det er en fordel, hvis du har erfaring med IT-systemerne på et dansk universitet. Stillingen kræver også, at du har erfaring med udvikling af nyhedsbreve, hjemmesider og SoMe kommunikation. Vi forventer desuden, at du er fleksibel og selvstændigt i stand til at vurdere hvilke opgaver, der skal løses og i hvilken rækkefølge.

Ansættelsen er med start 1. januar og frem til december 2029.

Som person er du:

  • Struktureret, organiseret og i stand til at skabe overblik
  • Veludviklede samarbejdsevner
  • Gode kommunikative evner mundtligt og skriftligt samt sprogkompetencer på dansk såvel som engelsk
  • Selvstændighed i.f.t. at kunne koordinere opgaver mellem kolleger og prioritere mellem egne opgaver
  • Udviser engagement, er proaktiv og tager ejerskab for opgaverne

Vi tilbyder 

En dynamisk og spændende arbejdsplads, der er kendetegnet ved et internationalt og imødekommende miljø med mange spændende projekter. Du vil blive en del af et engageret team af kolleger, der er passionerede omkring deres opgaver – og besidder en stor vilje til samarbejde.

Løn og ansættelsesvilkår 

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation, med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personlige tillæg. Ansættelsen er 37 timer om ugen. 

Ansættelsen er tidsbegrænset for perioden fra 01.01.2027 til 31.12.2029.

Yderligere oplysninger 

Hvis du vil vide mere om stillings indhold er du velkommen til at kontakte leder af Center for Corporate Governance Jette P. Jørgensen, telefon 25159882 og e-mail: jpj.cev@cbs.dk.

Samtaler afholdes løbende.

Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med eksamenspapirer og CV. 

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS 

CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+-status, kulturel baggrund m.m. at søge.
Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.