HD2 International Business
Denne uddannelse giver dig viden om, hvordan virksomheder navigerer på den globale scene, og du bliver i stand til at løse komplekse problemer i en global forretningsverden.
Global markedsforståelse
Brænder du for at arbejde i et internationalt forretningsmiljø, hvor du lærer at analysere og løse komplekse problemer, træffe strategiske beslutninger og arbejde effektivt på tværs af forskellige kulturelle og forretningsmæssige miljøer?
Så vil du med en HD2 i International Business få de nødvendige kompetencer til at forfølge karrierer inden for internationale virksomheders handel, marketing, logistik, ledelse og meget mere.
Du lærer at forstå de økonomiske faktorer, der påvirker internationale forretninger, handel og investeringer, samt hvordan virksomheder kan markedsføre produkter og tjenester på tværs af kulturelle grænser og tilpasse sig forskellige markeder.
Konkret kan det omhandle indvirkningen af faktorer som told, import/eksport, handelsaftaler og risikostyring ved globale forretningsprocesser.
Du får den viden og ballast, der kræves for at træffe informerede beslutninger, der tager højde for etiske, kulturelle, økonomiske og sociale problemstillinger - både i nationale og globale operationer. Derudover vil du få værktøjerne til at lede virksomheder på tværs af grænser og strategisk drive international vækst.
FORSTÅ UDDANNELSEN PÅ 3 MINUTTER
Hør studiekoordinator, Evis Sinani, fortælle om HD2 International Business
3 fordele der venter dig
Bliv en bedre strateg
Ca. 70 pct. svarer, at de er blevet bedre til at arbejde på tværs af faggrupper og kulturer.
Globalt perspektiv
Du lærer at identificere, forstå og styre de risici, din virksomhed står over for, når den opererer på flere markeder.
Mere i løn
Når man sammenligner med personer, der har tilsvarende uddannelsesniveau, har HD2-dimittender en gennemsnitlig årsindkomst ca. 14.500 kr. højere.
Jesper Als
Juridisk rådgiver hos Siemens Gamesa
Med HD2 International Business realiserede Jesper Als sin drøm om en international karriere.
Få tilsendt en videopræsentation
Er du interesseret i at høre mere om det faglige indhold, og hvilke mulige karriereveje HD-uddannelsen tilbyder, så vil vi gerne sende dig en videopræsentation af HD1 eller en af vores HD2-uddannelser.
HD2 på to år
Den fulde HD2-uddannelse starter op hvert efterårssemester.
Ved at vælge den fulde HD2-uddannelse tilmelder du dig et studieforløb, der tager to år på deltid.
Du skal forvente at bruge i gennemsnit ca. 20 timer ugentligt på studiet.
HD kurser
Den fulde HD2-uddannelse tager to år på deltid og består af 60 ECTS-point fordelt på fire semestre.
HD2 International Business udbydes med online undervisning og den foregår på engelsk.
Klik på kurserne nedenfor for at læse mere om det faglige indhold, undervisningstidspunkter, læringsmål og eksamen.
Pensum
Du finder pensum på Academicbooks.dk - vælg uddannelsessted, studie og semester.