WRDS - Wharton Research Data Services
WRDS er en adgangsportal til en række databaser med finansielle, økonomiske og virksomhedsrelaterede data.
Fakta
Databaser til finansiel og økonomisk forskning
Hvad er WRDS?
WRDS (Wharton Research Data Services) er en forskningsplatform udviklet af The Wharton School ved University of Pennsylvania. Platformen fungerer som en fælles adgangsportal til en række finansielle, økonomiske og virksomhedsdatabaser, der bruges af forskere og studerende over hele verden. WRDS giver adgang til standardiserede datasæt, avancerede søgefunktioner og mulighed for at udtrække data til statistisk analyse i Excel, Stata, R eller Python.
I platformen er der adgang til finansiel information, regnskabstal, data om bankområdet, økonomiske forhold og management. CBS ikke har adgang til alle de databaser og datasæt, som WRDS udbyder.
Hvornår er WRDS god at bruge?
For CBS-studerende og -forskere er WRDS særlig relevant, når man arbejder med:
- Empiriske analyser inden for finans, regnskab, investering og corporate governance.
- Kvantitativ forskning, der kræver pålidelige og strukturerede datasæt.
- Langsigtede tidsserier og sammenligninger mellem virksomheder og markeder.
Sådan får du adgang til WRDS
CBS-studerende og ansatte skal registreres for at bruge data fra WRDS.
Det kan tage et par hverdage inden du modtager en bekræftelse på, at du har fået adgang til WRDS.
Udfyld denne formular hos WRDS og følg disse trin:
- ”Subscriber”: Vælg Copenhagen Business School
- ”User Type”: Som studerende vælges "Masters Student"
- Udfyld derefter navn, e-mail adresse (skal være en CBS e-mail), brugernavn mm.
- Når du sender din registrering som bruger, accepterer du samtidig ”Terms of Use”.
To-trins godkendelse
WRDS bruger to-trins godkendelse (Two-Factor Authentication).
Du kan finde mere uddybende information via disse links:
Centrale databaser i WRDS
Hjælp til at bruge WRDS
Vi har lavet en guide til indholdet og brugen af WRDS. Heri kan du også finde kontaktinfo til de bibliotekarer, der kan hjælpe med finansielle databaser.
Libguide om WRDS