Be­vil­ling: Hvor­dan på­vir­ker forsk­nings­mid­ler for­ske­res ri­si­ko­vil­lig­hed

Forskere forventes at tænke nyt, udfordre det etablerede og forfølge idéer, der kan flytte grænserne for, hvad vi ved. Men jo mere utraditionel en forskningsidé er, desto større er risikoen for, at den ikke giver de resultater, forskeren håber på. Og for den enkelte forsker kan det have betydning, når der samtidig skal publiceres, søges nye bevillinger og opbygges en forskerkarriere.

Så hvordan skaber man et forskningssystem, der giver plads til at tage chancer? Det spørgsmål skal professor Hans Christian Kongsted fra Institut for Strategi og Innovation på CBS og hans forskningsgruppe nu forsøge at komme tættere på.

Han har netop modtaget 4.999.998 kroner fra Villum Fonden til projektet ’The Villum Experiment: Risk, Novelty, and Scientific Trajectories’, der skal undersøge sammenhængen mellem forskningsfinansiering, risikovillighed og videnskabelig nyskabelse.

“Et af de store spørgsmål inden for forskningsområdet ‘science-of-science’ er, hvordan vi indretter finansieringen af forskning, så vi bedst tilskynder forskere til at tænke ud af boksen og gå efter de mere uortodokse idéer. Altså ‘high risk, high gain’-typen af projekter,” siger Hans Christian Kongsted.

Et eksperiment med forskningsfinansiering

Projektet tager udgangspunkt i Villum Fondens eget program, Villum Experiment, der skal give plads til utraditionelle forskningsidéer med potentiale til at skabe nye videnskabelige gennembrud.

I modsætning til mange andre forskningsprogrammer fokuserer Villum Experiment alene på det foreslåede forskningsprojekt frem for ansøgerens baggrund og status, fordi ansøgningerne bedømmes anonymt.

Den indretning gør programmet interessant for Hans Christian Kongsted og hans forskningsgruppe.

“Villum Experiment har netop som hovedmål at fremme ‘high risk, high gain’-projekter. Samtidig har programmet kørt over en årrække inden for nogenlunde de samme rammer. Det giver os gode muligheder for at analysere store mængder sammenlignelige data og undersøge udviklingen i de foreslåede projekters risikoprofil,” siger han.

Sammen med sit forskerteam vil han blandt andet undersøge, om programmet får forskere til at foreslå mere risikable projekter, om det formår at udvælge de nyskabende idéer, og hvilke videnskabelige resultater projekterne fører til.

Men først skal de forsøge at besvare et vanskeligt spørgsmål: Hvordan vurderer man, hvor nyskabende og risikabel en forskningsidé er, før man ved, om den lykkes?

Her vil forskerne kombinere ansøgningstekster med blandt andet bibliometriske metoder og administrative data. Ved hjælp af citationsbaserede metoder og computerbaseret tekstanalyse vil de fx undersøge, om projekterne kombinerer eksisterende viden på usædvanlige måder, bevæger sig ind på nye forskningsområder eller introducerer nye emner.

Fordi Villum Experiment har eksisteret i en årrække, kan forskerne samtidig følge, hvad der siden er kommet ud af de projekter, der har fået støtte. De vil blandt andet se på videnskabelige publikationer og patenter samt på mere langsigtede effekter som citationer og projekternes gennemslag i den efterfølgende forskning.

Hvem er villig til at tage chancen?

Projektet handler dog ikke kun om at undersøge, hvilke forskningsidéer der er mest risikable. Forskerne vil også se nærmere på, hvem der er villig til at foreslå dem.

“Et særligt fokuspunkt for vores projekt er at undersøge, hvilke typer af ansøgere, for eksempel yngre versus etablerede forskere,  som faktisk er villige til at foreslå mere risikable projekter med de karrieremæssige risici, det nu indebærer,” fortæller Hans Christian Kongsted.

Muligheden for at satse på et projekt med et usikkert udfald afhænger blandt andet af, hvor man er i sin forskerkarriere. Derfor vil forskerne undersøge, om der er forskelle på, hvilke grupper af forskere der søger støtte til de mere risikable projekter.

Det kan give et mere nuanceret billede af, hvordan forskningsfinansiering påvirker de idéer, forskere vælger at forfølge.

“Forskellige grupper af forskere kan have forskellige muligheder for at påtage sig den risiko, der ligger i at gennemføre et potentielt banebrydende forskningsprojekt,” siger Hans Christian Kongsted.

Resultaterne skal blandt andet vise, i hvilket omfang Villum Experiment formår at udvælge risikovillige projekter og fremme risikotagning blandt de forskere, der søger programmet.

Men målet rækker ud over evalueringen af Villum Experiment. Forskerne håber nemlig, at resultaterne også kan give helt ny viden om, hvordan måden, forskningsmidler uddeles på, påvirker de projekter, forskere vælger at foreslå.

“Det kan i sidste ende bidrage til en bredere diskussion om, hvordan forskningssystemet bedst indrettes både i Danmark og internationalt, hvis der skal være plads til de idéer, hvor risikoen for at fejle er større, men hvor den samfundsmæssige gevinst også kan være det,” forklarer Hans Christian Kongsted.