Cand.merc.(psyk.) - erhvervs­økonomi og psy­ko­lo­gi

Jeg valgte CBS, fordi jeg har gået på HHX, og synes, det var naturligt at vælge en mere økonomisk vej. Jeg er et meget socialt menneske og har altid været meget interesseret i mennesker, og derfor var kombination mellem erhvervsøkonomi og psykologi helt perfekt. Efter at have gennemført HA(psyk.) synes jeg, at det var helt naturligt at fortsætte med overbygningen cand.merc.(psyk.), da jeg havde fået opfattelsen af, at den var mere praktisk, så jeg kunne få mulighed for at bruge den teori, jeg har tillært mig i reelle scenarier.

Det allerbedste ved cand.merc.(psyk.) er de andre studerende og det sammenhold, der er blandt både de studerende, som kommer direkte fra HA(psyk.) og CBS, men også dem, som er kommet fra andre uddannelsesinstitutioner. Som studerende på psyk. oplever man "psyk-ånden" både i dagligdagen, men især til de sociale arrangementer, som prioriteres af langt de fleste studerende. Jeg synes dog også, at det indhold vi får med i rygsækken, som vi kan tage med ud på arbejdsmarkedet, er noget af det bedste ved psyk.

Overordnet set synes jeg ikke, at springet fra bachelor til kandidat har været så stort niveaumæssigt. Jeg oplever primært forskellen i undervisernes forventninger til os som studerende. De forventer i højere grad, at man kan bringe den tillærte teori fra bacheloren med ind i undervisningen på kandidaten. Herudover er der også flere lidt tungere tekster, som det forventes, at man kan læse og forstå, hvor det på bacheloren måske i højere grad har været lidt nemmere tekster.

Et af de aspekter, jeg oplever som særligt udfordrende i studiet, er at etablere optimale rutiner til læsning og eksamensforberedelse. Dette gælder især efter perioder med fjernundervisning, hvor det har været vanskeligt at opretholde en fast rutine og holde sig selv ansvarlig. Desuden kan det være udfordrende at jonglere med voksende ansvar på studiejob og samtidig sørge for at deltage i undervisningen, læse op og finde tid til at slappe af og have fritid. Dette kræver en omhyggelig planlægning og prioritering af ens tid og energi.

Jeg ville gerne have vidst, at det økonomiske aspekt på uddannelsen fyldte så lidt. Jeg har qua min gymnasiale uddannelse haft mange af de økonomiske fag i gymnasiet. Jeg havde forventet at få mere ny viden, end jeg har opnået, indenfor de økonomiske fag. Derudover ville jeg gerne have vidst, at det er helt normalt, at man i løbet af sin studietid har nogle fag, som ikke interesserer en nær så meget som andre - og at det er helt okay!

Når jeg forhåbentligt er færdiguddannet cand.merc.(psyk.)'er, vil jeg meget gerne ud at have et job i det private erhvervsliv. Jeg drages mod muligheden for at arbejde med mennesker og bidrage til deres personlige og professionelle udvikling. Jeg ser det som en spændende udfordring at kunne arbejde med at styrke både individuelle og organisatoriske kompetencer og se, hvordan det kan føre til en øget succes og produktivitet i virksomheder.

Du behøver ikke være bekymret for, at du ikke er god nok. Mange andre studerende går med de samme overvejelser, og den samme tvivl i maven, når man starter som universitetsstuderende, og især når det foregår et helt nyt sted. Du behøver heller ikke altid at sammenligne dig selv med andre studerende. Man lærer på forskellige måder, og man har forskellige forventninger til sig selv, og til sine resultater - det hele skal nok gå helt perfekt!

Jeg valgte cand.merc.(psyk.) som en naturlig forlængelse af HA(psyk.). I en lang periode overvejede jeg også cand.merc.aud. (revisorkandidat) eller cand.merc. erhvervsøkonomi - Strategy, Organization and Leadership, men jeg kom altid tilbage til, at det socialpsykologiske fundament på cand.merc.(psyk.) var der, min kerneinteresse lå. Uanset hvilken anden uddannelse jeg undersøgte, var det kun elementer af den, jeg synes var interessant. Med cand.merc.(psyk.) synes jeg, at det var det hele, der var spændende. Derfor blev det i sidste ende nemt at vælge.

Det bedste ved min uddannelse er, at jeg ikke kun bliver klogere på mennesker i organisationer, men at jeg også bliver klogere på mig selv. Det er blandt andet gået op for mig, hvad jeg motiveres af, og under hvilke forhold jeg arbejder bedst. Dermed kan jeg nu forstå, hvorfor jeg aldrig fandt mig godt til rette i et tidligere job, som ellers virkede ‘perfekt’ på papiret. Det tror jeg i høj grad kommer mig til gavn, når jeg skal ud på arbejdsmarkedet igen, når jeg er færdiguddannet.

På bacheloren kunne man fokusere sin indsats et bestemt sted i pensum og være god til det. Det betød også, at man kunne få gode karakterer uden at læse alt. På kandidaten vægter overblik over pensum højt. Det er vigtigt, at man forstår at finde og udvælge den mest relevante litteratur i forhold til opgaven/problemformuleringen. Det kræver, at man sætter sig bredere ind i pensum.

Der er to ting. Den ene er at bevare overblikket på 2. semester, hvor der er sindssygt mange spændende fag. Undervisningen er meget intens (bl.a. fordi projektledelse undervises som quarterfag), og man skal forholde sig til flere forskellige eksamensgrupper på samme tid. Så man er nærmest under eksamenspres hele tiden. Den anden ting er, at man skal forholde sig til, hvad man skal efter uddannelsen? På cand.merc.aud. ved alle, hvad man kan og bliver, men på cand.merc.(psyk.) skal du selv tegne en rød tråd i dine kompetencer og skabe en fortælling om, hvilken kandidat du er.

Jeg ville gerne have vidst, hvor vigtig ens egen røde tråd gennem bachelor, kandidat, studiejobs, fritidsinteresser osv. er. Jo bedre man er til at skabe en fortælling om, hvilken sammenhæng der er, og hvilket menneske man er blevet på den baggrund, jo bedre rustet er man til at søge jobs bagefter. Både fordi man er klogere på, hvad man faktisk vil og kan, men også fordi man på den måde træder tydeligere frem for dem, der skal ansætte en.

Jeg vil gerne arbejde med noget, hvor den professionelle samtale er centralt. Ideelt ville det være inden for noget med medarbejder- og kompetenceudvikling, men det kunne også være indenfor f.eks. proceskonsultation eller rekruttering. Det er vigtigt for mig at arbejde på en måde, hvor jeg er i berøring med de mennesker, som mit arbejde påvirker. Derudover overvejer jeg stærkt at efteruddanne mig inden for coaching for yderligere at dygtiggøre mig inden for den professionelle samtale.

Det er måske lidt kliché, men… Nyd det! De her to år går hurtigere, end du regner med, og pludselig skal du ud og være “rigtig voksen” og bruge din faglighed. Så nyd, at du stadig har ro og tid til at fordybe dig i din faglighed på en akademisk måde, hvor det primære formål er at generere viden og ikke at skabe organisatoriske løsninger. Jeg ved i hvert fald, at det jeg kommer til at savne allermest ved at være studerende, er at få lov at fordybe mig i og nørde kuriøse faglige detaljer - bare fordi.