Gå til hovedindhold
Artikel

Le­de­re bør være op­mærk­som­me på em­pa­tiens skyg­ge­si­der

Empati kan bruges på mange forskellige måder – både positivt og negativt. Derfor bør flere ledere forstå empatiens rolle i en organisation. Sådan lyder det i et nyt studie af organisationsforskere fra CBS, der sætter fokus på fire slagsider ved empatien.

Ledelse
Forfatter

CBS Efteruddannelse

Empatisk ledelse. Et buzzword inden for ledelsesforskning gennem de seneste ti år. Jo mere en leder kan udvise forståelse og leve sig ind i sine medarbejdere, des bedre. 

Men virkeligheden er langt fra så simpel. Empati er nemlig ikke udelukkende positivt.

”Den rummer både gode og mindre gode aspekter. Og det er ekstremt vigtigt, at ledere forstår, hvordan de bruger empati,” lyder det fra Elisabeth Naima Mikkelsen, der er lektor og en af organisationsforskerene bag et nyt studie om empati i ledelse. 

Sammen med kolleger fra CBS er hun dykket ned i flere undersøgelser om empati og har samlet viden om, hvordan den bruges i praksis i forskellige organisationer.

”Empati er en kompleks størrelse. Den er ikke kun noget godt og moralsk. Den kan have negative konsekvenser, hvis den bruges af ledere, der ikke er bevidste om empatiens væsen og indbyggede slagsider,” siger Elisabeth Naima Mikkelsen, der også underviser i ledelse på flere efteruddannelser på CBS.

Det at kunne lytte, sætte sig i andres sted og udvise omsorg er desuden mere end et personlighedstræk hos en leder.

”Empati er noget, der opstår mellem mennesker i relationer. Og den måde, empatien forvaltes på, handler både om køn og magt. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan man bruger empati i ledelse,” forklarer Elisabeth Naima Mikkelsen.

Risiko for belastning

CBS-forskerne har fundet frem til fire skyggesider.

Den første bagside af empatimedaljen handler om risikoen for at blive belastet.

For når man lytter til andre, der måske er stressede eller pressede, kan det skabe en reaktion hos den, der udøver empatien.

”Den, der lægger øre til det svære og lidelsesfulde, kan selv ende med at blive drænet og belastet. Det kan være en helt fysisk reaktion, hvor man bliver træt og tung i kroppen,” forklarer Elisabeth Naima Mikkelsen.

Hun uddyber, at faggrupper, der arbejder meget med at rumme andres smerte – eksempelvis psykologer, læger, sygeplejersker og socialrådgivere, bør være særligt opmærksomme på, når de selv bliver påvirkede af at udøve empati-arbejde.

”Her har lederne og organisationen det største ansvar for, at medarbejdere, der skal rumme andres problemer og samtidig være professionelle, ikke går ned,” siger organisationsforskeren.

“Ledere bør være opmærksomme på, hvem de er tilbøjelige til at uddele empati til, og hvem, der ikke modtager den. Også når de rekrutterer og forfremmer medarbejdere.” Elisabeth Naima Mikkelsen
Lektor på CBS

Empati kan skabe ulighed

Et andet aspekt, der er vigtigt at være opmærksom på, når det gælder empati på arbejdspladsen, er, at der eksisterer en høj grad af ulighed i hvem, der udøver den.

”Vi ved, at kvinder i højere grad end mænd laver det her arbejde,” forklarer Elisabeth Naima Mikkelsen og uddyber: 

De får studentermedhjælperen til at føle sig godt tilpas, lytter til Dorte, der har mistet sin mor og skaber i det hele taget en god stemning på kontoret.

Når mænd udfører det empatiske arbejde, bliver det set som noget særligt positivt, og de høster derfor mere anerkendelse. 

Men for kvinder bliver arbejdet i højere grad opfattet som noget givet og naturligt, der er knyttet til blandt andet moderskab, og de bliver derfor ikke tildelt samme positive opmærksomhed. 

Derfor ligger der en stor opgave hos lederen i at få øje på det ofte usynlige omsorgsarbejde, som medarbejderne udfører. Og i at anerkende det med enten løn, forfremmelse eller rosende ord.

Ledere kan prøve at blive opmærksomme på deres egne mulige biases, pointerer Elisabeth Nima Mikkelsen.

 ”De kan prøve at huske, at når Sarah udøver empati, bliver det generelt mindre tydeligt, end når Michael gør det,” siger hun.

Lektoren anbefaler også, at lederne ”har antennerne ude” og eksempelvis bruger MUS-samtaler til at blive klogere på, hvem der løfter det relationelle arbejde i virksomheden. 

”For det er et helt reelt stykke arbejde, der bidrager positivt til organisationen som helhed.”

Selektiv empati kan skabe A- og B-hold

En tredje faktor, der spiller ind i udfoldelsen af empati på arbejdspladsen, er, hvem empatien er rettet mod. 

”Vi har lettere ved at føle empati med mennesker, der ligner os selv rent udseendemæssigt og som har de samme værdier og er i den samme sociale klasse,” siger Elisabeth Naima Mikkelsen. 

Derfor kan empatien ende med at blive selektiv og kun tilfalde medarbejdere, der spejler lederen på de nævnte parametre. En slags A- og B-hold. 

”Ledere bør være opmærksomme på, hvem de er tilbøjelige til at uddele empati til, og hvem, der ikke modtager den. Også når de rekrutterer og forfremmer medarbejdere,” mener Elisabeth Naima Mikkelsen.

Ledere kan prøve at blive klogere på deres egne biases - eksempelvis i forhold til køn og etnicitet - gennem eksempelvis efteruddannelser, hvor man laver såkaldt ’bias-træning’, uddyber hun. 

Empati kan bruges til at manipulere andre

Det sidste aspekt, som CBS-forskerne fremhæver i deres studie, handler om, at empati kan bruges til at manipulere.

Vi bruger nemlig alle sammen hele tiden vores evne til at aflæse andre, til at opnå det vi ønsker. 

Den menneskelige egenskab kan også bruges af ledere til at skabe loyalitet og opbakning fra medarbejderne.

”Hvis en leder er meget lyttende og omsorgsfuld, kan det forstærke loyalitet og et ønske om at arbejde hårdt og motiveret,” forklarer Elisabeth Naima Mikkelsen.

Det er der som udgangspunkt ikke noget dårligt i - der er ikke tale om ”et kæmpe bedrag” eller snyd, pointerer hun. Men det kan tippe over hos ledere, der er meget narcissistiske eller dominerende, lyder det fra organisationsforskeren.

Den type leder bruger informationer fra følelsesmæssige afkodninger af medarbejderne udelukkende til egen vinding.

”Hvis du bruger personlig viden om en medarbejder til at opnå noget bestemt - eksempelvis opbakning under en møgsag eller lignende, så er det manipulation.”

Derfor bør ledere se sig selv godt i spejlet og have helt styr på, hvordan de bruger empati og til hvad.

”Og medarbejderne skal være opmærksomme på magtdynamikken og passe på sig selv”.

Empati er ikke dårligt, men det skal bruges bevidst

Det er vigtigt for Elisabeth Naima Mikkelsen og forskerne bag studiet at understrege, at empati ikke er en dårlig ting.

”Man skal bare forstå, hvordan man bruger det og hvorfor. Derfor opfordrer vi ledere til at anerkende empati som en arbejdsmæssig kompetence og belønne den derefter,” siger hun og tilføjer:

”Og også være bevidste om kønnede uligheder og om den magt, man har som leder i forhold til at dele empatien ligeligt mellem sine medarbejdere”.

Din vej til mere vi­den

Fandt du dette interessant? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til endnu mere af vores forskning og til vores events. 

CBS Efteruddannelse adresserer de store samfundsudfordringer og giver dig mulighed for at lære gennem undervisning og events, som bygger på forskning tæt forbundet med din hverdag. 

Udfyld formularen og få:

  • Personlige invitationer event invitationer
  • Adgang til vores nyeste forskning, når det udkommer i form af artikler, podcast, video
  • Mere viden om vores efter- og videreuddannelse