Brug for særlig støtte?
Som studerende på CBS, med en funktionsnedsættelse, kan du søge om særlige vilkår eller socialpædagogisk støtte (SPS) til din uddannelse.
Særlig støtte på CBS
Har du en funktionsnedsættelse?
Har du, ligesom mere end 500 studerende på CBS, en funktionsnedsættelse? Som studerende på CBS med fx. ordblindhed, angst, autisme, ADHD, senfølger efter hjernerystelse eller en anden fysisk, psykisk eller neurologisk funktionsnedsættelse kan du søge specialpædagogisk støtte (SPS) og særlige vilkår på din uddannelse.
Lige mulighed for at studere
Det giver dig mulighed for, at du kan studere på lige fod med dine medstuderende. Støtten bliver altid tilpasset dig og dit studie, og kan bestå af både specialpædagogisk støtte (SPS), og særlige vilkår på uddannelsen.
Så mange studerende får støtte
279 ordblinde studerende hjælpes
210 vejledes med psykisk funktionsnedsættelse
39 støttes med neurologisk eller fysisk funktionsnedsættelse
Særlige vilkår på din uddannelse
Særlige vilkår til eksamen
Når du har en funktionsnedsættelse kan du søge om særlige vilkår til eksamen i løbet af dit studie. Det kan fx være:
- Forlænget eksamenstid
- Sidde afskærmet i et rum med færre studerende til skriftlige eksaminer
- Mulighed for at medbringe særligt udstyr, fx høretelefoner, ordblindeprogrammer eller din egen computer.
Din dispensation følger dig hele din studietid på CBS
Når du får tildelt særlige vilkår til eksamen, vil din dispensation følge dig igennem hele din studietid på CBS – også hvis du skifter til en anden uddannelse på CBS, eller når du går fra bachelor til kandidat.
Dispensationen gælder kun for de vilkår, du allerede har søgt om. Hvis din situation ændrer sig undervejs, og du får brug for andre vilkår, end dem du har søgt om, skal du lave en ny ansøgning.
Sådan søger du
For at få særlige vilkår til eksamen skal du søge en dispensation. I dispensationen skal du beskrive, hvilke særlige vilkår du ønsker, og hvorfor du har behov for det. Du kan tidligst søge om særlige vilkår, når du er optaget på CBS.
I august og september afholder SPS-vejlederne informationsmøder, hvor du kan få hjælp til at bruge dispensationssystemet og blive guidet igennem ansøgningsprocessen.
Individuel studieplan
Undervejs i dit studie kan du få brug for at lave en alternativ studieplan, som er tilpasset dine behov, hvor du ikke følger fagene som normalt. Det kan fx være, hvis du skal i behandling, eller hvis du er inde i en særlig svær periode, hvor du enten har brug for at sætte dit studie på pause eller læse færre fag.
Sådan søger du
For at få en individuel studieplan, skal du søge en dispensation. I din ansøgning skal du vedlægge:
- dit forslag til en individuel studieplan
- en beskrivelse af hvorfor du har behov for det
- relevant dokumentation
Din studievejleder kan hjælpe dig med at lave en individuel studieplan, der er særligt tilpasset dine behov. Studievejlederen fortæller dig om dine muligheder og giver dig sparring på fordele og ulemper ved forskellige studieplaner. Herefter træffer du selv en beslutning om, hvad der passer bedst til dig, og hvilken studieplan du vil søge om dispensation til.
Din studievejleder kan desuden guide dig gennem dispensationssystemet og ansøgningsprocessen.
Du kan tidligst søge om en individuel studieplan, når du er optaget.
“ Vi er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om at søge om SPS og særlige vilkår til eksamen. ” Anna
SPS-vejleder
Specialpædagogisk støtte - SPS
Hvad er specialpædagogisk støtte?
Specialpædagogisk støtte, SPS, er særlig støtte og hjælpemidler til studerende, som har en funktionsnedsættelse. Støtten er tilpasset dig og dit studie, så du får den bedst mulige hjælp. Du kan fx få en computer med programmer, hvis du er ordblind eller har synsproblemer, eller du kan få en mentor, hvis du har behov for støtte i undervisningen.
Støtten er tilpasset til dine behov
Støtten bliver altid tilpasset dig og dine individuelle behov, så du får den hjælp, der passer dig.
Du kan først søge om SPS, når du er blevet optaget på en uddannelse på CBS. Derfor kan vi ikke på forhånd sige, hvilken konkret støtte du kan få.
Har du en psykisk funktionsnedsættelse?
En psykisk funktionsnedsættelse kan fx være:
- Angst
- ADHD
- OCD
- Personlighedsforstyrrelser
- Bipolar
- Autisme
- Skizofreni
Hvilken type støtte kan du få?
Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der vurderer, hvilke hjælpemidler og støtteformer, du kan få. Det sker ud fra en vurdering af din konkrete situation.
Typisk vil du som studerende med en psykisk funktionsnedsættelse kunne blive tildelt forskellige former for støttetimer. Støttetimerne kan fx. hjælpe dig med:
- Manglende overskud og energi til studierne
- Vanskeligheder med struktur i studiehverdagen - for eksempel i forbindelse med større opgaver
- Følelse af uoverskuelighed og ubehag ved det studiemæssige pres
- Svært ved at fungere i sociale sammenhænge, herunder udfordringer med at møde op på studiet og være i undervisningssituationer med mange mennesker
- Usikkerhed om egne studieevner og faglige kompetencer
Læs mere om mulige støtteformer og hjælpemidler på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets hjemmeside.
Har du en fysisk funktionsnedsættelse?
En fysisk funktionsnedsættelse forstås som en begrænsning af din kropslige udfoldelse. Det kan fx være:
- Fysisk handicap
- Hørehæmmet
- Synshæmmet
- Kroniske smerter
- Gigt
Hvilken type støtte kan du få?
Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der vurderer, hvilke hjælpemidler og støtteformer, du kan få. Det sker ud fra en vurdering af din konkrete situation.
Typiske eksempler på hjælpemidler til studerende med fysiske funktionsnedsættelser er:
- Tekniske hjælpemidler i forbindelse med høre- eller synsvanskeligheder
- Ergonomiske hjælpemidler som fx bord, stol, tastatur/mus og lampe
- Diktafon
Læs mere om mulige støtteformer og hjælpemidler på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets hjemmeside.
Har du en neurologisk funktionsnedsættelse?
En neurologisk funktionsnedsættelse kan fx være:
- Senfølger efter hjernerystelse
- Kronisk hovedpine
- Hjerneskader
Hvilken type støtte kan du få?
Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der vurderer, hvilke hjælpemidler og støtteformer, du kan få. Det sker ud fra en vurdering af din konkrete situation.
Typiske eksempler på hjælpemidler til studerende med neurologiske funktionsnedsættelser:
- IT-hjælpemidler som fx oplæsningsprogrammer og læsefolier
- Ergonomiske hjælpemidler som fx bord, stol, tastatur/mus og lampe
- Studiestøtte: 1:1 samtaler med hjælpe til struktur, planlægning og overskud
Læs mere om mulige støtteformer og hjælpemidler på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets hjemmeside.
Er du ordblind?
Som ordblind kan du søge om hjælpemidler og særlige vilkår, så du kan gennemføre dine studier på lige fod med dine medstuderende. For at søge om støtte skal du være konstateret ordblind.
Hvilken type støtte kan du få?
Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der vurderer, hvilke hjælpemidler og støtteformer, du kan få. Det sker ud fra en vurdering af din konkrete situation.
Typiske eksempler på hjælpemidler til ordblinde:
- IT-startpakke med hjælpeprogrammer
- Studiestøttetimer på Københavns VUC
- Bøger scannet ind som pdf-filer, som derefter kan læses højt af softwareprogrammer
- Studiestøtte
- Læsestrategier og øvrige strategier til indholdstilegnelse
- Anvendelse af hjælpemidler
- Opgaveskrivning: overblik, struktur, opsplitning af opgaver i mindre dele m.v.
- Notatteknik
Læs mere om mulige støtteformer og hjælpemidler på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets hjemmeside.
Bliv testet for ordblindhed
Du kan være ordblind, hvis du har meget svært ved at læse og skrive, og hvis du har svært ved at omsætte bogstaver til lyde og lyde til bogstaver.
Nogle af tegnene på ordblindhed kan være:
- Du bliver træt eller har svært ved at koncentrere dig, når du læser og skriver
- Du bytter om på bogstaver eller mangler endelserne på ordene, når du skriver
- Du læser langsomt og har svært ved at lære et fremmedsprog
- Der er andre i din familie, der har samme problemer
Hvis du kan genkende noget af det hos dig selv, så er du måske ordblind, og kan blive testet.
Sådan bliver du testet
Har du mistanke om, at du er ordblind, og vil du have det testet, skal du først henvende dig til SPS-vejlederen på CBS ved at sende en mail til sps@cbs.dk. Så sender din SPS-vejleder dig videre til KVUC, som tester dig.
Sådan er ansøgningsprocessen
1. Kontakt SPS-vejlederne på CBS
Kontakten SPS-vejleder på SPS for at starte din ansøgning, og høre om dine muligheder for støttte.
En samtale med vejlederen vil enten foregå via mail eller en personlig samtale.
2. Ansøgningen oprettes og sendes
SPS-vejlederen laver din ansøgning om støtte til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, på baggrund af jeres samtale og din dokumentation. Ansøgningen sendes, når du har givet digitalt samtykke.
3. Ansøgningen behandles
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet behandler den ansøgning, som SPS-vejlederen har sendt på dine vegne. Det tager ca. 8 uger.
4. Støtten bevilges
Du får afgørelsen på din ansøgning i din digitale postkasse, hvor det også vil fremgå, hvilken støtte du har fået bevilget.
5. Støtten leveres
Støtten leveres til dig på CBS, af en af vores leverandører. Det kan fx. være overlevering af de fysiske hjælpemidler eller opstart af et studiestøtteforløb.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til ansøgningsprocessen, så skriv til os på sps@cbs.dk.
Start din ansøgning i god tid
Ansøgningsprocessen (Panel content)
Start i god tid
Da sagsbehandlingen for SPS tager tid, anbefaler vi, at du starter din ansøgning inden studiestart. Det giver os bedre tid til at få bevilget de hjælpemidler eller den støtte, du kan få brug for.
Tidligt optag bacheloruddannelser
Hvis du søger ind på en bacheloruddannelse, kan du søge om tidligt optag. Når du søger om tidligt optag, får du et tidligere svar på, om du kan få tilbudt en studieplads. Det giver os bedre tid til at få bevilget de ting, du kan få brug for.
Søg om tidligt optag og SPS på en bacheloruddannelse (Panel content)
Søg om tidlig optagelse
Du har mulighed for at søge om tidlig optagelse på din bachelor, hvis du har en funktionsnedsættelse. Hvis du bliver optaget tidligt, har vi nemlig mulighed for at starte sagsbehandlingen af SPS i god tid, og du får dermed hurtigere den støtte, du har brug for.
Hvem kan søge?
Du kan kun søge om tidlige optagelse på en bacheloruddannelse, hvis du blev færdig med din adgangsgivende eksamen året før, du søger. Det betyder, at du kun kan søge om tidlig optagelse i 2026, hvis du blev færdig med din adgangsgivende eksamen i 2025 eller tidligere.
Hvis du ikke har en dansk adgangsgivende eksamen, skal du læse mere på In need of special support.
Søg som 1. prioritet
Du kan kun søge om tidlig optagelse på én uddannelse og det skal være din 1. prioritet på optagelse.dk.
Du må ikke ændre i din 1. prioritering på www.optagelse.dk efter den 1. maj. Hvis du ændrer i prioriteringen efter 1. maj, behandler vi ikke din ansøgning om tidlig optagelse.
Hvis du søger om optagelse på flere uddannelser på CBS eller andre uddannelsesinstitutioner, vil dine andre ansøgninger i enten kvote 1 eller 2 blive behandlet på lige fod med andre, der søger om optagelse. Du må ændre i prioriteringen af dine andre ansøgninger frem til 5. juli kl. 12.00.
Kvote 1 eller 2
Søger du i kvote 1
Hvis du søger om optagelse i kvote 1, skal du:
- Søge om optagelse senest 1. maj
Du skal søge om optagelse på en uddannelse på www.optagelse.dk senest 1. maj. I din ansøgning skal du under punktet ”Bilag” uploade dokumentation på din funktionsnedsættelse.
- Sende en mail senest 1. maj
Senest 1. maj skal du også sende en mail til bacheloradmission@cbs.dk, hvori du skal skrive, at du ønsker at søge om tidlig optagelse pga. en funktionsnedsættelse.
Du skal også skrive, at du giver Bachelor Admission lov til at give dine oplysninger til en SPS-vejleder. Hvis du ikke giver dit samtykke, bliver din ansøgning om tidlig optagelse ikke behandlet.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage. Gør du det, så stopper vi med at behandle din ansøgning om tidlig optagelse.
- Opfylde alle adgangskrav senest 1. juni
Du skal senest 1. juni opfylde alle adgangskrav til den uddannelse, du søger om tidlig optagelse på. Det gælder både specifikke adgangskrav og sprogkrav.
Vær opmærksom på, at fristen for at opfylde alle specifikke adgangskrav 5. juli kl. 12.00 ikke gælder hvis du søger om tidlig optagelse.
Søger du i kvote 2
Hvis du søger om optagelse i kvote 2, skal du:
- Søge om optagelse senest 15. marts
Du skal søge om optagelse på en uddannelse på www.optagelse.dk senest 15. marts kl. 12.00. Under punktet ”Bilag” skal du uploade dokumentation på din funktionsnedsættelse.
- Sende en mail senest 1. maj
Du skal senest 1. maj sende en mail til bacheloradmission@cbs.dk, hvori du skal skrive, at du ønsker at søge om tidlig optagelse pga. en funktionsnedsættelse.
Du skal også skrive, at du giver Bachelor Admission lov til at give dine oplysninger til en SPS-vejleder. Hvis du ikke giver dit samtykke, bliver din ansøgning om tidlig optagelse ikke behandlet.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage. Gør du det, så stopper vi med at behandle din ansøgning om tidlig optagelse.
- Opfylde alle adgangskrav senest 1. maj
Du skal senest 1. maj opfylde alle adgangskrav til uddannelsen. Det gælder både specifikke adgangskrav og sprogkrav.
Vær opmærksom på, at fristen for at opfylde alle specifikke adgangskrav 5. juli kl. 12.00 ikke gælder hvis du søger om tidlig optagelse.
“ Hvis du bliver optaget tidligt, har vi mulighed for at starte sagsbehandlingen af SPS i god tid, og du får hurtigere den støtte, du har brug for. ” Anna
SPS-vejleder
Sådan bliver din ansøgning vurderet
Din ansøgning om tidlig optagelse bliver vurderet inden de officielle adgangskvotienter offentliggøres 28. juli, og inden kvote 2 vurderingerne er færdigbehandlet.
Det betyder, at vurderingen af din ansøgning bliver baseret på statistik fra tidligere års ansøgere, fx sidste års adgangskvotienter og vurderinger i kvote 2. Vi ser også på den data fra i år, som vi kender, når vi behandler din ansøgning.
Svar på din ansøgning
Du får svar på din ansøgning om tidlig optagelse senest 30. juni.
Du får svar på den mail, du har oplyst i din ansøgning på optagelse.dk.
Modtaget tidligt svar om optagelse
Hvis du bliver tilbudt en studieplads og takker ja, bliver du kontaktet af din SPS-vejleder kort tid efter. Din SPS-vejleder hjælper dig med at oprette en ansøgning om SPS.
Du skal derfor ikke søge om SPS, før du har modtaget tilbud om studieplads og takket ja.
Afslag på tidligt svar om optagelse
Hvis du ikke får tilbudt en plads om tidlig optagelse, kan du ikke få vurderet din ansøgning igen sammen med dette års ansøgere.
Hvis du har søgt om optagelse på andre uddannelser, så vil de blive behandlet på lige fod med andre. Du får svar på dine andre ansøgninger 28. juli.
Hvis du takker ja til en studieplads, når du får svar 28.juli, kan du skrive en mail til sps@cbs.dk for at få hjælp til at starte din SPS-ansøgning.
SPS til en kandidatuddannelse (Panel content)
Start når du har takket ja
Du kan starte din ansøgning om SPS fra den dag, du takker ja til din studieplads.
Det giver os bedre tid til at få bevilget de hjælpemidler eller den støtte, du kan få brug for, så de forhåbentlig er klar omkring din studiestart.
Har du tidligere modtaget SPS på CBS?
Hvis du har læst din bacheloruddannelse på CBS, og har modtaget SPS undervejs, skal du sende os en mail til sps@cbs.dk, når du har takket ja til din studieplads. Så sørger din SPS-vejleder for, at din støtte bliver overført til din kandidatuddannelse - det sker nemlig ikke automatisk.
Har du tidligere modtaget SPS? (Panel content)
Genansøgning om SPS
Selvom du tidligere har modtaget SPS i løbet af din gymnasiale eksamen eller på en anden videregående uddannelse, skal du stadig søge om SPS på CBS. Vi får nemlig ikke besked om, at du starter på CBS og din støtte bliver derfor ikke automatisk overført.
Du skal være opmærksom på, at støtten, du får tildelt på CBS, kan være anderledes end den, du har fået før. Støtten kan være anderledes, fordi støtten skal tilpasses kravene til den uddannelse på CBS, som du starter på.
Sådan søger du
Du skal sende en mail til sps@cbs.dk, når du har modtaget tilbud om studieplads og takket ja.
Dokumentation
For at få tildelt støtte, skal du dokumentere din funktionsnedsættelse.
Dokumentation kan fx være:
- Lægeerklæring
- Journal fra indlæggelse eller lignende
- Udredning om ordblindhed
Betingelser for SPS
Hvem kan søge om SPS?
Du kan søge om SPS, hvis du:
- Har du en funktionsnedsættelse, som forhindrer dig i at gennemføre dit studie på lige fod med andre studerende
- Er studerende på en SU-berettiget uddannelse
- Har et dansk CPR-nr.
Er du i tvivl, om du opfylder betingelserne, så skriv til os på sps@cbs.dk.
Hvem kan ikke søge om SPS?
Du kan ikke søge om SPS, hvis du:
- Er indskrevet på HD, master eller erhvervskandidatuddannelse, da disse uddannelser ikke er SU-berettiget.
- Er enkeltfags- eller udvekslingsstuderende på CBS.
Svært ved at vælge uddannelse?
Det kan virke overvældende at skulle vælge en uddannelse - for hvad er den rigtige uddannelse for dig og hvilke uddannelser matcher bedst dine udfordringer og behov? Når du har særlige behov eller udfordringer, kan det være endnu vigtigere at undersøge og overveje, hvad der vil være en god uddannelse for dig. Det vil vi rigtig gerne hjælpe dig med.
Bliv klogere på at træffe det gode studievalg og kontakt en studievejleder, hvis du har spørgsmål eller brug for sparring.
Handicaptillæg ved siden af din SU
Hvis du en funktionsnedsættelse, der gør det svært for dig at have et studiejob ved siden af din uddannelse, kan du søge om at få et handicaptillæg ved siden af din SU. Læs om handicaptillæg på su.dk.
Bemærk, at din ansøgning ikke bliver behandlet af SU på CBS, men af SU-Styrelsen. Du kan søge om handicaptillæg på minSU.