Nyt studie: Kvinder rammes hårdere af fyringer end mænd

Hvis kvinder mister deres job, er deres risiko for langtidsledighed markant højere end hos mænd. Særligt hårdt går det ud over mødre, som har dobbelt så stor risiko for langtidsledighed sammenlignet med fædre, konkluderer et nyt studie. Den nye viden bør føre til indsatser, der hjælper de mest udsatte grupper med at komme tilbage på arbejdsmarkedet, mener postdoc ved CBS, Anne Sophie Lassen, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

07/03/2024

Kvinder rammes hårdere af fyringer end mænd - grafik

Har man prøvet at miste sit job, ved man, at det kan have vidtrækkende konsekvenser. Udover at man mister socialt netværk og noget at stå op til hver dag, kan en fyring have langvarige økonomiske konsekvenser. Det har studier siden 1990’erne dokumenteret igen og igen.

Alligevel har ingen undersøgt, om der er forskelle i, hvordan jobtab påvirker mænd og kvinder – før nu.

Et nyt studie, som er blevet publiceret i tidsskriftet Labour Economics, viser at kvinder oplever større risiko for arbejdsløshed og lavere indtjening i de første to år efter jobtab sammenlignet med mænd.

Bag undersøgelsen står postdoc på Copenhagen Business School, Anne Sophie Lassen og Ria Ivandić fra London School of Economics.

Kvinder mister større indkomst end mænd

Ved at se på dansk data fra en række massefyringer i produktionssektoren fandt de, at kvinder oplever en 45 % større risiko for ledighed efter at have mistet deres arbejde. Desuden viste deres forskning, at kvinder også mister en betydeligt større del af deres indkomst i forhold til mænd efter en fyring. 

”Forskellene eksisterer primært i de to første år, hvorefter de forsvinder. Men først seks år efter en fyring var de mennesker, som mistede deres job i massefyringer tilbage til deres udgangspunkt, og det gælder for både mænd og kvinder,” forklarer Anne Sophie Lassen. 

En væsentlig faktor, der bidrager til forskellen mellem mænd og kvinder, er forskelle i erfaring og uddannelsesniveau. Kvinder i produktionssektoren har typisk et lavere uddannelsesniveau end mænd, hvilket kan have flere negative konsekvenser.

”Det lavere uddannelsesniveau har konsekvenser for kvinder som mister deres job. Hvis man maksimalt har en gymnasial eksamen – i modsætning til fx. en faglært – eller  en universitetsuddannelse - som mange af disse kvinder har, har man sværere ved at finde et nyt job,” forklarer Anne Sophie Lassen og påpeger, at hvis kvinder havde haft samme uddannelsesniveau som mænd, ville forskellen være reduceret med 1/3.

Større ulighed mellem mødre og fædre

Så vores studie viser, at der er forskel på kvinder og mænd, men der er især forskel på mødre og fædre

- Anne Sophie Lassen, postdoc

Men kvindernes uddannelsesniveau er ikke det eneste, der spiller en rolle i kønsuligheden på arbejdsmarkedet. Børn udgør også en betydelig faktor, der påvirker kvinder negativt. Risikoen for arbejdsløshed efter tabet af et job er mere end dobbelt så stor for kvinder med hjemmeboende børn sammenlignet med mænd med hjemmeboende børn. 

”Så vores studie viser, at der er forskel på kvinder og mænd, men der er især forskel på mødre og fædre,” siger Anne Sophie Lassen og kommer med et bud på en forklaring, der er veldokumenteret i anden forskning:

”Hvis man primært har ansvaret for det praktiske og omsorgsmæssige arbejde i familien, er det indlysende, at det kan være vanskeligere at finde job, der passer til ens familieliv. Fra den øvrige forskning ved vi, at mødre for eksempel har behov for jobs med forudsigelige arbejdstider, der matcher daginstitutionernes åbningstider, og hvor der ikke er for meget pendlertid. Hvis effekten af børn var den samme for mænd og kvinder ville kønsforskellen i risiko for langtidsledighed være halveret.”

Undersøgelsen tager udgangspunkt i produktionssektoren, og spørgsmålet er, om de kønsmæssige forskelle i arbejdsløshed og indkomst, som er blevet identificeret i produktionssektoren, også findes på arbejdspladser, hvor en større del af arbejdsstyrken består af vidensarbejdere.

Anne Sophie Lassen kommer med et forsigtigt bud:

”Hvis fx et universitet, et konsulenthus eller en bank foretog en massefyring, vil forskelle i uddannelse nok forklare en mindre del af en kønsforskel, da kvinder generelt er højere uddannet end mænd. Alligevel ved vi, at forældreskab også har en negativ indvirkning på højtuddannede kvinder, selv hos fx. kvinder med en MBA eller forskere, så det er sandsynligt, at vi ville se en kønsforskel blandt vidensarbejdere, der i endnu højere grad kunne tilskrives børn.”

Vigtigt at have øje for forskelle, hvis indsatserne skal virke

Hvis man udelukker kvinder fra analyser, får man et resultat, der er mindre end det reelt er tilfældet, og hvis politikere laver indsatser på et forkert grundlag, får man ikke taget de bedste beslutninger

- Anne Sophie Lassen, postdoc

Forskningen på CBS fører dermed til ny viden til debatten om ligestilling i Danmark. Det er nu for første gang dokumenteret, at der er stor forskel på, hvad en fyring betyder for henholdsvis mænd og kvinder. Overraskende nok var dette ikke det oprindelige formål med forskningsprojektet.

Faktisk var de to forskere i gang med et helt andet projekt, der skulle undersøge, hvordan familiedynamikken ændrer sig ved jobtab, fx ved skilsmisser og konflikt. I den proces opdagede de et væsentligt hul i forskningen.

Kvinder var helt udelukket fra de eksisterende analyser af konsekvenserne ved jobtab selv i nyere forskning og i studier fra Skandinavien, hvor kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet ikke er markant lavere end mænds. Det er ofte tilfældet i økonomiske beregningsmodeller, der historisk har betragtet kvinders arbejdsliv – med fx. mere barsel og deltidsarbejde – som for komplicerede til, at man kunne tage højde for det. 
Konsekvenser af dette, er at man skævvrider billedet, forklarer Anne Sophie Lassen:

”Hvis man udelukker kvinder fra analyser, får man et resultat, der er mindre end det reelt er tilfældet, og hvis politikere laver indsatser på et forkert grundlag, får man ikke taget de bedste beslutninger,” siger Anne Sophie Lassen og uddyber, at man fra et politisk perspektiv bør have blik for hvilke grupper der er mest udsatte:
”Mens kønsforskellen er størst blandt forældre, kan vi se, at dem der klarer sig absolut dårligst er kvinder over 50, og kvinder, der ikke har uddannelse højere end gymnasiet. Disse grupper har brug for opkvalificering eller mere støtte for at komme tilbage til arbejdsmarkedet end andre.” 

Kontakt:

Postdoc Anne Sophie Lassen, assl.eco@cbs.dk

Journalist Martine Mengers, mm.slk@cbs.dk

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 15/04/2024