Om CBS Leadership Centre
FORMÅL
God og ansvarlig ledelse er nøglen til værdiskabelse i virksomheder og organisationer. Og det er afgørende for private virksomheder og den offentlige sektors evne til at påtage sig deres voksende ansvar i forhold til at agere på de samfundsudfordringer, som Danmark og vores klode står over for.
CBS Leadership Centre ønsker at facilitere disse fremskridt i ledelsespraksis, og det er en central del af CBS' ambition om at tage ansvar for samfundsmæssige udfordringer på både lokalt og globalt niveau.
Med CBS Leadership Centre ønsker CBS at skabe et nordisk centrum for ledelsesviden og inspiration ved at styrke og mobilisere CBS’ ledelsesforskning, -uddannelse og dialog med omverdenen.
HVAD VI GØR
CBS Leadership Centre er et mødested for forskere på ledelsesområdet og erhvervsfolk både i Danmark og internationalt. Vi samler, styrker og formidler CBS’ ledelsesforskning, og vi faciliterer dialogen mellem praktikere i den private og den offentlige sektor. Vi vil inspirere til den transformation der er grundlaget for at kunne adressere vigtige samfundsmæssige dagsordener som bæredygtighed, digitalisering, mangfoldighed og meget mere.
At kombinere virksomhedsøkonomi og forståelse for dynamikker i samfundet er kernen af CBS’ arbejde, og hver dag uddanner vi fremtidige og nuværende ledere til at sætte retning og levere resultater i samarbejde med andre. CBS Leadership-initiativet trækker fra denne pulje af viden og interaktion. Vi arbejder tværfagligt og samler kompetencer fra alle dele af vores organisation.
HVOR DU MØDER OS
CBS Leadership Centre er en portal til forskning og viden om ledelse skabt inden for forskellige discipliner på CBS.
Vi poster artikler og arrangementer der fremmer læring og inspiration om ledelse og inspirerer til partnerskab og tværgående samarbejde på tværs af videnscentre på CBS.
CBS Leadership Team
![]() |
![]() |
Marie Louise Mors Academic Co-Director Professor, Institut for Strategi og Innovation
Louise er professor i Strategi og International Ledelse og Academic Co-Director for CBS Leadership Center.
Louise har mere end tyve års erfaring med forskning indenfor strategi, organisation og ledelse. Hendes seneste forskning fokuserer på bestyrelsesdynamikker. På CBS underviser hun blandt andet i Global Leadership og Strategi. |
Sara Louise Muhr Academic Co-Director Professor, Institut for Organisation
Sara er professor i Diversitet & Ledelse og Academic Co-Director for CBS Leadership.
Sara har tyve års erfaring med forskning indenfor diversitet, organisation og ledelse. Hendes seneste forskning fokuserer på bias og biasbevidst ledelse. På CBS underviser hun blandt andet i Ledelsesudvikling og Advanced Topics in Leadership. |
Eva Fog Bruun
Centre Director og daglig leder af CBS Leadership Centre.
Med +20 års erfaring inden for forretningsudvikling, marketing og branding, primært i den private sektor, og med en solid baggrund som leder, bygger Eva bro mellem praktikeren og den akademiske tilgang til ledelsesdisciplinen.
Eva er desuden ekstern lektor ved Institut for Afsætning CBS.