Globalisering: Vi skal ud at netværke

Hvis Danmark var en bil, ville den for år tilbage have været en rigtig smart bil. Ganske vist mindre end de fleste andre, men åben og smidig i trafikken. Fyldt med moderne teknologi og ofte i overhalingsbanen.

Men nu er nogle af de biler, som vi tidligere betragtede som støjende og langsomme, ved at overhale os. De er blevet til elbiler og har fået nyt udstyr, uden at vi har opdaget det, for vi har ikke rigtigt kigget i bakspejlet. Og vi er ikke de eneste, der er udfordret. Det er de øvrige europæiske lande også.

Sådan lyder en omskrevet version af den situation, Danmark og Europa befinder sig i i forhold til verdenshandlen. Eller som lektor Stine Haakonsson, der blandt andet forsker i vækstøkonomier og globalisering ved CBS, formulerer det:

”Globaliseringen er rykket ind i et nyt stadie, hvor Danmark og Europa på nogle områder er blevet indhentet af Kina, og hvor Indien puster os i nakken. Oprindeligt var det os, der var foran og opbyggede en vidensøkonomi. Men vi har sovet lidt i timen og fejlagtigt betragtet de to lande som nogle, der blot producerede, mens vi stod for det innovative. Sådan forholder det sig ikke længere.”

KINA FØRER PÅ GRØN OMSTILLING

Kina har i dag verdens næststørste økonomi, mens Indien med sin unge befolkning ventes at indtage tredjepladsen senere i dette årti. Og på verdensplan er Kina førende inden for flere områder af grøn energi, mens Indien er stærk på IT-området. Og de tider, hvor jordens to folkerigeste befolkninger fungerede som fabrikshal for Vesten, er ved at være forbi, påpeger Stine Haakonsson.

Kina har flere videnskabelige publikationer end Europa og USA

Stine Haakonsson, lektor

”Vi skal holde op med at betragte de to lande som rene produktionslande. Kina har flere videnskabelige publikationer end Europa og USA. Indien har flere ingeniører pr. indbyggere end næsten alle andre. For begge lande gælder det, at de ønsker at være vidensøkonomier, hvor der er større muligheder for vækst, og især Kina er langt,” siger hun og tilføjer:

”Vi bliver nødt til at erkende, at vi er udfordret. Sat lidt på spidsen er spørgsmålet, om vi for eksempel primært skal producere vindmøller til omverden? Eller om vi også skal kunne levere viden til den grønne omstilling? Skal Danmark og resten af Europa bare levere komponenter eller også know-how?”

Netop den grønne omstilling forventes at generere mange af fremtidens arbejdspladser, og Kina har allerede udkonkurreret den europæiske bilindustri på elbilmarkedet. Kinesiske aktører er desuden førende, når det kommer til udvikling af solceller og batterier, ligesom de har sikret sig adgang til mange af de kritiske mineraler, der skal bruges til den grønne omstilling.

DANMARK BØR ÆNDRE STRATEGI

Ifølge Stine Haakonsson kræver den ny virkelighed, at danske virksomheder ændrer strategi. De er nødt til at bygge nye stærkere globale netværk op og alliere sig med partnere, der har høj viden på nogle af de områder, hvor Kina og Indien er stærke. Samtidigt er det fornuftigt at holde tæt kontakt til aktører fra de to lande og fortsat være på disse markeder.

“For to år siden lavede vi interviews med de 10 største danske virksomheder i Kina, og alle sagde, at de forudså flere investeringer i Kina. De kan se vigtigheden af at være til stede for at opretholde de relationer, de har, og det giver god mening,” siger hun.

CBS-forskeren peger desuden på, at både Kina og Indien har stærke innovations- og industriklynger, hvor der er mange virksomheder på samme sted, og at det giver en række fordele, fordi man lærer af hinanden.

”I Danmark kender vi det for eksempel fra den robotklynge, der er skudt op i Odense. Den har også succes på verdensplan,” siger hun og tilføjer, at et andet område vi måske kan udnytte, er de erfaringer vi gør os med vores energiøer. Traditionelt står Danmark også stærkt inden for eksempelvis byudvikling, fødevareproduktion, lægemidler, bioteknologi, digitalisering og shipping.

FLERE UDFORDRINGER PÅ VEJ

Det er imidlertid ikke kun udviklingen i Asien, der udfordrer magtbalancen i verdenshandlen.  Geopolitiske konflikter og stigende brug af handelsrestriktioner har ændret tilgangen til forsyningskæder. Nu er det vigtigt at trække produktionen tættere på de markeder, virksomhederne sælger til for at minimere risikoen for, at noget går galt undervejs.

En anden udfordring er Due Dilligence. Et direktiv, som er på vej fra EU, og som pålægger virk­somheder at få bedre styr på deres værdikæde. Direktivet skal sikre, at virksomheder ikke indirekte bidrager til at krænke menneskerettighederne eller skade miljøet.

Desuden skal virksomhederne rapportere, hvordan de hele vejen igennem værdikæden bidrager til en mere bæredygtig verden gennem direktivet om bæredygtig virksomhedsrapportering.

Virksomheden skal altså til at interessere sig for, om en entreprenør for eksempel benytter diesel-gaffeltrucks eller værktøj med højt elforbrug. Eller hvis det er inden for fødevareindustrien, om landmændene benytter dyrefoder, der belaster klimaet. Dertil kommer hele spørgsmålet om menneskerettigheder.

TÆNK NYT

”Der kan siges meget positivt om de direktiver. De ændrer globaliseringen fra kun at handle om markeder til også at handle om ansvarlighed. Men samtidigt stiller de virksomhederne i EU i en situation, som deres konkurrenter i Asien ikke er i,” siger Stine Haakonsson, der vurderer, at de nye krav er endnu et argument for, at danske virksomheder bygger stærke netværk op.

Det er nu, at virksomhederne skal udvikle nye forretningsmodeller, produktions- og forsyningsnetværk

Stine Haakonsson, lektor

“Hvis virksomhederne skal kunne rapportere tro­værdigt, er de nødt til at vide, hvad der sker i hele deres værdikæde,” siger hun og fastslår:

”Konkurrencen på verdensmarkedet forandres, og Danmark skal følge med. Det er nu, at virksomhederne skal udvikle nye forretningsmodeller, produktions- og forsyningsnetværk. Det tager tid, og det koster penge. Men det er også vejen til grøn omstilling og til mere cirkulær økonomi i værdikæderne.”

Kontakt:

Lektor Stine Haakonsson: stha.ioa@cbs.dk

Journalist Kent Kristensen: kk.slk@cbs.dk