Suc­ces får iværk­sæt­te­re til at skju­le sig

På verdensplan driver millioner af iværksættere dagligt forretninger uden om myndighedernes søgelys. De betaler ikke skat, de er ikke registreret i noget CVR-register, og de har begrænset adgang til banksystemet.

Det kan være en gadesælger i Ghana. En tøjproducent med værksted i hjemmet i Pakistan. Eller en lokal mineejer i Uganda.

Uformelle iværksættere udgør en stor del af erhvervslivet i mange udviklingsøkonomier. De skaber indkomst og arbejdspladser, men står samtidig uden for en række af de muligheder, der følger med til at være en formel virksomhedsejer. Som for eksempel adgang til lån, forsikringer, større kontrakter, juridisk beskyttelse og offentlige støtteordninger.

Alligevel vælger mange iværksættere at sige nej tak til disse tilbud og i stedet forblive uformelle. 

Samme løsning virker ikke på alle

Politikere og internationale organisationer som Danida har ellers længe forsøgt at få flere virksomheder ind i den formelle økonomi. Tanken er blandt andet, at registrering kan forbedre virksomhedernes produktivitet, styrke medarbejdernes rettigheder og give staten flere skatteindtægter.

Derfor har flere lande prøvet at gøre registreringen billigere og lettere. Men tidligere forsøg har vist, at bedre information, gratis registrering eller lavere omkostninger ikke altid får ret mange virksomheder til at ændre status.

Nu konkluderer et nyt studie, publiceret i det anerkendte tidsskrift Journal of Business Venturing, at vi bør tænke i helt andre baner. Forskernes resultat kan være relevant for både nationale myndigheder og internationale udviklingsorganisationer, der arbejder med erhvervsudvikling i Afrika, Asien og Latinamerika.

”En af de fejl, vi begår, er, at vi betragter uformelle entreprenørerne som en homogen gruppe. Men der er stor diversitet blandt dem, og deres ambitioner er meget forskellige,” fortæller professor Marcus M. Larsen fra CBS, der er en af forfatterne bag studiet. 

To iværksættere kan reagere modsat

For iværksætteren handler det således ikke kun om udgifterne til registrering. Det handler også om ambitioner. Drømmer vedkommende om at vækste? Eller handler det blot om at overleve? Og klarer vedkommende sig bedre eller dårligere end forventet?

Derfor skelner studiet mellem iværksættere, der først og fremmest forsøger at sikre deres levebrød, og iværksættere, der især går efter vækst, større indtjening og personlig succes.

For den vækstorienterede iværksætter, der oplever skuffende resultater, kan registrering blive set som en vej til større markeder, investeringer og nye kontrakter.

”Hvis forretningen derimod går bedre end forventet, kan reaktionen være den modsatte. Iværksætteren kan konkludere, at den nuværende model fungerer. Hvorfor påtage sig skatter, regler og usikkerhed, hvis virksomheden allerede tjener godt,” siger Marcus M. Larsen.

Fra slum til kult

Som et eksempel på det sidste nævner han filminstruktøren Isaac Nabwana, der grundlagde sit filmstudie i slumområdet Wakaliga i Ugandas hovedstad Kampala. Studiet er kendt under navnet Wakaliwood og bygger på absolut lowbudget-modellen.

Naboer fungerer som skuespillere. Venner fremstiller rekvisitter af skrotmetal. Produktionen foregår uden mange af de formelle tilladelser, kontrakter og administrative systemer, som normalt kendetegner en virksomhed.

Efterhånden som virksomheden vokser, står Nabwana dog over for et klassisk dilemma: Skal han fortsætte som en uformel iværksætter med stor lokal opbakning og lave omkostninger? Eller skal han formalisere virksomheden for at få adgang til større markeder og kontrakter, ligesom myndighederne i så fald kan hjælpe med at beskytte ham mod piratkopiering?

Problemet er, at licenser, skatter og andre krav er dyre og kan true den økonomiske model, som har gjort Wakaliwood succesfuld. 

Fokuser på iværksætterens ambitioner

”Eksemplet viser det dilemma, uformelle iværksættere, der har opnået succes, kan stå i. På den ene side kan den manglende formalisering begrænse yderligere vækstmuligheder, finansiering og beskyttelse af rettigheder. På den anden side er de trygge ved deres nuværende forretningsmodel, som ofte er meget simpel, ” påpeger Marcus M. Larsen.

Mens succes i nogle tilfælde kan afholde den vækstorienterede iværksætter fra at lade sig registrere, viser studiet, at det forholder sig modsat for dem, der driver virksomhed for at skaffe mad, bolig og sikkerhed til familien. 

Hvis indtjeningen er utilstrækkelig, kan formalisering opleves som en risiko, der truer den smule sikkerhed, som virksomheden trods alt giver. Først når indkomsten kommer over det nødvendige niveau, kan registrering blive realistisk. Det økonomiske overskud giver mulighed for at tænke mere langsigtet og gøre virksomheden til en mere stabil indtægtskilde.

”Hvis myndighederne vil have flere iværksættere ind i den officielle økonomi, bør de i højere grad tage udgangspunkt i iværksætternes ambitioner. Nogle virksomheder har brug for mere økonomisk sikkerhed, før de tør registrere sig. Andre har brug for bedre adgang til vækstmuligheder. Det er relativt simpelt at differentiere reglerne, og det bør man gøre, for den samme løsning virker ikke nødvendigvis på begge grupper," siger Marcus M. Larsen.