Eu­ro­pa ri­si­ke­rer ny af­hæn­gig­hed af USA i kam­pen om rå­stof­fer

Europæiske lande, der søger alternativer til kinesiske råstoffer, skal være opmærksomme på, hvem de i stedet bliver afhængige af. Det vurderer Raphael Deberdt, postdoc på Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation på CBS.

“Europa skal være meget opmærksomt på ikke at bytte én afhængighed ud med en anden. I dag er vi afhængige af Kina, men USA gør store fremskridt med at udvikle sin minesektor, sin processering og med at opkøbe forekomster og virksomheder i andre lande,” siger han.

Hans advarsel kommer på et tidspunkt, hvor Europa søger nye samarbejdspartnere. EU og USA indgik i april 2026 et partnerskab om kritiske råstoffer, og målet er mere stabile leverancer og adgang til flere leverandører. Samarbejdet omfatter blandt andet udvinding, forarbejdning og genanvendelse af kritiske mineraler, skriver EU-kommissionen.

Ifølge Raphael Deberdt er det også en del af målet, at Europa bliver mindre afhængigt af begge stormagter.

I et nyt studie undersøger han og medforfatterne Philippe Le Billon og Jessica DiCarlo, hvordan kontrol over mineralforarbejdning giver stater og virksomheder magt over andre landes industri.

Magten ligger også mellem minen og fabrikken

I studiet undersøger forskerne den del af produktionen, de kalder midstream. 

Her bliver mineraler fra minerne omdannet til materialer og komponenter, som industrien kan bruge.

Det sker på raffinaderier, smelteværk og forarbejdningsanlæg som for eksempel magnetfabrikker. 

Et land, der kontrollerer forarbejdningen, kan også påvirke andre landes adgang til materialerne, påpeger forskerne. Begrænser landet leverancerne, kan producenter af eksempelvis elbiler, vindmøller, militært isenkram og computerchips mangle dele og blive nødt til at sætte produktionen ned.

“Vi ser på det, der sker efter udvindingen: forarbejdningen frem til et halvfabrikat, som kan bruges i industrien. For os er det her flaskehalsen i de globale forsyningskæder. Udvindingen afhænger i høj grad af, hvor mineralerne findes,” siger Raphael Deberdt.

En mine i et nyt leverandørland kan derfor stadig være afhængig af Kina, fordi mineralerne ofte skal forbi kinesiske anlæg for at blive forarbejdet, forklarer forskerne. 

Sjældne jordarter bruges for eksempel i stærke magneter til elbiler og vindmøller, og ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, stod Kina i 2025 for 85 procent af verdens raffinering af de sjældne jordarter, der bruges til magneter.

Afhængigheden kan også ramme danske virksomheder, selv om de ikke selv køber mineraler, understreger Raphael Deberdt. De kan eksempelvis være afhængige af leverancer af magneter, som indeholder de forarbejdede råstoffer.

Forsker peger på Europas egne styrker

Raphael Deberdt vurderer, at Europa skal bygge videre på de områder, hvor det allerede står stærkt. Samtidig skal landene vælge, hvilke mineraler de vil satse på at udvinde og forarbejde.

“Når vi taler om geopolitik og afhængigheder, vurderer jeg, at vi bør udvikle det, vi allerede er gode til, og undgå, at det flytter til Kina om 15 år. Det er meget vigtigt. Det kræver en politisk ledelse, der tager initiativ og vil handle. Den synes jeg er lidt svær at finde i Europa lige nu,” siger han.

Økonomien er en udfordring. Ifølge Raphael Deberdt kan nye europæiske miner og forarbejdningsanlæg få svært ved at konkurrere med kinesiske producenter på pris. Her mener han, at Europa kan lære af USA.

I juli 2025 indgik det amerikanske forsvarsministerium en aftale med MP Materials, der blandt andet garanterer virksomheden en minimumspris på bestemte produkter af sjældne jordarter i ti år. Aftalen omfatter også investeringer og en garanti for, at magneterne fra en planlagt fabrik bliver købt.

“Det er noget, der skal diskuteres i Europa. Det betyder, at vi i et vist omfang må fravige principperne om det frie marked og anerkende, at nogle strategiske industrier måske skal skærmes mod markedets vilkår. Og det mener jeg er afgørende. Mange af de økonomiske problemer, vi ser med minedrift i Europa, handler om, at virksomhederne ikke kan få produktionen til at betale sig og derfor må opgive,” siger han.

Mineralforbruget kan også sænkes

Raphael Deberdt mener også, at Europa bør overveje, hvor mange mineraler der er brug for. Behovet kan eksempelvis mindskes ved at ændre måden, folk transporterer sig på, fremhæver han.

“Hvor mange af de her mineraler har vi egentlig brug for? Er det for eksempel ikke bedre at udbygge bus- og togtrafikken, i stedet for at vi alle sammen har en bil? Det er noget, vi skal overveje, og det vil have en reel betydning for den mængde mineraler, vi får brug for,” siger han.

Nye miner skal desuden udvikles på en måde, som lokalsamfundene kan acceptere, understreger han. Det handler både om hensynet til beboerne i nærområdet og om, hvorvidt minerne kan fungere på længere sigt.

Ni måder at få indflydelse på forsyningerne

Forskerne beskriver i det nye studie ni måder, som stater kan påvirke forsyningen af mineraler på. Et eksempel er eksportkontrol: det vil sige krav om tilladelser eller forbud mod at sælge bestemte mineraler, produkter eller teknologier til udlandet.

Sådanne begrænsninger kan få andre lande til at opbygge produktion hjemme eller hos allierede lande. Tiltagene påvirker hinanden, men studiet konkluderer ikke, hvilke der virker bedst.

“Jeg mener ikke, at én af dynamikkerne er den vigtigste. De virker sammen. Jeg tror, at eksportkontrol for eksempel er en af de mest synlige og mest omtalte. Den er med til at skabe betingelserne for, at de andre dynamikker bliver sat i gang,” siger Raphael Deberdt.

Udflytning har kostet faglig viden

I studiets konklusion peger forskerne på, at politikere stadig undervurderer forarbejdningens betydning. Samtidig er det dyrt og tidskrævende at bygge produktionen op igen.

Raphael Deberdt forklarer, at Europa gennem flere årtier har lukket miner og flyttet dele af produktionen til blandt andet Kina. Det har også kostet praktisk erfaring med at udvinde og forarbejde mineralerne.

“Man kan ikke udvikle en mine, hvis man ikke har elektrikere med speciale i minedrift, mineingeniører og procesingeniører. Derfor er de europæiske regeringer også nødt til at fokusere på at uddanne den arbejdskraft,” siger han.

Studiets pointe er, at adgang til mineraler i jorden ikke i sig selv sikrer, at industrien kan bruge dem. Det afhænger også af, hvem der kan forarbejde dem, samt hvilke sociale og miljømæssige omkostninger, det får. 

Forfatterne fremhæver derfor behovet for langsigtede investeringer i anlæg, teknologi og de mennesker, der kan holde produktionen i gang.