Mundt­lig re­to­rik og over­be­vi­sen­de præ­sen­ta­tio­ner

Course content

Kurset fokuserer på mundtlig formidling i form af taler og præsentationer; evnen til at præsentere en idé, man ønsker tilslutning til, salgstaler, eksamenspræsentationer, præsentationer af forretningsidéer med anmodning om økonomisk støtte, direktørens årlige tale til medarbejderne, kommunikationschefens tale til pressen, talen til en kollegas jubilæum etc. Der er desuden fokus på tendensen til at anvende visuelle virkemidler som f.eks. PowerPoints ureflekteret og uhensigtsmæssigt.

De kompetencer, som de studerende lærer på kurset, kan også anvendes i forbindelse med skrevne tekster: I en tid med sociale medier og rige muligheder for at blive informeret, underholdt og overbevist, er det vigtigt at udtrykke sig præcist, gøre formålet med en ytring klar, fange modtageren med det samme og at bruge historier og eksempler, så modtagerens interesse fastholdes og indholdet gøres forståeligt.

De faglige kompetencer kan de studerende anvende i kombination med fagområder som PR, content marketing, markedsføring og organisationsudvikling, og som fagindhold i bachelorprojekter. De praktiske færdigheder kan de bruge til mundtlige eksaminer og jobsamtaler samt i forbindelse med studenterjobs og fremtidige ansættelser, hvor de f.eks. skal bestyre social communities, sparre og rådgive om kommunikation, skrive eller redigere chefers eller kollegers taler, undervise og informere kolleger eller medarbejdere, pitche en faglig eller organisatorisk idé etc.

Faget tager afsæt i ældre og nyere tekster og teorier om retorik, kommunikation og formidling: Fra Aristoteles’ tanker om troværdighed og appelformer til forskning i, hvordan teknologiske og visuelle hjælpemidler kan anvendes strategisk og overbevisende (Kjeldsen, Markel, Kernbach et al). Der reflekteres desuden over talers og mundtlige præsentationers formål, muligheder og begrænsninger ud fra bl.a Bitzers teori om den retoriske situation. I forbindelse med analyse af taleeksempler og de studerendes udvikling af egne taler anvendes der teorier og tekster om topik (Kock og Pontopiddan et el), stilfigurer (Kihlström), stilfigurer som clap traps (Atkinson), fortællinger (Graae & Pontoppidan), konkretiseringer (Jensen), og der arbejdes med mimik, gestik og kropssprog (Onsberg, Jørgensen et al, Kihlström).