Me­to­do­lo­gi, Vi­den­sk­ab­ste­o­ri og In­dre Mar­kedspro­jekt

Course content

Projektarbejdsformen indgår som en obligatorisk del af HA(jur.)-uddannelsen ved CBS. Den bærende tanke er, at de studerende ikke blot skal præsenteres for økonomiske og juridiske fag i et traditionelt undervisningsforløb, men opøve evnen til inden for en eller flere problemkredse:

-finde og bearbejde juridisk og økonomisk data

-opstille et videnskabeligt problem, afgrænse problemsfeltet, foretage dybdegående juridisk og økonomisk analyser

- søge løsninger under integreret anvendelse af viden og metoder fra begge fagområder gennem integrerede analyser

- præsentere resultaterne af en sådan arbejdsproces i en forskningsbaseret videnskabeligt projekt

- at fremlægge og præsentere resultaterne mundtligt

- indgå i videnskabelige drøftelser af data, modeller, teorier, analyser

- anvende tillært grundlæggende viden på et emne inden for temaet

Projektets emne vælges tværgående for de juridiske og økonomiske fag. Emnet for Indre Markedsprojekt skal have sin faglige baggrund i de hidtil gennemgåede fag suppleret med juridisk og økonomisk data og retskilder inden for et selvvalgt problemfelt.

Målet med Juridisk metode og retsteori er:

Dels: Retskildelære og retsdogmatisk analyse = retsvidenskab generelt
Dels: En række centrale retsteorier = retsfilosofi generelt.

Formålet med fagets del: Videregående juridisk metode og retsteori er at give de studerende en fundamental forståelse af retsvidenskabens forskellige aspekter, herunder tilvejebringe en forståelsesmæssig ramme for kombination med økonomiske analyser. I faget berøres således en diskussion af disse perspektiver og af, hvordan dette får indflydelse på udarbejdelsen af problemformuleringer og projekter.

For at opfylde formålet med faget struktureres de juridiske data og kilder - og derfor arbejdes der med en dybdegående forståelse af retskildelæren i EU ret og i dansk ret. Endvidere arbejdes der med rettens funktion; herunder lovgivningsprocedure, indhold og fortolkning af love, ændringslove, forarbejder, hjemmel og sammenhæng mellem grundloven, almindelige love og bekendtgørelser, anordninger og planer, traktater, direktiver og anden regulering, mv. Der arbejdes indgående med domstolspraksis og fortolkning af domme, retssædvaner og forholdets natur. Ligeledes arbejdes der mod en dybdegående forståelse af kompetenceforholdet mellem EU-ret og dansk ret.

I forhold til det retsvidenskabelige og videnskabsteoretiske indhold lægger faget vægt på en gennemgang af retsteorierne i et historisk og europæisk perspektiv – for at søge efter svar på forhold som: hvad er ret, hvornår er retten gyldig og hvad forstås ved gældende ret og sammenhængen i retten. Der arbejdes undgående med naturretten, hermeneutik, retspositivisme, retsrealisme og europæisk realistisk retspositivisme. Gennem en historisk og videnskabslig forståelse af retsteoriernes opståen og indhold skabes der et solidt grundlag for at fårstå retten og rettens kilder og data i dag.

Målet med Videregående juridisk metode og retsteori er, at de studerende til den mundtlige eksamen skal kunne:
•    Redegøre for og have en dybdegående forståelse for for indholdet i retsvidenskaben, særligt for indholdet i retskildelæren, den retsdogmatiske metode og retspolitiske analyser
•    Angive indholdet og forskellene mellem de forskellige discipliner inden for retsvidenskaben, og anvende retsfaktum, jus og retsfølge til at gennemføre gyldige videnskabelige juridiske analyser. Den studerende skal have et indgående kendskab til betydningen af den juridiske metode ved juridiske analyser, samt kunne angive hvilke retskilder, der er anvendt i Indre Markedsprojekt, hvordan den retsdogmatiske analyse er gennemført og forskellen på retsdogmatik og retspolitik i forhold til projektet
•    Redegøre for indholdet i de grundlæggende retsteorier, der er angivet i pensum. Særligt indgående skal der kunne redegøres for naturretten, hermeneutikken, retspositivismen, realisme og europæisk realistisk retspositivisme. Den studerende skal kunne angive teoriernes særlige karakteristika og forklare betydningen af hver enkelt retsteori og kunne angive forskelle og ligheder, samt kunne sætte teorierne ind i et europæisk historisk perspektiv
•    Forklare forskellen mellem retsvidenskaben og retsfilosofien og redegøre for og diskutere forholdet mellem de to discipliner
•    Vise indgående kendskab til data of modeller, der er anvendt i pensum til at forklare såvel retsvidenskaben som retsfilosofien

Målet med økonomisk vienskabsteori er at give den studerende en kort indføring til centrale videnskabsteoretiske retninger (som f.eks. induktivisme, logisk positivisme, falsifikationisme, Kuhns paradigmeteori, mm.) med hertil hørende begreber som verifikation, falsifikation, paradigme-begrebet, mm. Formålet hermed er, at de studerende får nogle redskaber til at vurdere forskellige teoridannelser indenfor det erhvervs-økonomiske område, og at de bibringes forudsætninger for at læse noget af den omfattende videnskabsteoretiske litteratur, som allerede findes inden for erhvervsøkonomien. 

Med henblik på at gøre gennemgangen så faglig relevant som overhovedet muligt for de HA(jur.)-studerende vil den klassiske profitmaksimeringsteori og kritikken af denne danne udgangspunkt for gennemgangen af de forskellige videnskabsteoretiske positioner. Det vil så blive undersøgt, hvorledes økonomer af forskellig observans har forholdt sig til profitmaksimerings-hypotesen og hvilken metodologisk status denne er blevet tillagt i de forskellige videnskabsteorier. Endvidere arbejdes med forskellige dimensioner som f.eks. analyseenhed, analyseniveau og forklaringstype. 
Faget tilsigter at give de studerende en kompetence til kritisk-refleksiv vurdering af væsentlige økonomiske teorier og metoder med udgangspunkt i generelle videnskabsteoretiske modeller. Desuden søger faget at give de studerende en kompetence til at strukturere et fagområdes forskelligartede teorier med henblik på at forbedre den studerendes absorption af ny ”teoretisk” og ”praktisk” viden.