Ma­na­ge­ri­al and Or­ga­ni­sa­tio­nal Eco­no­mi­cs II

Course content

Formålet med MOE II er, at de studerende erhverver sig viden om, hvorledes virksomheder - med Managerial og Organisational Economics som teoretisk afsæt - kan designes så effektivt som muligt. Gennem HA-almen-studiets 1. semester er de studerende bl.a. blevet præsenteret for den klassiske Erhvervsøkonomi i MOE I (produktionsfunktioner, omkostninger, markeder, optimering m.m.). MOE II bygger videre herpå, og rækker ud til andre fag på HA-almen så som Organisationsanalyse, Mikroøkonomi og Økonomistyring.

Faget tager udgangspunkt i det på HA-almen i MOE I præsenterede erhvervsøkonomiske teoriapparat, hvorefter der suppleres med transaktionsomkostnings- samt principal-/agentteori. Der trækkes i særdeleshed på antagelserne om at individer er egennytte-handlende, og på at viden i virksomheder oftest er asymmetrisk fordelt. Med disse to antagelser opbygges en referenceramme, hvis formål det er dels at analysere økonomiske, organisatoriske problemstillinger, men væsentligere at udstikke retningslinjer for, hvordan man indretter ’virksomhedens økonomiske, organisatoriske arkitektur’ effektivt. Man kan sige, at faget trækker markedslogikken ind i virksomheden (’Bringing the Market Inside the Firm’, Baker et. al., 2002). Der er med andre ord tale om økonomisk adfærds- og organisationsteori.
 
Fagets referenceramme – ofte teoretisk benævnt Organisational Economics – kredser omkring tre centrale problemstillinger;
 
1.      Hvordan beslutningsrettigheder i virksomheder kan organiseres og tildeles,
2.      Hvordan man kan måle og evaluere individers og organisatoriske enheders præstationer, samt
3.      Hvordan incitamentstrukturer og belønningssystemer kan konstrueres hensigtsmæssigt i forbindelse med 2., så virksomhedens værdi maksimeres.
 
Den teoretiske referenceramme er således i vid udstrækning bygget op omkring at kunne analysere organisatoriske problemer i praksis v.h.a. økonomisk teori. Faget er ‘økonomisk af natur’ forstået på den måde, at idéerne om organisatorisk effektivitet og nyttemaksimering er centrale.

I en konkret, aktuel kontekst (jf. N9) kan det eksempelvis nævnes, at faget vil runde problemstillinger omkring hvordan virksomheder, der har bæredygtighed i bred forstand som et pejlingsmærke, kan oversætte dette til en incitamentsorienteret præstationsmålingsdimension. Ligeledes vil AI blive inddraget i undervisningen på en måde, så det forsøges belyst, hvorledes arbejdsdeling mellem medarbejdere og kunstig intelligens ser ud i en virkelighed, hvor teknologi kan bruges både til at automatisere visse arbejdsprocesser og assistere mennesker i andre. Denne AI-dimension tager udgangspunkt i den første af de ovenfor anførte centrale problemstillinger omhandlende allokering af beslutningsrettigheder.       

Faget perspektiveres med jævne mellemrum i undervisningsforløbet op imod bl.a. psykologisk teori, og bidrager således såvel til en virksomhedsspecifik som til en individuel viden. Ligeledes vil enkelte mere aggregerede, samfundsmæssige perspektiver og tilgange blive præsenteret, der understreger fagets mange praktiske anvendelsesmuligheder.