Course content
Faget IT-ret bygger forudsætningsvis på den grundlæggende viden, som de studerende har erhvervet på HA-jur.-uddannelsens første to år. Det er derfor afgørende, at de studerende har juridiske kompetencer svarende hertil.
I faget fokuseres der på følgende fem hovedområder:
Beskyttelse af immaterielle rettigheder: På den digitale markedsplads er data og digtalt indhold virksomhedens væsentligste aktiver. Den juridiske beskyttelse af disse immaterielle aktiver er derfor afgørende. I faget fokuseres følgelig på den retsbeskyttelse, der kan opnås efter ophavsretsloven, varemærkeloven mv.
Beskyttelse af privatlivets fred: Beskyttelse af den enkeltes persondata og privalivsfred er kommet i centrum som følge af, at vores data i stadig stigende grad indsamles, behandles og videregives på digitale medier og platforme. Skærpet lovgivning på området gør, at kendskab til disse regler er afgørende for alle aktører på den digitale markedsplads.
Markedsføring og handel på digitale platforme: Stadig flere kommercielle aktiviteter flyttes fra fysiske til digitale platforme. Dette rejser krav om øget kendskab til, hvordan reglerne om markedsføring fortolkes og anvendes på de digitale platforme.
Stadig flere kontrakter indgås og opfyldes online via hjemmesider og digitale tjenester og platforme. Dette skaber behov for viden om, hvordan de almindelige regler om aftaler, køb mv. fortolkes og anvendes i samspillet med de forskellige former for særregler, der gælder særligt for det digitale univers.
De store digitale platforme som fx sociale medier og salgsplatforme rejser også væsentlige spørgsmål om, hvem der bærer ansvaret for ulovligt indhold på disse platforme. Dette har de senere år givet anledning til væsentlige domme og ny regulering, som de studerende bør kende til.
Mange af de juridiske problemstillinger, som faget omhandler, f.eks. vedr. digital overvågning og kunstig intelligens, er samtidig bredere etiske og samfundsmæssige problemstillinger. De studerende skal arbejde kritisk med disse problemstillinger, hvorved faget understøtter Nordic Nine No. 5 og 6.
See course description in course catalogue