HA i markeds- og kulturanalyse
Bachelorprojekt
Om faget
Det lærer du
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
- Formulere og afgrænse en selvstændig og fagligt relevant problemstilling
- Redegøre for problemstillingens relevans i relation til økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer samt placere den i en relevant teoretisk og faglig sammenhæng
- Identificere, gennemgå og vurdere relevant og opdateret faglitteratur samt anvende denne til at identificere centrale forskningsbidrag og positionere problemstillingen i forhold til eksisterende forskning
- Udvælge, begrunde og integrere relevante teorier fra studiets fagområder samt anvende disse som teoretisk ramme for analyse af problemstillingen
- Udarbejde et undersøgelsesdesign, herunder vælge relevante kvalitative og/eller kvantitative metoder og vurdere deres styrker og begrænsninger i forhold til problemstillingen
- Indsamle og bearbejde empiriske data samt vurdere datakvalitet, pålidelighed og relevans
- Analysere empiriske data og fortolke resultaterne med anvendelse af den valgte teoretiske ramme og metodiske tilgang.
- Vurdere analysens resultater i forhold til problemstillingen og på denne baggrund formulere en begrundet konklusion, der besvarer problemstillingen, samt perspektivere resultaterne
- Reflektere over projektets proces og resultater, herunder deres begrænsninger samt bidrag til faglig viden og relevans for organisationer og samfund
- Formidle projektets analyser og resultater som en sammenhængende akademisk argumentation i et klart og præcist sprog