Forskning som forandrer

Forskningsbaserede værktøjer giver ledere et nyt perspektiv på stress

Udover at være en almenmenneskelig følelse, er skam tæt relateret til vores stressniveau. Det viser Pernille Steen Pedersens forskning. Hun er adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, og har på baggrund af sin forskning udviklet dialogværktøjer, der kan styrke arbejdsfællesskabet som led i at forebygge stress.
 

Hvad har fået dig til at arbejde med netop dette forskningsområde?

“Så læste jeg artiklen om dit arbejde, og så tudede jeg en hel weekend og gik til mine nærmeste kollegaer og min leder for at fortælle, at jeg havde fundet noget, der beskrev min situation ret præcist.”

Sådan skrev en stressramt til mig efter at have læst om min forskning, hvor jeg beskriver skam som en betydelig og magtfuld faktor bag mange stressrelaterede sygemeldinger. Mailen var blot én blandt mange mails, som bekræfter mig i mit bidrag til at håndtere et stort samfundsproblem, nemlig stress. Jeg startede min forskning for at gøre en forskel for mennesker i en svær situation, og fordi jeg så et behov for ny viden til arbejdspladser, som flytter stressforebyggelse fra et individuelt til et kollektivt ansvar.

Hvilke konklusioner er du nået frem til?

Jeg har i min forskning beskrevet to reaktionsmønstre på skam, som skal hjælpe til at forstå de menneskelige og relationelle dynamikker, der kan lede til stress og mulig sygemelding i arbejdslivet. Det første kalder jeg en problemløser-reaktion, hvor anerkendelse er knyttet til det at løse en opgave, og hvor frygt og skam knyttes til følelsen af ikke at præstere godt nok. Det andet reaktionsmønster kalder jeg relationsmester-reaktionen, hvor angsten og skammen er knyttet til ikke at være vellidt af arbejdsfællesskabet. De to reaktionsmønstre tilbyder et nyt blik på stressforebyggelse og leder til praktiske måder at arbejde proaktivt med problematikken, idet de skaber et godt udgangspunkt for dialog og hjælper ledere og medarbejdere med at se, at vi reagerer forskelligt under pres. 

Hvem er din viden relevant for?                                                                         

Til besvarelse af dette spørgsmål giver jeg ordet til en leder og en medarbejder, der har afprøvet de forskningsmaterialer, jeg har udviklet:

Leder: ”Skam og moralske konflikter er ikke noget, vi har italesat i vores arbejdsmiljø før, og de første havde det også underligt med det. Men når vi dykker ned i forskningen og de to reaktionsmønstre, så oplever jeg, at medarbejdere kommer i tale på en helt anden måde, end de har været før. Materialet gav et andet sprog til at tale om, hvordan vi kan hjælpe hinanden, og hvordan vi kan være hinandens arbejdsmiljø.”

Medarbejder: ”Når du skriver moralske konflikter, får jeg en klump i halsen. Jeg føler mig ramt. Men det er rart, at der bliver sat ord på de tanker og utilstrækkelighedsfølelser, som jeg bilder mig selv ind, at jeg står alene med. Nu kan jeg godt se, at jeg ikke står alene, hvis jeg selv tør sige det højt.  Jeg tør være sårbar.”

Har forskningen på andre måder gjort en forskel for virksomheder, organisationer og samfund?

I projektet "Management, Core Tasks and Stress", som blev gennemført i samarbejde med fagforeninger og lokale myndigheder, var resultatet en stressforebyggende værktøjskasse der indeholder informationshæfte, dialogkort, refleksionsøvelser og specifikke metoder til medarbejdere og ledere til at tackle stress på arbejdspladsen på nye måder. Disse stressforebyggende værktøjer er i dag meget brugt i organisationer over hele Danmark.

Hvilke nye samfundsrelevante problemstillinger har din forskning rejst, og hvad bør nu tages op af dig og andre forskere?

Det bliver det en central fremtidig forskningsopgave at kortlægge, hvilke typer af situationer, der fremkalder skam hos hvilke medarbejdere og hvornår. I et bredere perspektiv lægger min forskning an til, at videreudvikle og afprøve evidensbaserede trivselsfremmende tiltag med afsæt i viden omkring skam og de forskellige reaktionsmønstre på skam. En sådan videreudvikling bør ske i samarbejde med aftagerne for forskningen, herunder de faglige organisationer, så der dermed kan sikres en udbredelse samt samfundsmæssig impact.