“Frem­ti­den lar­mer”: CBS’ års­fest sam­le­de er­hvervs­liv, for­ske­re og stu­de­ren­de om kun­stig in­tel­li­gens

Erhvervsfolk, forskere, studerende og beslutningstagere var mødt op for at diskutere en teknologi, der allerede er i gang med at forandre både virksomheder og samfund.

Selv om perspektiverne var store, og til tider alvorlige, blev det også en stemningsfuld og sanselig aften. Lys, lyd og scenografi understregede, at fremtiden ikke længere er noget, der ligger foran os. Den er allerede rykket ind.

Under overskriften AI’s potentiale og perspektiver blev der sat fokus på, hvordan kunstig intelligens påvirker virksomheder, mennesker og samfundsudviklingen.

Ovnhallen var badet i køligt, blåligt lys, mens grafiske mønstre bevægede sig hen over vægge og spejle som digitale kredsløb. På bordene stod organiske dekorationer, hvor små lyskilder glødede indefra som miniaturedatacentre, mens svævende moskugler fungerede som visuelle datapunkter i et netværk.

Stemningen var både højtidelig og forventningsfuld, da aftenens toastmaster, dekan for forskning, innovation og impact Morten Frederiksen, bød velkommen.

“Vi ved hverken, hvor den teknologiske udvikling bevæger sig hen, eller hvor den efterlader os. Men vi ved, at det er nu, vi skal tænke, diskutere og forme fremtiden,” lød det.

Med få ord satte han scenen: 

“Kunstig intelligens er ikke blot et teknologisk spørgsmål. Det er en ledelsesopgave. Og en samfundsopgave.”

Fremtiden larmer

Aftenens første taler, fungerende bestyrelsesformand Lilian Mogensen, tog udgangspunkt i et citat fra David Bowie:

“The future belongs to those who can hear it coming.”

I dag er fremtiden ikke svær at høre, lød hendes pointe.

“Den larmer. Teknologien udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den, og hver dag flytter grænserne for, hvad AI kan.”

Læs hele Lilian Mogensens tale her (på engelsk)

Mellem talerne satte korte videointermezzi med CBS-forskere scenen og viste, hvordan kunstig intelligens allerede påvirker alt fra ledelse og arbejdsmarked til etik og regulering. 

Rektor: AI er som Prometheus’ ild

Da rektor Peter Møllgaard gik på scenen, satte han teknologien ind i et større historisk perspektiv.

Han henviste til den græske myte om Prometheus, der stjal ilden fra guderne og gav den til menneskene – en gave, der både muliggjorde civilisation og rummer risiko.

“AI er som Prometheus’ ild. Den kan oplyse. Og den kan brænde.”

Han pegede på, at kunstig intelligens allerede hjælper med at opdage sygdomme tidligere, udvikle medicin hurtigere og optimere virksomheders ressourceforbrug. Samtidig kan teknologien generere overbevisende misinformation, forstærke bias og skabe nye former for magtkoncentration.

“Derfor er spørgsmålet ikke, om vi skal bruge AI. Det er, hvordan vi gør det ansvarligt.”

Læs hele rektors tale her (på engelsk)

En teknologi med både løfter og dilemmaer

Under middagen, som bød på kalvemørbrad og svampeballotine, fortsatte diskussionerne ved bordene.

Senere på aftenen indtog Danmarks techambassadør og årets æresalumne, Anne Marie Engtoft Meldgaard, scenen.

Hun tegnede et billede af en teknologi i eksplosiv udvikling, og af et samfund, der kun lige er begyndt at forstå konsekvenserne. Med billedet af et stadion, der langsomt fyldes med vand, illustrerede hun, hvordan AI udvikler sig eksponentielt: længe føles det håndterbart, men pludselig accelererer forandringen.

Samtidig pegede hun på det grundlæggende paradoks i kunstig intelligens: at den rummer både enorme fremskridt og dybe risici.

AI kan være med til at løse sygdomme, optimere energiforbrug og skabe velstand – men også forstærke misinformation, koncentrere magt og udfordre demokratiske strukturer.

“AI vil hverken være god eller ond. Det bliver op til os,” lød hendes pointe. 

Hun opfordrede til, at Europa tager en mere aktiv rolle i udviklingen og former teknologien i tråd med demokratiske værdier, og understregede, at teknologi i sig selv ikke skaber fremskridt.

“Spørgsmålet er ikke kun, hvordan vi bruger AI. Men hvem vi ønsker at være, når den forandrer vores samfund.”

Fremtidens generationer fik det sidste ord

Aftenens sidste perspektiv kom fra de studerende.

Da leder af CBS Students, Harrison Krampe, gik på scenen, stod det klart, at kunstig intelligens ikke blot er fremtid, den er allerede en del af hverdagen.

Han pegede på, hvordan teknologien gør det let at stræbe efter det perfekte: at finpudse, optimere og glatte alting ud, fra opgaver til e-mails.

Men måske er det ikke det, vi skal stræbe efter.

I en tid, hvor AI kan hjælpe os med at fremstå mere præcise og fejlfri, er der en risiko for, at vi mister noget af det menneskelige undervejs. Det uperfekte, det spontane, det personlige.

Hans afsluttende pointe stod tilbage som en stille kontrast til aftenens mange store perspektiver.

Årsfesten 2026 blev dermed ikke kun en fejring af CBS, men også et rum for refleksion over en teknologi, der allerede er i færd med at forandre verden.