Ingen vej udenom Blockchain

Et projekt om blockchainteknologi skal bl.a. sikre, at danske virksomheder er med på vognen, når produkters sporbarhed bliver et afgørende konkurrenceparameter.

 
08/12/2021

Unsplash.
Foto: Unsplash

RESUMÉ

Blockchain er den brik, virksomhederne mangler, for at kunne bygge en komplet digital infrastruktur, der både kan sikre effektiv kommunikation via internettet, dokumentere ægthed, sporbarhed og oprindelse, og samtidig beskytte mod forfalskninger, hæleri og ulovlig kopiering. Teknologien er anvendelig overalt, men i særlig grad i forbindelse med produkter, hvor der indgår en række aktører i produktionskæden. Samtidig vil blockchain få afgørende betydning for den grønne omstilling, da virksomheder via teknologien kan dokumentere deres produkters klimaaftryk og at de fx imødekommer FN’s Verdensmål. Forventningen er, at der kun vil gå ganske kort tid fra det øjeblik, hvor fuldstændig sporbarhed bliver en konkurrencefordel, til at ingen virksomhed vil kunne sælge et produkt uden at redegøre for herkomsten. Og så gælder det som virksomhed om at være med på vognen.   

***

Ordet ”blockchain” kan give selv garvede erhvervsledere krydser i øjnene. Man har sandsynligvis hørt teknologien omtalt, men hvad er det egentlig for noget? Er det ikke relateret til kryptovalutaer? Og er det virkelig noget, vi kan have gavn af i vores virksomhed?   

”Ja og ja – og før vi ser os om, vil blockchainteknologi være uomgængeligt for rigtig mange danske virksomheder,” fastslår Jan Damsgaard, professor ved Institut for Digitalisering på CBS, der har stået i spidsen for projektet ”Avanceret Blockchain i Dansk Design” (ABCD), finansieret af Industriens Fond og gennemført sammen med DI Handel og Lifestyle and Design Cluster.


DEN MANGLENDE BRIK I INTERNETTET

Manden bag det moderne internet, Tim Berners-Lee, har udtalt, at blockchain fuldender det arbejde, han påbegyndte med opfindelsen af World Wide Web, fordi teknologien bl.a. gør det muligt at beskytte værdier og kreative frembringelser. Og det er der i høj grad brug for, pointerer Jan Damsgaard.  

”Internettet har været Det Vilde Vesten, hvad angår kopiering og spredning af indhold, siden det blev populært i midten af 1990’erne. Alle kan i princippet kopiere, klone og ændre digitalt indhold, og det er svært at retsforfølge de mange krænkelser af ophavsretten, som finder sted konstant. Det er både et problem for kunderne og for de designere, forskere, udviklere, kunstnere og andre, som må se deres produkter og ideer kopieret uden at få betaling og anerkendelse for deres frembringelser,” siger han.  

Men snyd forekommer ikke alene i den digitale verden. Billige kopiprodukter kan fx være med til undergrave den indsats, virksomheder gør for at sikre, at deres varemærker er bæredygtige og ikke belaster miljø, natur og klima, eller fremstilles ved tvangsarbejde, fordi kopiprodukter kan laves langt billigere, når der ikke er den slags hensyn i produktionen. Og kopiering kan gøre et anerkendt varemærke mindre værdifuldt, når markedet oversvømmes af billigere efterligninger. Det er et enormt problem, hvad enten der er tale om en designerstol, koldpresset jomfruolivenolie eller diabetesmedicin.

”Blockchain er på mange måder den brik, virksomhederne har manglet, for at kunne bygge en komplet digital infrastruktur, der både kan sikre hurtig og effektiv kommunikation via internettet, dokumentere ægthed, sporbarhed og oprindelse, og samtidig beskytte deres produkter mod forfalskninger, hæleri og ulovlig kopiering,” siger Jan Damsgaard.

Om få år vil det sandsynligvis være næsten umuligt at sælge et produkt, hvis man ikke kan bevise, at det lever op til fx FN’s Verdensmål

- Jan Damsgaard, professor ved Institut for Digitalisering på CBS


CBS UDVIKLER BLOCKCHAIN-PROTOTYPE

Formålet med ABCD-projektet er at hjælpe danske handels- og designvirksomheder med at få øjnene op for mulighederne med blockchain. Og ifølge Jan Damsgaard har det været fantastisk at opleve, hvor uforfærdet virksomhederne har kastet sig ud i at teste teknologien. Hele 200 virksomheder har i de to år, projektet har kørt, prøvet kræfter med den blockchain-prototype, som CBS’ programmører har udviklet. Og en række af disse er gået skridtet videre og har implementeret blockchainen i deres forretningsmodel. Det gælder bl.a. skoproducentren Roccamore, hvis produkter er håndsyet af læder fra danske køer – og virksomhedens blockchain dokumenterer alle led i produktionen.    

Enhver dansk ko har et øremærkenummer, som leder til en lang række informationer i et IT-system. Her fremgår det bl.a., hvor koen er opvokset, hvad den har levet af, og hvor meget metan, den har leveret til omgivelserne. Når koen bliver slagtet, bliver dens hud garvet til læder, og forbruget af vand og kemikalier i den forbindelse bliver, sammen med opvækstinformationerne, lagt over i blockchainen. Samtidig bliver øremærkenummeret brændt ned i den garvede hud, som nu bliver sendt til Tyskland for at blive indfarvet, og her lægger indfarveren informationer om forbrug af kemikalier ind i blockchainen. Næste stop er Italien, hvor huden bliver skåret op i mindre stykker og håndsyet til sko, hvorefter der bliver monteret sål og hæl, og de italienske virksomheders ressourceforbruget lægges også ind i blockchainen.

De færdige sko bliver sendt retur til Danmark, hvor Roccamore monterer en unik QR-kode på hver enkelt sko. Når man som forbruger skanner koden, får man oplyst, at det er en ægte Roccamore sko, og man kan se alle de opsamlede informationer fra hele produktionsforløbet, herunder også den samlede drivhusgasbelastning fra produktionen og transporten mellem de enkelte led i produktionskæden.

”Informationerne er umulige at forfalske eller ændre og vil følge skoen i hele dens levetid. Og fordi en Roccamore sko er håndsyet i de bedste materialer, vil den med stor sandsynlighed have en lang levetid og der vil opstå et eftermarked. Og på sigt vil der ske det, at når et par sko bliver solgt videre, vil blockchainen blive opdateret med information om hvem, der har ejet skoene og hvem der ejer dem nu – på samme måde som det registreres på ens bankkonto, når man fx benytter MobilePay,” forklarer Jan Damsgaard.   

Han nævner møbelproducenten Wehlers som et andet eksempel på en virksomhed, der har fået udviklet en blockchainløsning i ABCD-projektet. Wehlers anvender bl.a. genindvunden havplast i deres stoleproduktion, og også her kan man via blockchainen finde alle informationer om produktionen af den enkelte stol. Helt ned til navnet på den landsby ved havet, hvor lokale har trukket det gamle fiskenet op, som indgår i stolesædet.   
    
Det føromtalte eftermarked er en af flere grunde til, at Wehlers har valgt at anvende blockchainteknologi. Virksomheden praktiserer det, man populært kalder andengenerations-bæredygtighedstankegang, hvor man, i stedet for at satse på, at de materialer, et produkt består af, med tiden skal genanvendes, sikrer sig, at produktet er ekstremt solidt og i et langtidsholdbart design. En Wehlers-stol bliver således i dag bygget til at kunne holde i mindst 100 år, og stolen vil i sin levetid have måske 5-6 forskellige ejere. Og her vil blockchainen verificere, at der er tale om en ægte Wehlers-stol, og bl.a. ressourceforbrug, klimabelastning og ejerhistorik vil fremgå.    


ER T-SHIRTEN VIRKELIG ØKOLOGISK?   

Tilsvarende informationer skal man imidlertid kigge langt efter, når det gælder langt de fleste produkter på markedet i dag. Og det er svært for kunder at vurdere, om en virksomheds lovprisning af egen bæredygtighed holder vand. Er træet i havestolen vitterlig fra en FSC-godkendt plantage, er T-shirten nu også produceret af økologisk bomuld og er æblerne i supermarkedet dyrket økologisk? En ting er, hvad man får oplyst i butikken, men reelt ved man som forbruger ikke, om det er korrekt. Det kan lige så godt være, at en given producent har svindlet, og at butikken viderebringer påstanden om fx økologi. Var produkterne derimod tilknyttet en blockchain, ville hele forsyningskæden fremgå – fra producent til butik – og så ville oplysningerne være nagelfaste og eventuelle uregelmæssigheder lettere at spotte.

”Blockchainteknologien er anvendelig overalt, men i særlig grad i forbindelse med produkter, hvor der indgår en række selvstændige og uafhængige aktører i produktionskæden. Det gælder fx mode- og tekstilindustrien, biler, pumper, lamper, støvsugere, computere, mobiltelefoner ... jeg kan blive ved i det uendelige, siger Jan Damsgaard og fortsætter:  
   
”Lad os bare tage mobiltelefonen. Personligt vil jeg tøve med at købe en telefon, medmindre jeg er helt sikker på, at der ikke har været børnearbejde involveret i produktionen af den. Det er ikke nok for mig, at sælgeren nede i butikken siger det. Jeg vil have indblik i hele forsyningskæden, så jeg kan få bekræftet, at alle de mange producenter, der har bidraget, ikke har været involveret i børnearbejde i tilblivelsen af denne telefon eller andre. Og jeg vil i øvrigt også kende dens klimaaftryk, så jeg kan vælge den telefon, som bidrager mindst muligt til den globale opvarmning.”  


BÆREDYGTIGHED SKAL DOKUMENTERES

Ifølge Jan Damsgaard vil blockchain få en vigtig rolle at spille i den grønne omstilling, da teknologien understøtter de virksomheder, der tager bæredygtighed alvorligt, hvilket stadig flere gør. Fordi forbrugerne og lovgivningen kræver det – og fordi de påtager sig et medansvar for klimasituationen.    

”De virksomheder, som ikke har styr på deres produktion og ansvarlighed i forhold til klima, sociale aspekter, miljøet, skatteregler, god selskabsskik, ligestilling mv., risikerer i stigende grad at blive valgt fra. Og om få år vil det sandsynligvis være næsten umuligt at sælge et produkt, hvis man ikke kan bevise, at det lever op til fx FN’s Verdensmål,” siger han.

Men hvornår vil blockchain så være standard herhjemme? Det kan CBS-professoren selvsagt ikke svare entydigt på, men han er overbevist om, at der kun vil gå ganske kort tid fra det øjeblik, hvor fuldstændig sporbarhed er en konkurrencefordel, til at ingen butikker vil sælge et produkt medmindre, de kan redegøre for produktets herkomst. Og for virksomhederne gælder det om ikke at blive taget med bukserne nede, når den situation er en realitet, eller når det bliver et lovgivningsmæssigt krav eller en klar forventning fra forbrugerne.   

ABCD-projektet blev afsluttet i efteråret 2021, men Jan Damsgaard håber, at det kan fortsætte i årene frem på nye forskningsbevillinger. For der er endnu meget at gøre i forhold til at hjælpe danske virksomheder i gang med blockchain. Og i et videre forløb vil man bl.a. fokusere på at udvikle løsninger til specifikke brancher.

”I projekts første fase har vi lavet prototypeløsninger til enkeltvirksomheder, men det bliver alt for omstændeligt i længden. Der er behov for fælles brancheløsninger, hvilket giver mening, fordi brancher typisk opererer med relativt ensartede værdikæder og produktionsforhold. Dette taler desuden fint ind i den danske andelstanke, hvor man skaber værdi i et fællesskab,” slutter han.  


VIL DU VIDE MERE?

Du er velkommen til at kontakte professor på CBS, Jan Damsgaard, for mere information:
jd.digi@cbs.dk

Læs mere om projektet ”Avanceret Blockchain i Dansk Design, som er finansieret af Industriens Fond, og find virksomhedscases her

CBS-professor Jan Damsgaard har i november 2021 udgivet bogen ”Blockchain Business – Ægte, sporbart og uerstatteligt” på DJØF Forlag. Bogen anskueliggør mulighederne i blockchain og zoomer bl.a. også ind på kryptovalutaer og deres værdi. Bogen er målrettet danske virksomhedsledere.    
 

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 08/12/2021