Te­o­re­ti­ske po­si­tio­ner

Course content

Formålet med 4. semesters samfundsdiagnostik er, at gå bag om diagnoserne fra 1. semester og spørge til de samfundsteoretiske blikke, de er skabt af. I første semester fremlagdes eksempler på diagnoser i forhold til udviklingen i de konstitutive betingelser for konstruktionen af vort samfund, organisationer og individ. Vi undersørger nu, hvordan forskellige teorier giver forskellige muligheder for at undersøge, hvordan mulighedsbetingelsernes for samfund, organisationer og individ forandrer sig over tid og dermed ændrer betingelserne for, hvordan vi må tænke og praktiserere strategisk kommunikation.

 

De strategiske betingelser for kommunikationsarbejde sættes konstant på spil i samfundets fortsatte udvikling. Samtidsdiagnostik handler præcis om at indfange og analysere disse forandringer. Samtidsdiagnose er en metodologi til at få blik for kommunikationens mulighedsbetingelser, dens skrøbelighed og konstante forandring.

 

Udgangspunktet er, at teorier er programmer for iagttagelse. Teorier gør verden synlig, men også usynlig på bestemte måder. Teorier danner hver deres blinde pletter og reduktioner. Valget mellem teori handler aldrig om at undgå reduktionisme og blinde pletter. Valget består alene i, hvordan man vil være reduktionist. F.eks. reducerer Luhmann alt til iagttagelser og deres forskelle. Blindhed er en del af det at være seende og kan ikke fravælges. Spørgsmålet er kun, hvilke blinde pletter man vil tage på sig hvornår. Det drejer sig om at gøre klart, hvordan alle de udvalgte teoriretninger på forskellig vis er frugtbare, ikke om den ene er mere frugtbar end den anden.

 

Kurset er bygget om om fire variable og fire sociologer, der alle tager udgangspunk i samfundet som kommunikation. De fire variable er 1) kommunikation, 2) samfund, 3) organisation og 4) individ. De matcher således med 1. semester kurset. De fire samfundsteoretikere er Jurgen Habermas, Pierre Bourdieu, Michel Foucault og Niklas Luhmann. De fire samfundsteoretikere har på forskellig vis kommunikation i centrum for deres teoridannelse. De er desuden valgt ud, fordi de alle har bud på begreber om såvel samfund, organisation og individ, og fordi de på mange måde adskiller sig fra hinanden og ser sig som hinandens modstandere. De er i forhold til hinanden gode til at illustrere forskelligartede valg af teori og konsekvenserne heraf for teoriernes udsigelsesrum. Eksempelvis er både Habermas og Bourdieu handlingsteoretikere og ser kommunikation som en særlig slags individuel handling, mens Foucault og Luhmann er operationsteoretikere og ser kommunikation som selvstændige operationer i deres egen ret.

 

Gennem sammenligninger på tværs af de fire teoretikere på de fire forskellige variable forsøger kurset at genåbne de studerendes undren på, hvordan vi i grunden skal forstå såvel kommunikation som samfund, organisation og invidid.
 
De fire teoretikere i forhold til de fire variable er stillet op i en følgende stærkt forenklende matrix. Af nedenstående matrix skulle det gerne være tydeligt, hvor store spændinger der eksisterer de fire positioner imellem, mellem f.eks. at iagttage handling som en kommunikativ tilskrivning og iagttage kommunikation som en særlig form for handlen. Matrixen er i høj grad den, der gennemgås i de første 16 forelæsninger og kan derfor bruges som læsevejledning til de enkelte gange. Kurset afsluttes med 2 sammenlignende gange, der lægger op til diskussion på tværs.

 
 

 KommunikationSamfundOrganisationIndividLuhmann1. Kommunikation er det sociales basale element2. Samfundet er ’summen’ af kommunikations-systemer3. Organisation er et særegent system, der kommunikerer gennem beslutninger4. Mennesker er et sammensurium af systemer. Personer er semantiske tricks i kommunikationenHabermas5. Kommunikation er en talehandling blandt andre former for handlinger. Samfundets symbolske reproduktion sker gennem kommunikation6. Det moderne samfund er et rationaliseret samfund, som har uddifferentieret universelle gyldighedskrav i forståelsesorienteret kommunikation7. Organisationer er målrationaliserede bureaukratier afkoblet fra livsverden8. Individer er mennesker, der socialiseres gennem livsverden, men altid har privilligeret adgang til deres egen subjektverdenBourdieu9. Kommunikation er talehandling, der altid er institueret og indgår i en magtsammenhæng10. Samfundet er opdelt i felter med hver deres kapitaler, men der foregår samtidig altid en hierarkisering af felterne11. Bureaukratiet er et særligt felt med særlige positioner og adgangsbetingelser og kapitaler12. Individ er enheden af habitus og positionFoucault13. Italesættelse er en produktiv skabende begivenhed, der udvirker at objekter, subjekter m.m. kan komme på tale14. Samfundet er diskursive regimer, der kan sammenfattes som dispositiver, der på den ene side består af strategiske imperativer og på den anden side af apparater af diskurser, institution, praksisser og teknologier15. Organisationer er disciplinære praksisser16. Individer er altid allerede subjektiverede i diverse diskurser. Individer er på den måde decentrerede uden klar enhed eller suverænitet. See course description in course catalogue