Course content
Faget kan opdeles i følgende 3 hovedområder:
- Investerings- og porteføljeteori
- Selskabers valg af kapitalstruktur
- Emner i Corporate Finance
- Det første hovedområde tilfører de studerende fundamental viden om finansielle begreber, modeller og metoder ,som er en forudsætning for forståelsen af de to andre hovedområder. De studerende vil blive introduceret til fagets antagelser vedrørende de finansielle markeder samt markedsdeltagernes adfærd. Herudover vil de studerende blive bibragt en forståelse af relevante risiko og afkast begreber, samt blive introduceret til centrale modeller til rangordning af investeringsalternativer og valg af porteføljer. Området sluttes af med en behandling af en i praksis populær model til beregning af virksomhedens egenkapitalomkostninger.
- Fagets andet hovedområde sætter fokus på virksomhedernes valg af finansiering. Centrale modeller til forståelse af selskabers valg af kapitalstruktur vil blive gennemgået og diskuteret. Området vil behandle de gængse kapitalformer – egenkapital og fremmedkapital – og bibringe de studerende en indsigt i hvordan selskabets kapitalomkostninger opgøres samt deres indflydelse på værdien af virksomheden.
- Fagets tredie og sidste hovedområde behandler en række spændende og vigtige emner med stor relevans for virksomheders økonomifunktion. Betydningen af selskabernes valg af udbyttepolitik vil blive diskuteret under forskellige forudsætninger, og de studerende vil få kendskab til forskellige divergerende synspunkter vedrørende valg af udbyttepolitik. Herudover vil dette hovedområde behandle risikostyring, hvorunder der vil blive fremlagt real-life eksempler på dette områdes kritiske betydning for virksomhedernes overlevelse. Sidst men ikke mindst vil området behandle interessante og yderst relevante emner som værdiansættelse af virksomheder, fusioner & opkøb samt corporate governance.
See course description in course catalogue