Course content
I en tid præget af klimaforandringer, miljødebat og FN’s Verdensmål er bæredygtighed blevet et uomgængeligt emne for virksomhederne. Det er et emne, der bringer muligheder såvel som udfordringer med sig. Dette kursus klæder deltagerne på til bedre at forstå den seneste udvikling og de grundlæggende problemstillinger inden for bæredygtighed og CSR (corporate social responsibility). Deltagerne vil få lejlighed til at bringe egne erfaringer i spil og arbejde med problemstillinger i relation til egen organisation og/eller branche.
Indholdsmæssigt vil faget tage udgangspunkt i den seneste udvikling inden for CSR og derfra udvide perspektivet til at omfatte bæredygtighed i en bredere forstand, herunder emner som den tredobbelte bundlinje, cirkulær økonomi og industriel symbiose. Strategi, lederskab og kommunikation vil være gennemgående temaer på faget, som tager sigte på at styrke deltagernes evne til at realisere bæredygtighedens muligheder og håndtere dens udfordringer.
See course description in course catalogue