“Folketinget lukker døren for fremtidens specialister”
Flere tusinde unge vil i 2025 blive afvist fra universitetsuddannelser, ikke på grund af manglende kvalifikationer, men som følge af politisk bestemte dimensioneringer.
Denne kronik er bragt i Børsen den 17 juli, 2025
Siden 2013 er universiteternes optag faldet med ca. 4.000 studerende årligt – og fra i år skærer sektordimensioneringen yderligere 2.000 pladser væk.
Universiteterne må altså afvise 2.000 ekstra unge i 2025. Ikke fordi der mangler plads, job, evner eller motivation. Nej, alene fordi et flertal i Folketinget har besluttet at lukke døren til universiteterne – i håb om, at de unge søger ind på professionshøjskolerne i stedet.
Forligspartierne bag kandidatreformen vil “skabe en bedre balance i optaget på forskellige videregående uddannelsesniveauer”.
“ Man tænder ikke én drøm ved at slukke en anden ” -
Sektordimensioneringen skaber bare ikke balance – den skaber kun problemer. Det er der mindst tre grunde til.
For det første tænder man ikke én drøm ved at slukke en anden. Ifølge Tænketanken DEA vil næsten ingen af de afviste unge søge ind på en velfærdsuddannelse. Vi får altså ikke mærkbart flere velfærdsuddannede af at uddanne færre IT-specialister, ingeniører og udbudsjurister.
For det andet vil Danmark ifølge Finansministeriet have for mange socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger og lærere i 2030 og 2035. Fremskrivninger er naturligvis altid usikre, men tallene bør give en vis eftertanke.
For det tredje er sektordimensioneringen en grønthøster, der lukker pladser på alle universiteter og fagområder. Herunder 315 pladser på CBS, hvor dimittendledigheden er i bund og startlønnen i top.
Snævert politisk indgreb
Sektordimensioneringen betyder derfor færre IT-specialister til at udnytte og tøjle AI, og ikke mindst sikre os mod cyberangreb. Færre tekniske og naturvidenskabeligt uddannede til life science-industrien. Færre erhvervsøkonomer og jurister til danske eksportvirksomheder, når handelskrigene raser.
Samlet set er det altså tvivlsomt, om sektordimensioneringen har den effekt, politikerne ønsker. Det er også tvivlsomt, om der overhovedet er brug for sådan en effekt.
Én ting er dog helt sikker: Alt imens presset fra Kina og USA aldrig har været større, smækker sektordimensioneringen døren i for dem, der skal fremtidssikre Danmarks konkurrenceevne. Det koster ifølge Finansministeriet 13,5 milliarder i tabt bnp.
Det er ikke balance. Det er meningsløst selvpineri.