Skip to main content

Struk­tu­re­ret og Ud­vik­lings­o­ri­en­te­ret Pro­gram­ko­or­di­na­tor til Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School

Department
Exam Office
Application deadline

Indledning 

Er du klar til at tage ansvar for en afgørende rolle, hvor du bidrager til en smidig eksamensadministration, og er du nysgerrig på hvordan vi kan optimere arbejdsgangene? Trives du på en international arbejdsplads og synes du det er spændende at samarbejde bredt? I Exams Office på Copenhagen Business School søger vi pr. 1. juli 2026 eller snarest derefter en motiveret og initiativrig Programkoordinator til at være med på rejsen mod en endnu bedre studieadministration.

Hvem er dine kollegaer

Du bliver en del af Exams Office i Studieadministrationen, hvor du skal samarbejde med 29 positive, engagerede og hjælpsomme kollegaer, som arbejder i teams. Herudover skal du samarbejde med mange dygtige kollegaer i administrationen, og med det videnskabelige personale på institutterne.

Bred vifte af administrative opgaver

Som Programkoordinator vil du følge et årshjul med faste opgaver. I Exams Office har vi stort fokus på optimering af processer og forenkling af arbejdsgange, derfor vil du også skulle tage del spændende udviklingsprojekter.

Dine primære opgaver vil være at:

  • Planlægge eksamensdatoer i samarbejde med institutterne
  • Klargøre eksaminer i flere systemer
  • Foretage kvalitetstjek
  • Afvikle eksaminer
  • Yde support om eksamensformer og regelsæt til det videnskabelige personale
  • Behandle henvendelser fra de studerende
  • Samarbejde i teams og på tværs af organisationen med henblik på at sikre en smidig drift
  • Formidle nye procedurer og arbejdsgange
  • Understøtte udviklingsprojekter i afdelingen og på tværs af organisationen

Struktureret og ansvarsfuld Programkoordinator med lyst til at formidle

Da du fungerer som et bindeled i organisationen, er det vigtigt at du er struktureret og dygtig til at samarbejde på tværs af afdelinger og kulturer. Herudover vil du dagligt arbejde i mange forskellige systemer, derfor er det en forudsætning at du har stærke IT-kundskaber og at du motiveres af rutineopgaver. I Exams Office vil optimering af arbejdsopgaverne via AI blive vigtige fremover og vi søger derfor en profil med godt kendskab til AI.

Samtidig ser vi ind i en tid med spændende forandringer i hele organisationen. Derfor skal du især kunne udvise udviklingsparathed og forandringsvillighed, og have lyst til at deltage i udviklingsarbejdet samt formidle nye processer og procedurer.

Krav til erfaring/kvalifikationer og personlige kompetencer 

Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Højt serviceniveau og fokus på interessenternes behov
  • Overblik samtidig med fokus på detaljen
  • God til at håndtere relationer og gode kommunikationsevner
  • Trives med mange deadlines året rundt
  • Høj grad af selvstændighed og pro-aktivitet 
  • Stærke IT-kundskaber, herunder AI og gerne erfaring med eksamensplanlægningssystemer, Digital Eksamen og STADS
  • Stærke engelskkundskaber i såvel skrift som tale 
  • Udviklingsparathed og forandringsvillighed
  • Engageret og lyst til sparring i dit team
  • Evne til at formidle

Fleksibilitet, balance og gode udviklingsmuligheder

CBS er en spændende og international arbejdsplads hvor du tilbydes rigtig gode udviklingsmuligheder. Herudover er værdier som fleksibilitet og balance vigtige for os, derfor har du mulighed for at arbejde på distancen op til 2 dage om ugen hvis arbejdet tillader det.

CBS i øvrigt er en røgfri arbejdsplads med betalt frokostpause, gratis parkering og placeringen er tæt ved Metroen.

Løn og ansættelsesvilkår 

Ansættelse og aflønning sker efter gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (herunder HK) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer i statens tjeneste. Stillingen er indplaceret i løngruppe 3.1. Der vil ved ansættelsen være mulighed for forhandling af personlige tillæg.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Vil du være med på holdet?

Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte Områdechef René Kramhøft Jakobsen tlf. 3815 3378 eller mail rkja.stu@cbs.dk eller Souschef Birgit Christensen tlf. 3815 2745 eller mail bch.stu@cbs.dk

Rekrutteringsprocessen

Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale. Samtaler forventes afholdt i ugerne 23 -25. Der vil blive taget reference på kandidater, som kommer i betragtning til stillingen. Der vil også være mulighed for at CBS løbende indkalder kandidater til samtale frem mod fristen.

Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.

Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og diversitet i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.

Din ansøgning 

Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med eksamenspapirer og CV. 

Om CBS 

CBS er et unikt erhvervsuniversitet med en høj andel af udenlandske ansatte og studerende. CBS har ca. 630 undervisnings- og forskningsårsværk, 200 ph.d.-studerende og 680 administrative årsværk. Ca. 21.500 studerende er fordelt på bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.- og Executive-programmer, der udbydes på dansk og engelsk. Vores videnskabelige medarbejdere tæller internationale eksperter inden for de klassiske forretningsdiscipliner, men også i filosofi, historie, psykologi, sociologi, jura, politik, informationssystemer, kultur og sprog.

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS

CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+-status, kulturel baggrund m.m. at søge.
Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.