AI på jobbet halter: Der mangler strategi, træning og fælles retning
To nye CBS-undersøgelser peger på, at danske virksomheder ikke kun mangler kompetencer og klare rammer for AI. De overser også ofte, at AI-værktøjer kommer med deres egne strategiske logikker.
AI er blevet en del af hverdagen for mange danskere. Men når det gælder brugen af AI i arbejdslivet, tegner der sig et langt mere ujævnt billede.
Det viser rapporten AI i hverdagen og på arbejdspladsen, som bygger på en nationalt repræsentativ undersøgelse med 4.281 respondenter, heraf 2.647 i aktiv beskæftigelse.
Her svarer 59 procent, at de bruger AI privat, men de fleste befinder sig stadig i en eksperimenterende fase, og kun 7,8 procent vurderer sig selv som kompetente brugere på højeste niveau.
På arbejdspladsen er forskellene markante. 70 procent af ledelsen bruger AI i jobbet, mens det kun gælder 32 procent af medarbejderne. Samtidig har kun 11,4 procent af arbejdsstyrken modtaget formel AI-træning, og blandt medarbejdere er andelen 10,4 procent.
Et ledelses- og kommunikationsproblem
Ifølge professor Torsten Ringberg fra Institut for Afsætningsøkonomi handler det ikke kun om teknologi.
“Danmark er midt i en AI-adoption, der er dybt ujævn. Ledelsen er frontløbere, medarbejderne er skeptikere, og uden aktiv intervention vil den kløft kun vokse. Næsten halvdelen af medarbejderne mener ikke, at AI er relevant for deres job. Det er ikke et teknologiproblem. Det er et kommunikations- og ledelsesproblem.”
Undersøgelsen viser da også, at 47 procent af medarbejderne ikke mener, at AI bør anvendes i deres virksomhed, og at den mest udbredte barriere er oplevelsen af, at AI ikke er relevant for deres job. Kun 27,6 procent af medarbejderne forventer at øge deres brug af AI det næste år.
Det peger ifølge forskerne på, at mange virksomheder endnu ikke har gjort AI konkret og meningsfuld i medarbejdernes hverdag. En indsigt som professor Erik Brynjolfsson på Stanford University, netop også har udtrykt i en artikel i Børsen.
“Undersøgelsen viser tydeligt, at AI ikke fejler teknologisk i Danmark, men den fejler organisatorisk. Vi har værktøjerne, men mangler den ledelsesmæssige forståelse og det fælles mindset, der kan omsætte AI til reel værdi i hverdagen.”
Virksomheder mangler strategi
Et af de mest opsigtsvækkende fund i rapporten er, at mange virksomheder tilsyneladende stadig ikke har en klar strategi for, hvordan AI skal bruges.
Ifølge undersøgelsen bekræfter 84 procent af topledelsen fraværet af en virksomheds AI-strategi. Samtidig svarer 38 procent af medarbejderne, at de ikke ved, om en sådan strategi findes.
Per Østergaard Jacobsen, direktør i Efficiens og ekstern lektor ved CBS, kalder det et ledelseskommunikationsvakuum:
“Alle taler om AI. Det mest bekymrende resultat i vores undersøgelse er, at virksomheder ikke har en strategi for anvendelse af AI. Det er 84% af topledelsen der siger at der ikke er en strategi. Men 38% af medarbejderne ved ikke engang, om der er én. Det er et ledelseskommunikationsvakuum.”
Rapporten peger samtidig på et sikkerhedsproblem: 43,8 procent af topledelsen bruger AI i åbne, ukontrollerede miljøer, selv om netop den gruppe typisk har adgang til den mest følsomme forretningsinformation. 27,4 procent af medarbejderne ved desuden ikke, om de arbejder sikkert med AI.
AI-værktøjer kommer ikke uden perspektiv
Den anden undersøgelse, AI-værktøjer og deres mindset, flytter fokus fra brugen af AI til selve værktøjerne.
Her har forskerne undersøgt seks AI-agenter og sammenlignet deres strategiske mindset med data fra over 630 respondenter i danske virksomheder indsamlet i årene 2020 til 2025.
Konklusionen er, at AI-værktøjer ikke er neutrale. De er præget af bestemte forestillinger om god ledelse, kundehåndtering og strategi.
Undersøgelsen viser blandt andet et markant mindset-gab mellem danske virksomheder og AI-agenter. Hvor virksomhederne især er præget af tilgange med fokus på at lytte til og sælge til kunder, er AI-agenterne oftere domineret af logikker om samskabelse og holistisk ansvar. Det kan få betydning for, hvilke anbefalinger AI leverer.
“AI-agenter er ikke neutrale rådgivere. De er destillerede afspejlinger af den ledelseslitteratur, de er trænet på. Det afgørende spørgsmål er ikke hvilken AI-agent der er bedst, men hvilket strategisk mindset den bærer, og om det matcher din virksomhed, dine medarbejdere og dine kunder.”
AI-værktøjer ændrer strategi
Undersøgelsen peger også på, at de testede AI-værktøjer, såsom ChatGPT og Gemini, ikke nødvendigvis er stabile.
De fleste ændrede to ud af tre strategiske svar på blot én måned, fra januar til februar 2026. Det gør dem ifølge forskerne uegnede som facitliste for ledelsen.
“Valget af AI-agent er ikke et IT-spørgsmål – det er et strategisk valg. Vores analyse viser, at forskellige AI-værktøjer anbefaler fundamentalt forskellige veje, afhængigt af deres indlejrede mindset. Strategi før teknologi.”
Tilsammen tegner de to CBS-undersøgelser et billede af danske virksomheder, der står midt i en AI-omstilling, men endnu ikke har fået de organisatoriske og strategiske forudsætninger på plads.
Teknologien er her allerede. Spørgsmålet er ikke længere, om virksomheder skal bruge AI, men hvordan de gør det på en måde, der er strategisk, sikker og meningsfuld for både ledelse, medarbejdere og kunder.