CBS LAW

Klimaret og Retsøkonomi

Velkommen til vores forskergruppe: Nordic Center for Climate Law and Economics

 

NCCLE

Forskergruppens medlemmer er

Professor, PhD, Christina D. Tvarnø

Lektor, PhD, Henrik Andersen

Lektor, PhD, Marie Louise Holle

Adjunkt, PhD, Sarah Maria Denta

Adjunkt, PhD, Jaakko Salminen

PhD-studerende, Amalie Toft Bentsen

Formål med NCCLE

Formålet med forskergruppen er at samarbejde om at levere forskning inden for klimaret i et dansk, EU, internationalt og økonomisk perspektiv.

CBS LAW er et betydningsfuldt juridisk miljø med speciale i at integrere jura og økonomi. Forskerne i NCCLE’s har speciale i integrerede juridiske og økonomiske analyser inden for klimaret, offentlig ret, privatret, EU-ret, international ret og WTO-ret. Udgangspunktet for forskergruppens klimaforskning er at undersøge, 

  1. Hvordan samarbejde mellem den offentlige sektor og den private industri kan levere relevante og innovative løsninger på klimaændringerne og den globale opvarmning.
  2. Markedskontrakter og cirkulær økonomi
  3. Klima og værdikædebetragtninger
  4. Industriens løsninger på klimaet
  5. Klimaregulering – i juridisk og økonomisk perspektiv
  6. Klimaet globalt – i EU, i FN, i WTO

Climate Law Labs

Fra foråret 2021 afholder vi Climate law labs for vores studerende på HA(jur) og Cand.merc(jur) på CBS. Formålet med disse climate law labs er at skabe et samspil mellem forskere, studerende og eksperter fra industrien for derigennem at flytte forskningen og anvendelsen af klimaret til et nyt niveau. De studerendes klima-emner bliver præsenteret sammen med den nyeste klimaforskning og industriens viden, teknologi og efterspørgsel.

Klimaretten udspringer af folkeretten og breder sig til EU-retten og national ret

De Forenede Nationers vigtigste klimakonvention UNFCCC, også kendt som "Rio-konventionen, trådte i kraft den 21. marts 1994. 197 lande, der har ratificeret Rio-konventionen, der blev forhandlet på "Rio Earth Summit" i 1992. To andre FN-konventioner blev forhandlet på det samme topmøde; FN-konventionen om biologisk mangfoldighed og konventionen til bekæmpelse af tørke. Lovgivning er nøgleinstrumentet i Rio-konventionen (UNFCCC) som anført i præamblen. Landene bør ”vedtage effektiv miljølovgivning og miljøstandarder hvorfor juridiske undersøgelser af klimaretten af ​​stor betydning.

Kyoto-protokollen blev vedtaget den 11. december 1997 og trådte i kraft i 2005. I øjeblikket er der 192 parter i Kyoto-protokollen. Formålet med Kyoto-protokollen er at udmønte principperne fra UNFCCC ved at forpligte industrialiserede lande til at begrænse og reducere udledning af drivhusgas i overensstemmelse med aftalte individuelle mål, jf. principperne i UNFCCC. Kyoto-protokollen indførte en fleksibel markedsmekanisme, der bygger på handel med emissionstilladelser, hvilket betyder, at landene skal opfylde deres mål gennem nationale foranstaltninger eller andre tiltag som fx international handel med emissioner.

På COP 21 i Paris, den 12. december 2015, blev landene i UNFCCC enige om at fremskynde og intensivere de handlinger og investeringer, der er nødvendige for en bæredygtig fremtid. Parisaftalen bygger på UNFCCC og tilstræber at landene bekæmper klimaforandringer, tilpasser sig klimaet og hjælper udviklingslande. 187 lande har ratificeret aftalen. Parisaftalen trådte i kraft i 2016. National lovgivning er et nøgleelement i Parisaftalen. Parisaftalen i sig selv består ikke af bindende lovgivning, men i præamblen understreges vigtigheden af ​​engagement på alle regeringsniveauer og alle forskellige aktører. Parisaftalens hovedformål er angivet i artikel 2, hvorefter målene med Parisaftalen er at styrke den globale handling overfor klimaforandringer. Formålet er ifølge af artikel 2: (a)

at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur under 2 ° C og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 ° C, idet man erkender, at dette ville reducere risiko og virkning af klimaændringer betydeligt; (b) at øge evnen til at tilpasse sig de negative virkninger af klimaændringer og fremme klimaresistens på en måde, der ikke truer fødevareproduktion og (c) at finansieringen af sænkningen af drivhusgaseudledning og den grønne udvikling.

Parisaftalen indeholder ikke bindende nationale mål og fælles lovgivning. Alle foranstaltninger og bestemmelser, der regulerer indsatsen, skal ske på et nationalt juridisk niveau.

Behov for juridisk klimaforskning

Klimaforskergruppen NCCLE på CBS LAW vil sikre relevant juridisk og økonomisk forskning i klimaret fra et nationalt, EU-retligt og folkeretligt perspektiv. Gruppens forskere vil fremlægge relevant viden om samarbejde mellem offentlige og private aktører i forhold til den grønne dagsorden. Jura, økonomi og samarbejde er et af kerneelementerne i forhold til klimaudviklingen og derfor vil CBS LAW bidrage til klimadebatten gennem forskernes resultater, gennem undervisning og gennem samarbejde med andre forskere og partnere fra erhvervsliv og offentlige myndigheder. Klimaforskerne i NCCLE bidrager aktivt til denne debat gennem myndighedssamarbejde, forskningssamarbejde, videnskabelige publikationer, undervisning, vejledning og gennem faglige oplæg.

Klimaforskning til debat - eksempler

Jaakko Salminen presents his research: From Market Contracts to the Circular Economy: Law and Holistic Conceptualizations of Production At University of Oslo Department of Private Law 24 September 1500 CET.

Udvalgte publikationer

Tvarnø, Christina D., Climate Public Private Partnerships in the EU: European Procurement & Public Private Partnership Law Review. Volume 15, Issue 3 (2020) pp. 200 - 208 

Tvarnø, Christina D., Regulating the Climate (February 27, 2020). Copenhagen Business School, CBS LAW Research Paper No. 20-01. Available at SSRN or here

Tvarnø, Christina D., EU Climate Law and Public Private Partnerships (April 29, 2020). Copenhagen Business School, CBS LAW Research Paper No. 20-06. Available at SSRN

Holle, Marie-Louise, & Amalie Bang, 'Making Legal History: State Liability for Negligence in Climate Change', (2020), 26, European Public Law, Issue 1, pp. 45-58. Available here

See also SSRN: Bang, Amalie and Holle, Marie-Louise, Making Legal History: State Liability for Negligence in Climate Change (February 24, 2019). Copenhagen Business School, CBS LAW Research Paper 19-11, Available at SSRN or here

Andersen, Henrik, WTO Jurisprudence on Protection of Marine Living Resources: Policy Considerations for the Chinese Belt and Road Initiative (May 16, 2019). Copenhagen Business School, CBS LAW Research Paper No. 19-20. Available at SSRN or here

Forskerne i NCCLE præsenterede deres forskning i et fælles issue om klimaret i SSRN i december 2020: 

Get to know us and our climate research here.

 

w

Sarah Maria Denta har skrevet om en ny type Offentlig-Privat Partnerskab – Klima Offentlig-Privat Partnerskab. I marts 2020 meddelte EU, at det skulle være klimaneutralt inden 2050. Forordninger er nødvendige for at nå dette mål, men private parter kan også tage ansvar. Plast er et stort problem over hele verden, og offentlige og private parter uden for EU prøver gennem partnerskaber at finde løsninger til håndtering, reduktion og genbrug af plast. EU vil drage fordel af at lære af disse partnerskaber og arbejde hen imod offentlig-private partnerskaber med henblik på at nå deres ambitiøse klimamål.

Jaakko Salminens forskning omhandler, hvordan samfundet generelt og privatret specifikt stræber efter at forstå produktion og relaterede ansvar og forpligtelser set fra et holistisk perspektiv. Teknologisk, ideologisk og juridisk udvikling har ført til stigningen i nye former for institutionaliseret produktion lige fra lokale og globale varianter af markeder, masseproduktion, distributionsnet, værdikæder, digitale platforme og cirkulære økonomier. Hver af disse nye produktionsformer tackler en successivt bredere konceptualisering af, hvad det betyder at producere. Fra lokale, individuelle kontrakt- og virksomhedsrelationer, over tværnationale forsyningskæder på produktionssiden og virksomhedsgrupper og videre til digitale servicepladser med fuld service, der styres af platformoperatører, synes det nuværende højdepunkt i denne udvikling at være sammensmeltningen af produktions-, brugs- og slutbrugsfaser gennem servicering, finansiering og information af varer.

Christina D. Tvarnøs paper omhandler den danske klimalov fra juni 2020 vedtog Folketinget og EU’s forslag til klimalovs forordning fra marts 2020. I lyset af FN's konventioner, protokoller og aftaler præsenterer denne artikel en juridisk analyse af den danske 2020-klimalov og 2020-forslaget til en europæisk klimalovs forordning for at undersøge de klimaretlige foranstaltninger, der er udsprunget af Parisaftalen.

Henrik Andersen præsenterer hvordan det regionale omfattende økonomiske partnerskab (RCEP) sigter mod at forbedre handelen mellem RCEP-medlemmerne. RCEP-aftalen er begrænset til spørgsmål vedrørende handel og konkurrence. Problemet er, at der kan være overskydende effekter, hvis den forbedrede handel har en skadelig indvirkning på klimaet, og nogle RCEP-medlemmer vil beskytte en højere klimastandard end andre. Dette har betydning for den rolle, som tvistbilæggelsesinstitutionen for RCEP kan få på grund af udeladelsen af ​​klimabeskyttelse i RCEP-aftalen. Mere specifikt diskuteres den konflikt, der kan opstå mellem handelsbestemmelserne i RCEP-aftalen og beskyttelse af klimaændringer fra et juridisk perspektiv. En konflikt, der kan ende for RCEP's tvistbilæggelsessystem og således i sidste ende vil være af juridisk løsning i stedet for en politisk løsning. Da RCEP-aftalen udtrykkeligt henviser til verdenshandelsorganisationens (WTO), kan der findes nogle retningslinjer i WTO's retspraksis til at løse problemet. Selvom der findes en afklaring i WTO's retspraksis, anbefales det dog, at RCEP-medlemmerne på et tidspunkt overvejer at indføre klimabestemmelser i RCEP-aftalen for at give klarere vejledning til RCEP's tvistbilæggelsesinstitution.

 

Sidst opdateret: CBS LAW // 05/03/2021
NCCLE