Course content
Fagbeskrivelse
Fagets overordnede formål er at bibringe den studerende evnen til selvstændigt at tilvejebringe nuancerede og holdbare løsninger på komplekse momsretlige problemstillinger. Faget retter sig således mod studerende, der virker eller ønsker at virke som advokat, rådgiver, revisor eller sagsbehandler på højeste niveau inden for det momsretlige fagområde. Faget, der udgør et af de tre specialiserede fag indenfor den samlede momsretlige fagpakke, behandler afgrænsning af området for de afgiftsfritagne transaktioner i momslovens § 13 med fokus på de mere almindeligt forekommende transaktionsformer. Faget træner de studerende i problemidentifikation, analyse og perspektivering ud fra en række forskellige nationale og EU-retlige kilder. De studerende opnår herigennem kompetence til at identificere de relevante problemstillinger inden for de omfattede delemner samt foretage en afvejet og velargumenteret stillingtagen hertil under anvendelse af relevante nationale og EU-retlige kilder.
Indhold
Faget er struktureret over følgende delemner:
• Formål og baggrund for momsfritagelserne i momslovens § 13, herunder de relevante fortolkningsprincipper
• De enkelte momsfritagelserne i momslovens § 13
• Transaktioner i nær tilknytning til en momsfritaget transaktion
Sammenhængen med de øvrige fag
Den samlede momsretlige fagpakke består af det almene basisfag Momsret samt tre specialiseringsfag: Momsret - afgiftspligtig person, fradragsret samt udtagning, Momsret - afgiftspligtig transaktion - afgiftsgrundlag – leveringssted samt Momsret – afgiftsfritagelserne. Den momsretlige fagpakke bibringer samlet set den studerende en højt specialiseret kompetence samt dyb viden om såvel national som EUretlige regulering og praksis.
See course description in course catalogue