Claudia

Mød Claudia, en studerende fra HA(psyk.) - erhvervsøkonomi og psykologi

Hvorfor valgte jeg min uddannelse?
Jeg blev i første omgang anbefalet HA(psyk.), hvorefter jeg begyndte at overveje uddannelsen. Jeg var i valgprocessen i tvivl om, hvad det ville sige at studere på CBS, og om jeg passede i den ramme. Efter at have parkeret den tanke, fik jeg for alvor øjnene op for, hvilke fag uddannelsen har, og hvor meget de interesserer mig. Jeg har altid været meget glad for studiet af mennesker og det psykologiske aspekt, og samtidig synes jeg, at kombinationen med økonomi kobler det i en spændende, organisatorisk retning. 
 

Hvad synes jeg er det bedste?
Det er et inspirerende miljø at studere i, hvor underviserne er gode til at inddrage relevante referencer til virkeligheden. Det gør det nemmere og sjovere at lære. Fx fyldte inflation meget i samfundet, mens vi havde faget Mikroøkonomi på 1. semester. Det optrådte derfor som et tema i undervisningen grundet dets aktualitet. På den måde trak faget på andre områder , der minder mig om, hvilken bred vifte af viden jeg stadig er i berøring med, selvom jeg har valgt uddannelse.
 

Hvad synes jeg er svært?
Fagene kræver meget forskellig disponering af tid, studieteknik og samarbejde, som kan være svært at regne ud - særligt i begyndelsen af semesteret. Det er individuelt, hvor nemt man tillærer sig et fag, og det kan det være svært at stole på, at de prioriteter, jeg laver, er gode sammenlignet med ens medstuderende. For mig har vekslingen mellem studie og fritid med ens sociale liv, job, sport og frivilligt arbejde til tider føltes udfordrende at navigere i.
 


Hvad ville jeg gerne have vidst, inden jeg startede på studiet?
Jeg ville også gerne have vidst, at der er eksaminer, hvori der indgår en kombination af to fag . Jeg synes, at fagene derigennem relaterer sig til hinanden på en mere virkelighedsnær måde, hvilket er rart.

Hvad vil jeg gerne efter mit studie?
Jeg er endnu ikke helt sikker på, hvilken retning jeg ender ud med. Noget, der dog optager mig meget, er muligheden for at facilitere psykologisk tryghed, tilvejebringe tillid og udvikling i teams. Jeg synes, det fede ved den her uddannelse er, at den reelt tilbyder, at man kan arbejde med mennesker efter endt studie. Derudover vil jeg gerne ud at se lidt mere af verden og rejse rundt.

Hvis jeg kunne give mig selv et godt råd, inden jeg startede...
Vi kommer med vidt forskellige udgangspunkter og kompetencer, så det, som andre kan, behøver ikke at være noget, du skal mestre fra start. Vi har også forskellige fremtidsdrømme, så du skal ikke negligere dit eget ståsted og mål. Nogle ting tager tid - det at finde sig til rette socialt kan også tage tid. Menneskerne er så søde, og du skal nok finde nogle, du føler, der passer til dig. Derudover er det kun sundt at komme hinanden ved, også selvom du ikke umiddelbart føler, I minder om hinanden.

Sidst opdateret: Web editor - Student Communications // 03/10/2024