Gå til hovedindhold

Kan­di­da­tud­dan­nel­se og job

Hvad kan du bru­ge en kan­di­da­tud­dan­nel­se til – og hvor­dan hæn­ger den sam­men med dit job? Her får du over­blik over dine mu­lig­he­der for job og kan­di­da­tud­dan­nel­se, og hvor­dan du kan for­me din ret­ning.

Mu­lig­he­der ef­ter ba­chel­or­ud­dan­nel­sen

Du starter med en bachelor – men hvad så?

Når du overvejer at læse en bachelor på CBS, tænker du sikkert: Hvad kan jeg egentlig blive bagefter? Og måske også: Er det nødvendigt at tage en kandidat – og hvad betyder det for mine jobmuligheder?

Svaret er: Det afhænger af dig, dit valg af uddannelse og de valg du træffer undervejs.

To veje efter bacheloren

Efter bacheloren har du to muligheder:

  • Du kan gå direkte ud på arbejdsmarkedet. 
  • Du kan læse videre på en kandidatuddannelse, hvilket langt de fleste vælger. 

Fra bredde til specialisering

En bacheloruddannelse indeholder flere forskellige fagområder og giver dig typisk en bred introduktion til det, du har valgt at studere. På en kandidatuddannelse specialiserer du dig inden for ét eller flere af de områder, du har beskæftiget sig med på bacheloruddannelsen. 

Det er derfor ofte på kandidatuddannelsen, at du skaber din individuelle faglige profil, og det er samtidigt i høj grad kandidatuddannelsen og ikke bacheloruddannelsen, der er afgørende for de karrieremuligheder, du får. En kandidatuddannelse giver flere og større jobmuligheder og ofte et større ansvar. 

“Du skal huske, at det ikke kun er din uddannelsestitel, der afgør dine jobmuligheder. Arbejdsgivere ser på din samlede profil – altså både din bachelor- og kandidatuddannelse, din erhvervserfaring og dine faglige og personlige kompetencer.” Lukas
Stu­di­e­vej­le­der
Lukas, studievejleder

Fra ba­chel­or til kan­di­dat

Tablist controls

Skal du over­ve­je kan­di­dat nu?

Det kan være svært at tage stil­ling til hvil­ken kan­di­da­tud­dan­nel­se, du er in­ter­es­se­ret i, før du over­ho­ve­det er be­gyndt på din ba­chel­or­ud­dan­nel­se. Og det be­hø­ver du hel­ler ikke.

Det kan være en god idé at have over­blik over dine mu­lig­he­der – men du be­hø­ver ikke have hele din kar­ri­e­re plan­lagt fra start. Du kan ro­ligt væl­ge den ba­chel­or­ud­dan­nel­se, der in­ter­es­se­rer dig mest og vide, at du se­ne­re vil få mu­lig­hed for at for­dy­be dig i ret­ning af det, du ef­ter­føl­gen­de ger­ne vil ar­bej­de med.

En ba­chel­or­ud­dan­nel­se ta­ger tre år. Det er tre år, du får mest ud af, hvis du er fag­ligt nys­ger­rig og en­ga­ge­ret – ikke hvis du kun har valgt ud fra en mu­lig kan­di­da­tud­dan­nel­se.

Du ska­ber selv din pro­fil

Dine valg undervejs gør en forskel

Du kan både på din bachelor- og kandidatuddannelse begynde at træffe valg, der får betydning for din retning:

  • Hvilke valgfag vælger du?
  • Hvilke projekter fordyber du dig i?
  • Hvilket studiejob søger du?
  • Tager du på udveksling?
  • Vælger du praktik?
  • Hvad skriver du bachelorprojekt om?

Hvert valg er med til at tone din profil i en bestemt retning. To studerende fra samme uddannelse kan derfor ende med vidt forskellige kompetencer – og forskellige karriereveje. Omvendt kan to studerende fra to forskellige uddannelser også tone deres profil i samme retning og derfor få ens karriereveje. 

Hvad bliver du bagefter?

Vi kan ikke give dig ét entydigt svar på, hvad du bliver efter din uddannelse, fordi mulighederne afhænger af dine valg undervejs. Det kan for nogle være frustrerende ikke at vide, hvad man præcist kan blive, når man er færdig. Omvendt, så giver det dig også en stor frihed til selv at være med til at skabe den retning du gerne vil gå i. 

En uddannelse fra CBS giver dig kompetencer, der kan bruges i mange brancher og funktioner. Din retning afhænger af dine interesser, dine valg og de erfaringer, du opbygger undervejs. Du starter ikke med én fast destination. Du starter med muligheder undervejs til at vælge din profil.

Du kan se de typiske karriereveje og arbejdsopgaver for alle vores uddannelser. Det gør du ved at vælg den uddannelse du er interesseret i under Bacheloruddannelser eller Kandidatuddannelser

Star­ten på din kar­ri­e­re

Uddannelsen er et fundament, du bygger videre på 

En bachelor- og kandidatuddannelse fra CBS giver dig et godt fagligt fundament til at starte din karriere. Du opbygger viden og kompetencer, som kan bruges i mange forskellige sammenhænge.

Men din uddannelse er ikke slut, når du får dit første job. Den er begyndelsen.

Din karriere udvikler sig

De færreste har den samme rolle hele arbejdslivet. Nye interesser opstår, og nye muligheder viser sig. Arbejdsmarkedet forandrer sig – og det gør dine erfaringer og kompetencer også.

Derfor kan du undervejs vælge at specialisere dig yderligere, skifte retning eller bygge nye kompetencer oven på dem, du allerede har.

Du behøver ikke kende hele svaret nu

Det kan føles som et stort valg at skulle vælge uddannelse – men du behøver ikke have hele planen for dit arbejdsliv på plads.

Det vigtigste er, at du starter et sted, der motiverer dig. Med et godt fundament kan du udvikle og justere din retning undervejs.