Skip to main content

Stu­den­ter­med­hjæl­per til IT-ar­ki­tek­tur og sy­stem­do­ku­men­ta­tion

Department
It-afdelingen
Application deadline
Copenhagen Business School (CBS) søger en studentermedhjælper, der har lyst til at arbejde med informationer om vores IT-systemer og hjælpe os med at skabe bedre overblik over dem.

Vi har mange forskellige systemer på CBS, og for at kunne planlægge og koordinere vores arbejde bedre, har vi brug for din hjælp til at dokumentere og strukturere informationerne. Du bliver en del af Enterprise Arkitektur-teamet i IT-afdelingen, hvor du primært vil arbejde i værktøjet Ardoq.

Dine opgaver  

  • Indsamle og opdatere systeminformation via dialog med fx systemejere samt udtrække informationer fra IT-kontrakter
  • Sikre, at systemdata er korrekte, tilgængelige og kan bruges af resten af organisationen
  • Hjælpe kolleger med at bruge Ardoq og give dem oplæring ved behov
  • Afprøve og tage nye Ardoq funktioner i brug
  • Støtte resten af IT-afdelingen med opgaver relateret til IT-arkitektur.

Dine kvalifikationer

  • Du er studerende på en videregående uddannelse og interesserer dig for IT og datahåndtering
  • Du har forståelse for servere, cloud, dataintegrationer, processer og IT-kontrakter
  • Erfaring med Ardoq er en fordel, men ikke nødvendigt.

Dig som person

  • Du arbejder struktureret, detalje fokuseret og har en god metodisk tilgang
  • Du kommunikerer godt på dansk og engelsk
  • Du kan tage ansvar og arbejde selvstændigt, men også samarbejde med andre
  • Du er nysgerrig og engageret i dine opgaver.

Vi tilbyder 

  • En lærerig hverdag med mulighed for at tænke kreativt
  • Frihed under ansvar
  • Indblik i, hvordan digital understøttelse fungerer på et universitet
  • En arbejdsplads med fokus på forretningsorienteret IT, samarbejde og involvering.

Løn og ansættelsesvilkår 

Vi tilbyder en arbejdsuge på op til 15 timer og fleksibel arbejdstid. Vi tilbyder en attraktiv løn jf. PROSA overenskomst.

Rekrutteringsprocessen

Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.

Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og inklusion i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.

Yderligere oplysninger 

Hvis du vil vide mere om stillingsindhold, er du velkommen til at kontakte chefarkitekt Tonny Hjelmberg Laursen, thl.it@cbs.dk.

Du søger stillingen online ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nedenfor, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV. 

 

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS

CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+-status, kulturel baggrund m.m. at søge.
Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.