Bliv en del af CBS’ Campusteam – og vær med til at skabe tryghed, service og hverdagens puls!
Er du klar til et job, hvor ingen dage er ens – og hvor du bidrager til en bedre hverdag for tusindvis af studerende og medarbejdere?
Copenhagen Business School (CBS) søger et antal servicemindede, alsidige og initiativrige campusbetjente til snarlig tiltrædelse.
I denne rolle bliver du et synligt ansigt på hele campus og en central del af den daglige drift, sikkerhed og serviceoplevelse.
Hvem er vi?
Du bliver en del af Campus Services – Afdeling for Betjente, Beredskab og Sikkerhed, hvor 18 engagerede kolleger arbejder tæt sammen fra vores base på Solbjerg Plads på Frederiksberg. Vi sørger for, at CBS fungerer optimalt syv dage om ugen fra kl. 7.30 til 23.00, og vi er kendt for vores inkluderende fællesskab, høje faglige standarder og en kultur, hvor vi tager os af hinanden og vores campus.
Hverdagen hos os – fuld af variation
Som campusbetjent bliver du en nøglespiller i at sikre en tryg, velfungerende og imødekommende campus. Opgaverne spænder bredt, og du vil blandt andet arbejde med:
- Pakkehåndtering – inkl. kørsel mellem bygninger
- Åbning, aflåsning og tilkobling af alarmsystemer
- Klargøring af lokaler og områder til eksamener
- Løbende vedligehold og mindre reparationsopgaver
- Indgå i CBS’ beredskab (herunder brandevakuering og sikringsopgaver)
- Ordensvagt, runderinger og håndtering af konfliktsituationer
- Assistere ved mindre flytninger
- Indsamling af pap og papir
- Servicemæssige opgaver i Campus Desk
- Ad hoc-opgaver, hvor du træder til, når uforudsete situationer opstår
Hvis du trives med en hverdag, hvor du både får ansvar og handlefrihed, vil du føle dig hjemme hos os.
Hvem søger vi?
- Vi leder efter kolleger, der er servicemindede, imødekommende, hjælpsomme og møder mennesker med et smil
- Måske har en håndværksmæssig baggrund eller praktisk erfaring
- Behersker engelsk både mundtligt og skriftligt
- Er vant til at arbejde med IT på brugerniveau
- Har kørekort til personbil
Frem for alt er vi på udkig efter medarbejdere, der kan vise sin handlingskraft og tænke klart, når det er nødvendigt
Hvad tilbyder vi?
- Et spændende job i et af Danmarks mest anerkendte uddannelsesmiljøer
- En arbejdsdag fyldt med variation og praktiske udfordringer
- Et samarbejdende teamfællesskab og en kultur, hvor vi hjælper hinanden på tværs
- Mulighed for at lære nyt, udvikle sig og blive en nøgleperson i CBS’ daglige drift
CBS ligger tæt på metro og tilbyder mulighed for gratis parkering.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel samt Organisationsaftale for Vagtfunktionærer m.fl. Der er mulighed for et personligt tillæg.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med skiftende arbejdstider mellem kl. 06.30 og 23.30:
- Morgenvagt: 06.30–15.00 og 07.00 – 15.00
- Aftenvagt: 15.00–23.30 (ca. hver 5. uge)
- Weekendvagt: hver 6. uge
- Friuge: hver 6 uge
Vagtplanen kører i et fast 14-ugers rul, så du kender dine arbejdstider ét år frem.
Inden ansættelse vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.
Vil du med på holdet?
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Bergø på tlf. 3815 2875.
Ansøgningsfrist: onsdag d. 18. februar 2026
Samtaler afholdes løbende.
Du søger stillingen online via linket “søg stillingen”, hvor du uploader ansøgning, CV, eksamenspapirer og oplysninger om tidligere beskæftigelse.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+-status, kulturel baggrund m.m. at søge.
Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.