Course content
Faget gennemgår grundlæggende programmering og tilhørende begreber. Kurset gennemgår desuden teknikker til udvikling af mindre informationssystemer. Formålet med undervisningen er at give den studerende en grundlæggende kompetencer i programmering samt grundlæggende færdighed i udvikling af systemer med grafiske brugergrænseflader og tilknyttede databaser. Kurset er inddelt i 2 semestermoduler: Programudvikling I (1. semester) og Programudvikling II (2. semester).
Programudvikling I (1. semester):
Kurset giver en basisviden om programmering og emner, der er relevante i forbindelse med udvikling af IT-systemer. Udgangspunktet er en tværfaglig tilgang til IT, der understøttes af en praksisorienteret undervisningsform, der indebærer, at teoretiske emner og teknologiske begreber løbende bliver holdt op imod konkrete og praktiske eksempler, som den studerende selv arbejder med.
Semestret omhandler følgende emner:
- grundlæggende programmering
- HTML og CSS - konstruering af simple responsive brugergrænseflader
- ntroduktion til HTTP protokollen og anvendelse af API’er
Programudvikling II (2. semester):
Kurset fokuserer på at udvide de studerendes kompetencer indenfor udarbejdelsen af en webapplikation med anvendelse af databaser.
Semestret omhandler følgende emner:
- Objektorienteret programmering: Centrale begreber og principper indenfor objektorienteret programmering.
- UML diagrammeringsværktøjer til software-udvikling.
- Udarbejdelse af en webapplikation opdelt i three-tier modellen med frontend, backend og database.
- Introduktion til databasemodellering, databasekald samt optimering af databaser.
- Projektudførsel: Den proces, der fører fra idé til fremstillingen af et endeligt produkt
Formålet med eksamensprojektet er at give de studerende erfaring med datalogisk problemløsning – dvs. arbejde med emner, der er relevante, når der skal udvikles fra idé til kørende program. Dette vil foregå i en gruppe for at give de studerende et indblik i hvordan det er at løse datalogiske problemstillinger ved at udvikle et produkt som et hold.
See course description in course catalogue