HA(mat.) - erhvervsøkonomi og matematik
Mikroøkonomi
About the course
What you will learn
Den studerende skal ved afslutningen af faget kunne forklare teorien og forudsætningerne for individuelle økonomiske agenters rationelle markedsadfærd. Samtidig skal den studerende kunne analysere markedssystemets evne til at sikre optimal allokering af ressourcer. Konkret betyder dette, at den studerende skal kunne:
- Beskrive indhold og tankegang i de mikroøkonomiske modeller, som præsenteres i faget og dokumentere forståelse af teoriens og modellernes anvendelse i økonomisk analyse.
- Opstille forbrugeres og virksomheders optimeringsproblemer, og forklare forudsætninger for eksistens af løsning hertil samt egenskaber ved efterspørgsels- og udbudsfunktioner.
- Løse konkrete optimeringsproblemer algebraisk, f.eks. nytte- og profitmaksimering for forbruger og virksomhed, og bestemme ligevægt.
- Illustrere algebraiske løsninger grafisk og forklare den bagvedliggende intuition.
- Forklare mulighederne for at aggregere enkeltindividers præferencer og træffe samfundsmæssige valg.
- Definere og forklare ligevægt og optimalitet i en markedsøkonomi, og forstå betingelser for sammenfald mellem disse (velfærdsteoriens hovedsætninger).
- Forstå omstændigheder hvorunder markedsligevægten ikke er optimal pga. markedssvigt, og forklare hvordan markedsmekanismens funktion kan udbedres. F.eks. i tilfælde af eksternaliteter.
- Reflektere over mikroøkonomiske modellers generelle formål og tilgang, og diskutere betydningen af forudsætninger og begrænsninger for anvendelighed.