Course content
I en verden hvor markeder integrerer og interagerer i kraft af en stadig større global konkurrence, påvirkes virksomhedens beslutninger i stigende omfang af stadig flere og i øvrigt gensidigt afhængige dynamiske faktorer i og omkring virksomheden. Dette nødvendiggør en forståelse af virksomheden i et flerdimensionalt og dynamisk perspektiv.
Det er fagets formål, at sætte den studerende i stand til at forstå, analysere, beskrive og ikke mindst konkludere og anbefale målgivende handlinger, på en selvstændig og kritisk måde for virksomheden.
Endeligt er det formålet, at den studerende skal opstille ressourceorienterede anbefalinger, på forskellige og ændrede kommercielle konkurrencebetingelser, markedssituationer og problemstillinger, i og omkring den relevante omverden for virksomheden.
Det vil, som konsekvens til fagets formål, være nødvendigt at definere markedskonkurrencen i klassisk afsætningsøkonomisk forstand med fokus på økonomisk konkurrence og specielt sammenhængen mellem pris, værdi og afsætning.
Faget vil være inddelt i 2 teorisektioner - en sektion, som i forlængelse af mikroøkonomi, introducerer grundlæggende begreber og perspektiver på markeder og konkurrence, samt en sektion, der tilsigter indlæring af en række afsætningsøkonomiske værktøjer.
See course description in course catalogue