Nyt stu­die: En ud af tre kvin­der for­la­der uni­ver­si­tets­ver­de­nen ef­ter at være ble­vet mødre

Det begynder ens. Mænd og kvinder træder ind i forskningsverdenen med de samme ambitioner, de samme muligheder og de samme karriereforløb. I hvert fald lige indtil de får børn. Derfra begynder forskellen at vise sig, og den er ikke ubetydelig.

Det viser et nyt studie fra forskere ved Copenhagen Business School, WZB Berlin Social Science Center, University of Zagreb og Stockholm School of Economics. Her peger forskerne på, at forældreskab – og isærdeleshed moderskab – bliver et afgørende vendepunkt i akademiske karrierer.

Bag studiet står Sofie Cairo, assistant professor ved CBS, Anne Sophie Lassen, postdoc ved CBS, Ria Ivandic fra University of Zagreb og Valentina Tartari fra Stockholm School of Economics og CBS.

De har analyseret danske registerdata og fulgt mere end 13.000 forskere fra ph.d.-start og gennem de første år af karrieren.

“Det er, når man får børn, at kønsforskellene i akademia for alvor opstår. Før børn ligner mænds og kvinders karriereforløb hinanden meget. Efterfølgende bevæger de sig i vidt forskellige retninger.” 

Det siger Sofie Cairo, assistant professor ved Copenhagen Business School, med henvisning til studiet, som viser, at mænd og kvinder følger næsten identiske karriereforløb frem til de får børn. Derefter begynder forskellene at vokse.

Otte år efter det første barn er kvinder 29 procent mindre tilbøjelige til at være ansat på et universitet, end de ville have været uden børn. For mænd er faldet 14 procent. I praksis betyder det, at omkring hver tredje mor forlader forskningsverdenen efter at have fået børn, mens det samme gælder cirka hver sjette far.

Et vendepunkt i karrieren

Forskellen handler ikke kun om, hvem der bliver i forskningsverdenen, men også om, hvem der rykker op ad den akademiske karrierestige. Mens fædres chancer for at opnå fastansættelse stort set er uændrede efter at have fået børn, falder mødres markant. 

Samtidig falder mødres forskningsproduktion. De publicerer færre artikler og deres arbejde får mindre gennemslag, mens fædres forskningsoutput forbliver stabilt. Over en otteårig periode ender mødres samlede forskningsproduktion med at være 31 procent lavere end fædres.

Forskerne beskriver udviklingen som et læk i den akademiske fødekæde: Jo tidligere kvinder falder fra, desto færre når hele vejen til toppen.

Omsorgsarbejdet tynger, ikke ambitioner

Men hvorfor er forskellene så store i et land som Danmark med gode barsels- og pasningsordninger.

En oplagt forklaring kunne være, at kvinder og mænd ønsker forskellige karrierer. Men den forklaring finder forskerne ikke støtte for.

Tværtimod viser spørgeskemadata, at mandlige og kvindelige ph.d.-studerende har stort set identiske ambitioner og præferencer for en akademisk karriere.

“Kvinder vælger ikke forskningen fra, fordi de mangler ambitioner, men fordi de møder nogle strukturelle begrænsninger, som gør det sværere at blive og avancere.” siger Sofie Cairo.

Krav om høj produktivitet på arbejdet kolliderer med omsorgsopgaver i hjemmet

Forklaringen skal i højere grad findes uden for universitetet. Data viser, at mødre i langt højere grad end fædre tager ansvar for omsorgsopgaver, især de uforudsigelige og tidskrævende: sygedage, nætter uden søvn, lægebesøg. 

Det er netop den type opgaver, der er svære at forene med en karriere, hvor produktivitet måles i publikationer, citationer og konstant tilstedeværelse i forskningsmiljøet.

“Akademia opfattes ofte som fleksibelt, men som mange andre konkurrenceprægede brancher belønner det også konstant produktivitet og mobilitet. Det gør feltet til et vigtigt eksempel på, hvorfor kønsforskelle stadig findes i toppen af mange professioner,” siger Anne Sophie Lassen.

Forskerne har også undersøgt, om klassiske “løsninger” gør en forskel: en partner med samme uddannelsesniveau, fædres barsel eller hjælp fra bedsteforældre. Men ingen af delene ændrer nævneværdigt på mønsteret.

Forskerne peger dog på at universitetet har en vigtig rolle at spille, når det gælder at skabe rummelige og diverse forskningsmiljøer med gode arbejdsvilkår. Særligt tilstedeværelsen af senior kvinder synes at gøre en forskel.

”Rollemodeller kan være afgørende for yngre forskeres oplevelse af, hvad der er muligt, og hvem der hører til i forskningsverdenen. Når studerende og ph.d.-studerende kan spejle sig i forskere, der ligner dem selv eller deler lignende erfaringer, kan det styrke både motivation, tilhørsforhold og troen på egne muligheder i akademia. Samtidig kan synlige rollemodeller være med til at udfordre eksisterende normer og forestillinger om, hvem der typisk bliver forsker eller leder i universitetsverdenen,” forklarer Sofie Cairo.