En­tre­pre­nør­skab: Stort hul mel­lem forsk­ning og kon­kre­te råd

Entreprenørskab er udråbt som kodeordet, der skal skabe mere vækst, innovation og velstand i såvel Danmark som i det meste af den øvrige verden. 

Men hvor ofte omsættes forskningen fra nogle af de skarpeste hoveder til faktiske anbefalinger, der kan hjælpe politikere og andre med at udvikle bedre rammevilkår for iværksættere?

Ifølge et stort nyt internationalt studie, som CBS er med i, er svaret: Næsten aldrig.

Forskerteamet har gennemgået 4.247 artikler om entreprenørskab, som har været udgivet i 10 internationalt førende tidsskrifter fra 2010 til 2020. 

Kun 60 artikler med konkrete anbefalinger

Ud af disse indeholder knap 500 en eller anden grad af politiske anbefalinger. Der er dog ikke altid tale om konkrete anbefalinger, som er samlet og overskueliggjort et bestemt sted i teksten. 

”Hvis vi kun fokuserer på de artikler, der formelt har et konkret afsnit, som er dedikeret til det, vi i fagsproget kalder policy implications – altså politiske anbefalinger, skrumper feltet yderligere. Så ender vi på 60 artikler,” fortæller Søren Henning Jensen, der er lektor på CBS.

”Og det er jo lidt tankevækkende, for sådan et afsnit behøver i princippet ikke at fylde mere end en halv side”, tilføjer han.

Søren Henning Jensen er en af de fire forfattere bag studiet og forsker blandt andet i, hvordan forskning bliver omsat til politik, reformer og andre former for beslutningsgrundlag.

Tallet skrumper yderligere

Ifølge forskerne afslører tallene et tydeligt problem. 

På verdensplan produceres der således masser af solid akademisk viden om entreprenørskab. Men det er altså kun en forsvindende lille del af den – omkring 1,4 procent – der forholder sig direkte til de politiske valg, som former entreprenørernes vilkår ved at dedikere et afsnit til policy implications.

”Entreprenørskab er et område, som er meget i fokus, og som er vigtigt for vores samfundsøkonomi. Samtidig er det et felt, som er relativt konkret at gå til som forsker. Derfor overraskede det os, at vi lander på et så beskedent tal” siger Søren Henning Jensen.

Men i virkeligheden er det reelle antal forskningsartikler, som indeholder brugbare anbefalinger, endnu lavere end 60.

Solid forskning men uklare anbefalinger

For da Søren Henning Jensen og hans tre kolleger dykkede ned i de 60 artikler, der rent faktisk forsøger at rådgive politikere, var mere end halvdelen af anbefalingerne uklare.

Forskningen er ganske vist metodisk solid og transparent. Men flere af anbefalingerne er upræcise i forhold til hvem der skal handle, hvordan det skal gøres, og hvilke ressourcer der kræves.

”Det betyder i praksis, at selv rigtig god forskning risikerer at miste sin relevans for politikerne”, konstaterer Søren Henning Jensen.

Blandt de studier, som indeholder konkrete anbefalinger, er et om, hvordan man kan fremme kvindeligt iværksætteri i mandsdominerede brancher. Et andet retter sig mod små fødevarevirksomheder.

Manglende træning

Men generelt skal man altså lede længe blandt de mere end 4000 artikler for at finde handlingsrettede forslag. Ifølge CBS-forskeren skyldes det sandsynligvis flere ting.

En af dem er manglende træning i at formidle den slags budskaber kort og overskueligt til beslutningstagere.

”Vi har generelt ikke tradition for at tænke den slags ind i forskernes uddannelse”, påpeger Søren Henning Jensen.

Som udgangspunkt taler forskere og politikere nemlig ikke nødvendigvis samme sprog. Mens politikere efterspørger handlingsrettede forslag med tydelige konsekvenser, fokuserer forskere typisk på metoder og teoretiske pointer.

Kulturen spiller også en rolle

Ifølge Søren Henning Jensen er kulturen på universiteterne formentlig en anden væsentlig faktor:

”Der er en lang tradition for at sige, at det ikke er en forskers opgave at komme med anbefalinger. Forskeren skal i stedet nøjes med at lægge sin viden frem for andre”, fortæller han.

Han understreger samtidigt, at det ikke nødvendigvis er alle typer forskningsprojekter, hvor det vil være naturligt, at de indeholder forslag til løsninger. 

”Men generelt er det sådan, at jo flere studier der bygger oven på hinanden, jo mere solid viden opstår der. Det samme gælder for policy implications. Og jo bedre mulighed får politikere, embedsfolk og erhvervsledere for at anvende forskningen”, påpeger Søren Henning Jensen. 

Brug BARS 

Han og de fire kolleger præsenterer også en række forslag til at mindske afstanden mellem forskere og beslutningstagere.

Et af dem er et vurderingsværktøj, forskere kan støtte sig til, når de skal formulere politiske anbefalinger, der er praktisk anvendelige. I fagsproget kaldes værktøjet for BARS (Behavior Anchored Rating Scales) og har hidtil fortrinsvis været anvendt inden for psykiatrien og HRM. 

Tilsyneladende er der også brug for en klarere afstemning med ledelserne på universiteterne. Ifølge studiet giver mange forskere således udtryk for, at de ikke mener, at deres universitet støtter forskning, der har potentiale til at indeholde policy implications. Fagtidsskrifter kan også fokusere mere på impact.

Derudover peger Søren Henning Jensen og hans kolleger på vigtigheden af, at forskernes anbefalinger er konkrete og handlingsorienterede med tydeligt fokus på aktører og implementering.