Fire da­ges ar­bejds­u­ge gi­ver mere ’mig-tid’ – især for mænd

Vi står op i mørke, afleverer børn, går på arbejde, og henter børnene igen. Der skal handles, laves mad og vaskes tøj og puttes børn. Og vi må hellere gå i seng, inden det bliver for sent, så vi kan gøre det hele igen i morgen.

Sådan ser hamsterhjulet ud for rigtig mange danske familier. 

Det går ud over vores overskud, og tid bliver en knap ressource. Der bliver mindre tid til at deltage i foreningslivet og fællesskabet, og vi bliver mere stressede.

Og det er så her den fire dages arbejdsuge kommer ind i billedet.

Hvem kunne ikke godt tænke sig en hel dag mere hver uge, hvor vi kan dyrke os selv, familien og fællesskabet? Dyrke sport, læse bøger og måske slå græs?

Det kunne vi nok alle sammen. Men nogle får det mere end andre, ifølge et nyt kvalitativt studie fra CBS, der har spurgt ansatte i fire forskellige danske virksomheder, som har indført en fire dages-arbejdsuge, hvad de bruger den ekstra fridag på.

»Når vi ser på, hvad medarbejderne fortæller, de bruger fridagen på, så er der et tydeligt mønster. Mænd nævner oftere aktiviteter, der handler om dem selv – for eksempel træning, hobbyer eller afslapning. Kvinder fortæller derimod langt oftere, at de bruger dagen på praktiske og nødvendige opgaver i hjemmet, som indkøb, rengøring og at få hverdagen til at hænge sammen for familien,« siger Michael Pedersen, der er lektor på Institut for Business Humaniora og Jura på CBS.

Ekstra arbejde, huslige gøremål og fritidsaktiviteter

Det skal nævnes, at resultaterne bygger på kvalitative interviews med 36 personer og derfor ikke kan generaliseres til resten af befolkningen.

Til gengæld giver studiet et detaljeret indblik i, hvilke typer af aktiviteter der faktisk kommer til at fylde, når arbejdstiden forkortes.

Og her viser det sig, at fridagen langt fra altid bliver en klassisk fridag.

Nogle medarbejdere bruger fortsat noget af fredagen på arbejde.

»For flere handlede det om at få ryddet op i opgaver eller komme på forkant, så arbejdet ikke fyldte i weekenden. Og en del fortalte også, at de før arbejdede i weekenden – så i praksis er noget af arbejdet bare flyttet til fredagen,« forklarer Michael Pedersen, der står bag det nye studie.

Andre bruger fridagen på det, forskerne kalder reproduktivt arbejde – altså de opgaver, der får hverdagen til at hænge sammen i hjemmet: indkøb, rengøring, tøjvask, madlavning og omsorg for børn.

Og endelig er der dem, der bruger dagen på aktiviteter for deres egen skyld – det, forskerne betegner som ’self-actualising leisure’. Det kan for eksempel være at træne, slappe af, spille musik, læse eller genoptage en gammel hobby, som at spille klaver.

En ekstra fridag ændrer ikke automatisk hverdagen

Et af de fund, som især springer i øjnene i studiet, er det kønnede mønster i, hvem der bruger fridagen på hvad.

Kvinder beskriver oftere rutineprægede og tidssensitive opgaver i hjemmet – som rengøring, indkøb og tøjvask – mens mænd oftere nævner opgaver som reparationer, havearbejde eller aktiviteter med børnene, som lettere kan flyttes rundt i kalenderen.

Samtidig er det især mænd, der fortæller, at de bruger fredagen på aktiviteter for sig selv.

Det peger på, at en fire dages arbejdsuge kan risikere at reproducere nogle af de samme kønsroller, som også kendes fra den almindelige femdages arbejdsuge.

Men ifølge Michael Pedersen er det vigtigt ikke at overfortolke forskellene.

Fridagen bliver sjældent brugt på fællesskab og samfund

Et andet centralt fund i studiet handler om, hvad fridagen ikke bliver brugt på.

I den offentlige debat om fire dages arbejdsuge bliver den ekstra tid ofte fremhævet som en mulighed for mere frivilligt arbejde, foreningsliv og samfundsengagement.

Men i interviewene nævner medarbejderne stort set ikke politisk engagement, frivilligt arbejde eller deltagelse i fællesskaber.

De fleste bruger i stedet fredagen på det, de i forvejen ville have brugt deres weekend på – eller på praktiske og familiemæssige gøremål.

»Mere tid væk fra arbejdet kan være en nødvendig forudsætning for forandring. Men det er ikke en tilstrækkelig forudsætning. Tiden bliver ikke automatisk fyldt med noget andet – og den bryder ikke nødvendigvis med de normer, vi allerede lever efter,« siger Michael Pedersen.

Når rammerne ændrer sig – men normerne bliver

At kvinder oftere end mænd bruger den ekstra fridag på huslige og familiemæssige opgaver handler ifølge forskerne ikke primært om individuelle prioriteringer.

For selv om arbejdstiden bliver kortere, forsvinder forventningerne til, hvem der har ansvaret for hjemmet, børnene og hverdagslogistikken ikke automatisk.

»Vi tager mange af normerne fra femdagesarbejdsugen med ind i firedagesarbejdsugen. Man skal stadig nå sit arbejde, man skal stadig have styr på hjemmet – og forventningerne til omsorgs- og familieopgaver forsvinder ikke bare, fordi rammerne ændrer sig,« siger Michael Pedersen.

Ifølge studiet er det især tydeligt for kvinder, at det, forskerne kalder ’pressing cares’, ikke kun handler om lønarbejde, men i lige så høj grad om omsorgs- og husarbejde.

Mere tid skaber mulighed for forandring

Den ekstra fridag bliver ender let med at blive brugt til at få hverdagen til praktiske opgaver, frem for det, der ellers ofte fremhæves som formålet med kortere arbejdstid: mere tid til sig selv, til at deltage i fællesskaber og engagere sig i samfundet.

Samtidig understreger Michael Pedersen, at tid er en vigtig, men utilstrækkelig, forudsætning for, at normer kan ændre sig.

»Mere tid kan skabe mulighed for forandring. Men tid alene ændrer ikke normer. Hvis vi som samfund vil noget andet med den ekstra fridag, kræver det også, at vi forholder os aktivt til de forventninger og roller, vi tager med os ind i den.«

Studiet peger dermed på, at debatten om fire dages arbejdsuge ikke kun bør handle om, hvor mange timer vi arbejder – men også om, hvad vi forventer, at tiden uden for arbejdet skal bruges til.

»Når vi taler om, at en fire dages arbejdsuge giver os retten til tid tilbage, er det vigtigt at forstå, at belastningen ikke kun kommer fra arbejdet. Der er også krav og forpligtelser uden for arbejdet, i hjemmet og i familielivet,« siger Michael Pedersen.

Men hvis den ekstra tid også skal blive til mere end endnu en dag i hamsterhjulet, kræver det – ifølge forskerne – en bredere samtale om, hvordan vi deler ansvar, og hvad vi egentlig forventer af hinanden, når arbejdsugen bliver kortere.