Vjollca

Mød Vjollca, en studerende på Human Resource Management

Hvorfor valgte jeg min uddannelse (og CBS)?
Jeg valgte at søge ind på Human Ressource Management, da jeg altid har haft en stor interesse i det menneskelige aspekt og den menneskelige adfærd i organisationer, herunder motivation og dynamik på arbejdspladsen. Jeg har en stor interesse inden for menneskelige værdier og komplekse problemstillinger. CBS er et stort, velkendt universitet med mange dygtige professorer. Der er mange internationale studerende og internationale aspekter, der gør det spændende.

Hvad er det bedste ved min uddannelse?
Det bedste ved Human Ressource Management uddannelsen er, at den giver indblik i hele HR-cyklussen, hvilket indebærer rekruttering, on-boarding, ledelse, udvikling, off-boarding og attraction. Du bliver derudover en del af en international institution, og det kan være rigtig gavnligt. Det er fantastisk, at alle deler samme passion for HR.

Hvordan oplever jeg den faglige niveauforskel mellem min bachelor- og kandidatuddannelse?
Det faglige niveau er højt på uddannelsen, og specialiserede inden for Human Ressource Management. Der er en del læsning på uddannelsen, og det kan være udfordrende. Bacheloruddannelsen sigter mod generel forståelse inden for et fagområde, hvor kandidatuddannelsen er dybdegående og specialiserede. Det er rigtig spændende, og opleve en mere dybdegående retning, og opleve det faglige af området, det giver noget helt andet.

Hvad er de største udfordringer på min uddannelse?
En af de største udfordringer på uddannelsen er, at der er minimalt gruppearbejde på hele uddannelsen. Jeg nyder og trives i et dynamisk miljø, hvor der er forskellige perspektiver på en sag, og det mangler særligt på uddannelsen. Mange arbejdsopgaver på arbejdspladser kræver samarbejde, og det er udfordrende, at det ikke dyrkes mere på uddannelsen. CBS er meget teoretisk orienteret, hvor min tidligere uddannelse på RUC var meget praktisk orienteret, og det er ærgerligt, at der ikke fokuseres mere på praksis end teoretisk generelt på uddannelsen. 

Hvad ville jeg gerne have vidst, inden jeg startede på studiet?
Der mangler mere problemløsning med afsæt i virkeligheden og projektorienteret arbejde. Jeg ville godt have vidst, at uddannelsen generelt er meget teoretisk og ikke tager så meget afsæt direkte i virkeligheden, som jeg oplevede under min bacheloruddannelse. Derudover ville jeg også gerne have vidst, at der er en del selvstændigt arbejde og meget lidt gruppearbejde under uddannelsen.
 
Hvad vil jeg gerne efter mit studie?
Jeg arbejder på nuværende tidspunkt inden for rekruttering og ønsker at arbejde mig hen imod en specialistrolle inden for et bestemt fagfelt. Jeg er interesseret i at have et stort kendskab og specialiseret viden inden for noget bestemt for at kunne lede og arbejde strategisk. Jeg ønsker at specialisere mig inden for HR-cyklus, særligt rekruttering, og være en faglig vigtig ressource for organisationen.

Hvis jeg kunne give mig selv et godt råd, inden jeg startede...
Det er en spændende rejse, og det kan føles overvældende. Sørg for at tage det roligt, det hele skal nok gå også selvom der kan være udfordrende og overvældende situationer. Mit helt store råd er at finde et HR relateret studiejob, og komme og anvende det teoretiske i praksis. Det er yderst givende at opleve, hvordan det kan foregå i organisationer, og hvilken rolle og indflydelse du kan have i den virkelige verden. Nyd studietiden.

Sidst opdateret: Web editor - Student Communications // 10/01/2024