Gå til hovedindhold
News

CBS er fort­sat blandt ver­dens før­en­de bu­si­ness schools

Med for­ny­et ak­kre­di­te­ring be­va­rer CBS sin Trip­le Crown-sta­tus, som kun få af ver­dens bu­si­ness schools har

Uddannelse

Copenhagen Business School har fået fornyet sin EQUIS-akkreditering for de kommende fem år. 

Beslutningen fra EQUIS Accreditation Board placerer fortsat CBS i den eksklusive gruppe af business schools, der har opnået alle tre internationale akkrediteringer: EQUIS, AACSB og AMBA. 

Det er nemlig kun omkring én procent af verdens handelshøjskoler, der har Triple Crown-status.

“Vi er meget glade for at bevare EQUIS og vores Triple Crown-status, for det betyder, at CBS leverer forskning og uddannelse på et niveau, der matcher de bedste business schools i verden. Triple Crown-status er ikke et mål i sig selv, men et fundament for, at vi kan tiltrække talentindgå samarbejder på højeste niveau og skabe reel værdi for virksomheder og samfund,” siger rektor Peter Møllgaard.

EQUIS-panel roser CBS’ fokus på samfundsudfordringer

EQUIS-akkrediteringen vurderer kvaliteten af business schools på tværs af forskning, uddannelse, internationalisering og samarbejde med erhvervslivet.

I den seneste evaluering fremhæver det internationale panel CBS’ tydelige tværfaglige profil samt evnen til at omsætte strategien We transform society with business til praksis i uddannelser og partnerskaber.

Panelet peger især på, at CBS adresserer centrale samfundsudfordringer, fra bæredygtig omstilling og teknologisk udvikling til geopolitik og ansvarligt lederskab, gennem forskning og undervisning med høj relevans.

Panelet noterer også CBS’ stærke engagement i samarbejde med virksomheder, myndigheder og internationale institutioner, som giver studerende og forskere adgang til virkelighedsnære problemstillinger og en global kontekst. Det bidrager til, at CBS’ kandidater er efterspurgte både i Danmark og internationalt.

Med den fornyede akkreditering fortsætter CBS arbejdet med at udvikle uddannelser og forskning, der gør universitetet i stand til at være en konstruktiv aktør i samfundet og en attraktiv partner for organisationer, der ønsker at forme fremtiden.

“EQUIS forpligter. Det er vores ansvar at blive ved med at levere viden og kandidater, der kan løse reelle udfordringer i den verden, vi er en del af,” siger Peter Møllgaard.