Open Access på CBS

CBS ser det som en væsentlig del af sin mission at bringe viden og nytænkning til ikke kun studerende, virksomheder og den akademiske verden – men også til samfundet som helhed. Open Access er et oplagt middel til at nå dette mål.

I 2008 skrev CBS under på Berlindeklarationen, hvilket i 2009 ledte til formuleringen af en egentlig politik om Open Access på CBS. Politikken blev revideret i 2019, for at være på linje med Danmarks Nationale Strategi for Open Access, samt med Open Access-krav fra eksterne bevillingsgivere. Find CBS’ Open Access-politik her.

CBS følger ’Grøn Open Access’-vejen, hvilket betyder at accepterede versioner af forskningsartikler bliver gjort tilgængelige som Open Access via CBS’ forskningsportal – i overensstemmelse med forlagenes Open Access-politikker.

Læs mere om de Open Access-krav som CBS-forskere bliver mødt med, og hvordan det er muligt at leve op til dem, ved at klikke på de blå bokse herunder.

Danmarks Nationale Strategi for Open AccessBevillingsgiveres krav om OACBS Open Access-politik

Fordele ved Open Access
Som vist på billedet herunder, er der adskillige fordele ved at gøre publikationer tilgængelige som Open Access. Udover at publikationerne bliver mere eksponerede, viser flere undersøgelser at Open Access-artikler modtager et højere antal citationer. Ved at gøre forksningspublikationer tilgængelige som Open Access, fjerner man betalingsmuren, og gør det lettere for forskere verden over at få adgang til og arbejde videre på resultaterne.

oabenefits

'Open access in blue' af Umeå University Library er licenseret under CC BY Attribution 4.0 International

 

Sidst opdateret: CBS Library // 04/04/2024