Ny forsk­ning: Så­dan har Sto­re­bælts­bro­en æn­dret dansk øko­no­mi

Da Storebæltsbroen åbnede i 1998, blev det markeret som en milepæl i dansk infrastruktur. Øst og Vest blev bundet sammen, rejsetiden blev forkortet, og Danmark blev lidt mindre. Men hvad betød broen egentlig for dansk økonomi – for virksomhederne og for lønmodtagerne?

Det er et af spørgsmålene, som økonomen Ismir Mulalic fra CBS sammen med to kolleger stiller i en ny forskningsartikel, som er offentliggjort i tidsskriftet Regional Science and Urban Economics.

Og deres helt faktuelle svar er, at Storebæltsbroen har betydet en årlig forøgelse af produktiviteten på 0,22 procent. Det svarer til godt 6 milliarder kroner for et enkelt år.

”Det er et ret højt tal og viser, at broen har været en god investering,” siger Ismir Mulalic og understreger samtidigt, at han og kollegerne udelukkende forholder sig til de samfundsøkonomiske konsekvenser af broen. Hvorimod diskussionen om brugerbetaling for at passere broen er et emne, de overlader til politikerne.

Gevinst med uligheder

Forskerne har udnyttet det faktum, at Storebæltsbroen udgjorde et såkaldt "eksogent chok" – en udefrakommende og pludselig ændring i infrastrukturen – til at måle effekterne på produktivitet og løn. Ved at sammenligne kommuner, der oplevede store forbedringer i tilgængelighed, med dem der ikke gjorde, kunne de isolere broens økonomiske betydning.

” Normalt er det svært at skaffe data, men her har det fungeret, fordi Danmark måske har de bedst tilgængelige data i verden. Dermed var det oplagt at undersøge de økonomiske konsekvenser, fordi man i så mange år inden Storebæltsbroen kom, talte om en fast forbindelse. Og om, hvor dyr den ville blive at bygge,” siger Ismir Mulalic.

At virksomhederne er blevet mere produktive efter broens åbning, skyldes især, at de har fået adgang til en større pulje af arbejdskraft, fordi det blev nemmere at pendle. Samtidigt blev virksomhedernes eget kundegrundlag også udvidet, fordi de nu kunne nå at dække et større geografisk område i løbet af en arbejdsdag.

Men eftersom den årlige stigning af produktiviteten på 0,22 procent er et landsgennemsnit, betyder det også, at gevinsten ikke er ligelig fordelt.

Bedre jobmatch har medført højere produktivitet

”Det er først og fremmest Storkøbenhavn og dernæst Odense, som har mærket effekten. At det er storbyerne, som får den største gevinst, skyldes, at de i forvejen er vant til konkurrence. Og med indvielsen af Storebæltsbroen åbnede du netop for en ny konkurrence, hvor vilkårene for at drive virksomhed ændrede sig”, forklarer CBS-forskeren.

”Og der står København traditionelt stærkt, fordi de både er vant til at kæmpe om veluddannede medarbejdere og om nye ordrer i kapløb med andre. I modsætning til en lille by, hvor der kun er få virksomheder,” tilføjer han.

I deres studie anvender forskerne udtrykket ”matchingeffekt”. Når rejsetiden falder, og antallet af pendlere stiger, bliver det lettere for virksomheder og arbejdstagere at finde hinanden. Det giver bedre jobmatch – og dermed højere produktivitet.

En udvikling, som de mindre byer på Vestsjælland og Fyn altså ikke rigtigt har fået del i.

Højtuddannede mænd scorer mest

Men selvom virksomhederne nyder godt af et bedre match, har løngevinsterne for arbejdstagerne været beskedne.

”Forklaringen er sandsynligvis, at mange pendlere har følt sig kompenseret ved at broen nu sparede dem tid. I hvert fald kan vi se, at det fortrinsvis er højtuddannede mænd i lidt mere specielle jobs, der opnår højere løn. Vi ved fra tidligere forskning, at kvinder ikke ønsker så lange pendlerafstande. Og dermed er det sandsynligt, at mange frasiger sig muligheden for en bedre løn, hvis det betyder lang transport,” konstaterer Ismir Mulalic og opsummerer:

”Vores forskning viser, at Storebæltsbroen generelt har været en god investering. Men også at den har forstærket nogle uligheder mellem køn og mellem landsdele.”

Økonomisk har virksomhederne vundet mere på Storebæltsbroen end lønmodtagerne. Og Storkøbenhavn og til dels Odense har vundet mere end resten af Danmark. Og blandt pendlerne har højtuddannede mænd fået den største lønstigning.