PIN-projektet indeholder:

  • Recommender-systemer, som personaliserer nyhederne ud fra brugerens præferencer men på en måde, som understøtter journalistiske værdier. 
  • Chatbotten MAGNA – et AI-værktøj, der assisterer journalister med at generere udkast til artikler, opsummerer komplekse emner og hjælper med live-dækning af begivenheder. 
  • Analyseredskaber baseret på metadata – AI-drevne værktøjer, der kan scanne og analysere store mængder nyhedsdata for at identificere trends og mønstre. 
  • Etiske retningslinjer for AI i nyhedsmedier – udvikling af rammer for, hvordan AI kan integreres i journalistisk arbejde uden at gå på kompromis med nyhedsformidlingens troværdighed og integritet. 
  • Events: Kunstig Intelligens i Medierne og Nordic AI in Media Summit, der er forummer for udveksling af erfaringer med AI og medier blandt mediepraktikere og forskere. 

Samarbejdspartnere

JP/Politikens Hus: Mediekoncern og initiativtager til projektet, der har fungeret som testplatform for AI-løsningerne. 

Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation på Copenhagen Business School: Har stået for at udvikle den strategiske og etiske ramme for projektet og forankret ledelsen af PIN 

Institut for Kommunikation på Københavns Universitet: Har leveret akademisk indsigt i AI’s rolle i journalistik samt etiske og samfundsmæssige aspekter. 

DTU Compute: Har bidraget med algoritmeudvikling og maskinlæring i forbindelse med recommender-systemer 

Computer Science på Københavns Universitet: Har bidraget med algoritmeudvikling og maskinlæring i forbindelse med sprogmodeller og generativ AI 

Støttet af Innovationsfonden – Projektet har modtaget støtte fra Innovationsfonden. 

Danske medier tager styringen over AI med PIN-projektet

Forskningsprojektet PIN sikrer, at danske medier ikke længere er afhængige af Silicon Valleys AI-løsninger

12/05/2025

I årtier har digitalisering været en stor udfordring for danske nyhedsmedier. Da internettet blev hverdag, lagde mange aviser deres indhold gratis ud.  

En beslutning, der senere viste sig at underminere deres økonomiske model, efterhånden som størstedelen af læserne fulgte med på nettet. 

Da sociale medier blev en vigtig distributionskanal, blev medierne afhængige af tech-giganternes algoritmer, annonceringer og analyseværktøjer. 

I begge omgange var medierne reaktive frem for proaktive. Men tredje gang er som bekendt lykkens gang, og da kunstig intelligens begyndte at tage sine spæde skridt indenfor journalistik, var der en opmærksom gruppe forskere, som fik en idé. 

Det blev til forskningsprojektet Platform Intelligence in News (PIN), som blev startet i 2019 og afsluttet i 2024. Målet var at sikre, at AI blev en styrke for journalistikken frem for en trussel. 

"PIN-projektet havde en ambition om at hjælpe nyhedsbranchen med at udvikle og bruge nogle former for AI-værktøjer, som gav dem bedre mulighed for at have kontrol med deres data og kontrol med deres måder at bruge kunstig intelligens på," siger Mikkel Flyverbom, professor ved Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation på CBS og strategisk leder på projektet. 


Mikkel Flyverbom

PIN-projektet: En proaktiv strategi for AI i medier 

PIN-projektet er et samarbejde mellem Copenhagen Business School, JP/Politiken Media Group, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet, finansieret af Innovationsfonden. Projektets ambition var at udvikle AI-løsninger, som medierne selv kunne styre. 

Historisk set har nyhedsmedier i høj grad været afhængige af teknologier udviklet af tech-giganter som Google og Facebook. Disse platforme har ikke kun formet, hvordan nyheder distribueres, men har også skabt nye økonomiske og teknologiske afhængigheder.  

"Nyhedsbranchen har brug for i den næste digitaliseringsbølge, som handler om kunstig intelligens, at være bedre rustet til at udvikle nogle løsninger, som de selv har kontrol med, og som ikke underminerer deres forretning endnu mere," forklarer Mikkel Flyverbom. 

Derfor indeholder PIN-projektet en hel række af systemer og redskaber, som mediebranchen kan gøre brug af i deres arbejde med kunstig intelligens. 

AI, der hjælper journalister 

En af projektets store succeser er MAGNA, en AI-assistent der hjælper journalister med research, arkivsøgning og artikeludkast. 

"MAGNA er ikke en erstatning for journalister, men et værktøj, der hjælper dem med at arbejde mere effektivt," forklarer Kasper Lindskow, der var postdoc på CBS, hvor han var project manager for PIN-projektet, samtidig med at han var chef for forskning og innovation i JP/Politikens Hus. I dag er han ansat som chef for AI i JP/Politikens Hus.  

"Den kan foreslå relevante arkivartikler, give overblik over store tekstmængder og hjælpe journalisten med at formulere skitser til artikler i det sprog, som den gældende avis er kendt for." 

PIN-projektet har også udviklet recommender-systemer, der både forudsiger læsernes interesser og sikrer en mere balanceret nyhedsformidling.  

"Nogle AI-modeller har meget tendens til kun at give mænd sportsindhold og bilindhold og sådan noget, som man forbinder med meget stereotype forestillinger om mænd, og give kvinder indhold, der handlede om skønhed og husholdning og den slags," forklarer Mikkel Flyverbom. 

"Men når du udvikler systemerne selv, så kan du teste dem op imod Googles og Facebooks. Du kan teste forskellige typer, du selv udvikler, hvordan de arbejder, og hvilke konsekvenser de har for det nyhedsflow, som læserne møder." 

Data bliver i huset 

Med PIN-projektet har JP/Politikens Hus’ nyhedsmedier fået en række afgørende fordele: 

  • De beholder ejerskabet over deres egne data. 
  • De styrer selv, hvordan algoritmerne sorterer nyhedsflowet, målretter annoncer og vinkler historier. 
  • De er uafhængige af Silicon Valleys teknologier og økonomiske dagsordener. 
  • De undgår at blive styret af algoritmer, der f.eks. fokuserer på konfliktfyldte historier, udenfor deres egen kontrol. 

"Vi har fuld kontrol over vores data, og vores AI-systemer er designet til at understøtte vores redaktionelle værdier fremfor at være styret af Silicon Valley-standarder," siger Kasper Lindskow. 

Dermed skal journalister ikke være bange for, at følsomme data ender hos udenlandske virksomheder, eller for at deres nyhedsflow bliver forskruet af algoritmer, som prioriterer andre værdier end avisens egne. 

Mange medier bruger dog fortsat de helt store sociale medier som Facebook og TikTok til at distribuere sine nyheder udenfor avisernes egne medier. Men det er en mindre andel af nyhedsmediernes trafik, der kommer herfra, fortæller Kasper Lindskow. 

”Langt, langt størstedelen af læserne er dem, der selv klikker sig ind på eb.dk eller jp.dk. Og det er en stigende tendens, at medierne har mere fokus på egne kanaler,” siger han. 

En ny teknologisk uafhængighed for danske medier 

Ved at udvikle AI-løsninger internt har JP/Politikens Hus brudt med tidligere afhængigheder af store tech-platforme.  

Projektet har også haft international gennemslagskraft og har modtaget priser som WAN-IFRA’s "Best Use of AI in Revenue Strategy" og INMA’s "Global Media Award." 

"Vi har vist, at det er muligt at udnytte AI til at styrke journalistikken uden at give afkald på redaktionel uafhængighed," understreger Kasper Lindskow. 

PIN-projektets resultater er blevet delt med den danske og nordiske mediebranche under events som Kunstig Intelligens i Medierne og Nordic AI in Media Summit.  

Samtidig er en del af PIN-projektets teknologi open source, så alle kan bruge den. 

PIN-projektet har også været afsættet for en ny fælles AI-enhed, der rådgiver og udvikler AI-systemer til alle medier i JP/Politikens Hus baseret på PIN’s teknologier og metoder. Kasper Lindskow er i dag chef for AI-enheden. 

Med PIN-projektet har danske medier taget et afgørende skridt mod en fremtid, hvor de selv styrer AI’s rolle i journalistikken. Spørgsmålet er nu, om resten af branchen følger efter. 

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 14/05/2025