Når le­del­sen bli­ver dår­li­ge­re, sti­ger me­d­ar­bej­der­nes de­pres­si­ve symp­to­mer

God ledelse handler ikke kun om arbejdsglæde og stemningen på arbejdspladsen.

Et nyt studie med danske data peger på, at ændringer i ledelseskvalitet hænger tæt sammen med medarbejdernes mentale helbred. Når ledelseskvaliteten falder, stiger medarbejdernes depressive symptomer. Når ledelseskvaliteten stiger, falder symptomerne.

”Det er ikke fordi, folk nødvendigvis bliver massivt klinisk depressive af dårlig ledelse. Men det har en mærkbar og betydelig effekt på medarbejdernes mentale helbred. Omvendt, hvis folk har en høj frekvens af de positive lederadfærdsindikatorer, så har det en positiv effekt på deres mentale helbred,” siger Johan Simonsen Abildgaard.

Han er lektor ved Institut for Organisation på Copenhagen Business School og medforfatter på studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Occupational and Environmental Medicine. Det bygger på data fra den landsdækkende arbejdsmiljø- og helbredundersøgelse, som er gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Forskerne har fulgt tusindvis af lønmodtagere over flere år og koblet spørgeskemasvar med danske registerdata. I analysen af depressive symptomer indgår 6.062 medarbejdere, mens en analyse af antidepressiv behandling omfatter 15.619.

Ledelseskvalitet handler om konkrete handlinger

I studiet dækker ledelseskvalitet over konkrete former for positiv ledelsesadfærd. 

Det handler blandt andet om, hvorvidt lederen giver klare mål og information, inddrager medarbejderne, støtter deres faglige udvikling, giver feedback og anerkendelse og skaber en relation præget af hjælp og tillid.

Det er altså ikke et spørgsmål om, hvorvidt en leder er vellidt, men om helt konkrete handlinger i hverdagen.

Man spørger ikke, om ledelsen er god i abstrakt forstand, men hvor ofte bestemte former for lederadfærd faktisk finder sted, siger Johan Simonsen Abildgaard.

Forskerne finder, at medarbejdere, der går fra høj til lav eksponering for positive ledelsesadfærdsmønstre, senere får flere depressive symptomer. 

Omvendt får medarbejdere, der går fra lav til høj ledelseskvalitet, færre symptomer. Studiet finder til gengæld ikke nogen klar sammenhæng mellem ændringer i ledelseskvalitet og senere brug af antidepressiv medicin.

Mere alvorligt end lav arbejdsglæde

Ifølge Johan Simonsen Abildgaard er det vigtigt at forstå, at fundet ikke bare handler om almindelig utilfredshed på jobbet.

Depressive symptomer er et mere alvorligt mål end lav arbejdsglæde og almindelig mistrivsel. I studiet måles de med en klinisk valideret depressionsskala, Major Depression Inventory, som bruges til at vurdere symptomer på depression. Samtidig er pointen heller ikke, at dårlig ledelse i sig selv sender medarbejdere direkte ud i svær klinisk sygdom.

Med andre ord peger studiet ikke bare på, at medarbejdere bliver mindre tilfredse på jobbet. Det peger på ændringer i symptomer, der ligger tættere på egentlig mental belastning og derfor siger mere om medarbejdernes psykiske helbred end klassiske mål for trivsel og arbejdsglæde.

En stærk sammenhæng

Ifølge forskerne er studiet det første, der undersøger, om ændringer i ledelsesadfærd hænger sammen med ændringer i depressive symptomer over tid.

”Der er en helt klar styrke i den her tidslige udstrækning. Det er ikke bare statistisk signifikant sammenhæng. Den er også klinisk relevant,” siger Johan Simonsen Abildgaard.

Studiet beviser ikke direkte årsag og virkning i laboratorieforstand. Men fordi forskerne følger medarbejdere over tid, bygger på store danske datasæt og måler ændringer i ledelse før ændringer i symptomer, er der tale om en stærk sammenhæng.

Et argument for at tage ledelse alvorligt

For Johan Simonsen Abildgaard peger studiet på, at ledelse bør fylde mere i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø.

”Ledelseskvalitet er bare én faktor, men den er meget vigtig. Ledelse hænger også sammen med, hvordan opgaver bliver fordelt, hvordan spidsbelastninger bliver håndteret, og om medarbejderne oplever støtte, retfærdighed og tillid i hverdagen,” siger han.

Dermed giver studiet arbejdspladser et mere håndfast argument for at interessere sig for god ledelse. Ikke kun fordi det kan styrke trivsel og arbejdsglæde, men fordi det kan have betydning for medarbejdernes mentale helbred.